Høringssvar vedrørende Beredskab Storkøbenhavns fremtid
Høringssvar vedrørende Beredskab Storkøbenhavns fremtid
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 18. september 2003
BR 429/03
Høringssvar vedrørende Beredskab Storkøbenhavns fremtid
Høringssvar vedrørende Beredskab Storkøbenhavns
fremtid
Indstilling om, at Københavns Kommune tilslutter sig indstillingen fra Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn om at afvikle Beredskab Storkøbenhavn i sin nuværende form og at meddele regeringen, at de respektive brandvæsener i Storkøbenhavn vil være i stand til at løse beredskabsopgaven i Storkøbenhavn, jf. det i sagsbeskrivelsen anførte høringsbrev til Beredskab Storkøbenhavn.
Det forudsættes, at de økonomiske konsekvenser vil blive nærmere belyst i en eventuel senere indstilling om nedlæggelse af Beredskab Storkøbenhavn.
(Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Københavns Kommune tilslutter sig indstillingen fra Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn om at afvikle Beredskab Storkøbenhavn i sin nuværende form og at meddele regeringen, at de respektive brandvæsener i Storkøbenhavn vil være i stand til at løse beredskabsopgaven i Storkøbenhavn, jf. det i sagsbeskrivelsen anførte høringsbrev til Beredskab Storkøbenhavn
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 13. august 2003
Anbefalet.
Mikkel Warming (Ø) tog forbehold for høringssvaret.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. september 2003
Anbefalet, idet det forudsættes, at de økonomiske konsekvenser vil blive nærmere belyst i en eventuel senere indstilling om nedlæggelse af Beredskab Storkøbenhavn.
Ø videreførte sit forbehold fra Bygge- og Teknikudvalgets
møde den 13. august 2003.
RESUME
En ændring af beredskabsloven har fjernet det lovmæssige grundlag for så vidt angår den pligtmæssige samordning af opgaver inden for redningsberedskabet i det storkøbenhavnske område og det udvidede krise- og krigsmæssige beredskab.
På baggrund af en rapport mv. om konsekvenserne heraf, har Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn indstillet, at
· Beredskab Storkøbenhavn i sin nuværende form afvikles hurtigst muligt
· Det meddeles regeringen:
- at de respektive brandvæsener i Storkøbenhavn vil være i stand til at løse beredskabsopgaven i Storkøbenhavn
- at der kan være behov for bistand fra de frivillige i forbindelse med ekstraordinære store hændelser i Storkøbenhavn
- at bistanden fra de frivillige vil kunne finde sted enten via de eksisterende statslige beredskabscentre og –støttepunkter eller supplerende via et nyetableret beredskabscenter i Storkøbenhavn i statsligt regi
- at beredskabskommissionen ikke har præference for valg mellem disse modeller og
- at beredskabskommissionen er indstillet på vederlagsfrit at overdrage Beredskab Storkøbenhavns nuværende faciliteter, såfremt staten måtte vælge at etablere et nyt Beredskabscenter Storkøbenhavn med udgangspunkt i Hedehusene, idet staten dog samtidig overtager de økonomiske forpligtelser
Bygge- og Teknikforvaltningen foreslår, at Københavns Kommune tilslutter sig kommissionens indstilling.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Folketingets ændring af beredskabsloven i april 2003 fjernede det lovmæssige grundlag for så vidt angår den pligtmæssige samordning af opgaver inden for redningsberedskabet i det storkøbenhavnske område og det udvidede krise- og krigsmæssige beredskab. Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn lod på den baggrund vedlagte rapport mv. udarbejde.
I sit møde den 24. juni 2003 besluttede kommissionen at sende rapporten i høring med nedenfor citerede indstilling.
Udkast til
høringssvar
"Beredskab Storkøbenhavn
Beredskab Storkøbenhavn har med brev af 4. juli 2003 sendt "Rapport vedrørende det fremtidige beredskab i Storkøbenhavn" mv. til høring. Det oplyses, at Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn indstiller, at
· Beredskab Storkøbenhavn i sin nuværende form afvikles hurtigst muligt
· Det meddeles regeringen:
- at de respektive brandvæsener i Storkøbenhavn vil være i stand til at løse beredskabsopgaven i Storkøbenhavn
- at der kan være behov for bistand fra de frivillige i forbindelse med ekstraordinære store hændelser i Storkøbenhavn
- at bistanden fra de frivillige vil kunne finde sted enten via de eksisterende statslige beredskabscentre og –støttepunkter eller supplerende via et nyetableret beredskabscenter i Storkøbenhavn i statsligt regi
- at beredskabskommissionen ikke har præference for valg mellem disse modeller og
- at beredskabskommissionen er indstillet på vederlagsfrit at overdrage Beredskab Storkøbenhavns nuværende faciliteter, såfremt staten måtte vælge at etablere et nyt Beredskabscenter Storkøbenhavn med udgangspunkt i Hedehusene, idet staten dog samtidig overtager de økonomiske forpligtelser
Københavns Kommune tilslutter sig indstillingen fra Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn.
Med venlig hilsen
Søren Pind"
Økonomi
-
Miljøvurdering
-
Høring
-
Andre konsekvenser
-
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Brev af 4. juli 2003 fra Beredskab Storkøbenhavn med rapport vedrørende det fremtidige beredskab i Storkøbenhavn mv.
Mette Lis Andersen