Mødedato: 18.06.2014, kl. 16:00
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Ændring af Revisionsregulativet for Københavns Kommune af 1. januar 2009 som opfølgning på Borgerrepræsentationens beslutning af 8. maj 2014 om valg af model for Københavns Kommunes revisionsordning

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal godkende forslag til sproglige konsekvensændringer i Revisionsregulativet for Københavns Kommune af 1. januar 2009, samt præciseringer vedrørende Intern Revisions rammer og opgaver mv.
Ændringerne er en konsekvens af Borgerrepræsentationens beslutning af 8. maj 2014 om valg af model for Københavns Kommunes revisionsordning.

Indstilling og beslutning

Indstilling om, 

  1.  at den indledende tekst, § 1, § 12, § 13, § 15, § 19, § 21, § 22, § 23 og § 28 i vedlagte Revisionsregulativ for Københavns Kommune af 1. januar 2009 (bilag 1) med virkning fra 1. juli 2014 ændres som anført i løsningsafsnittet nedenfor,
  2. at Revisionsudvalget udarbejder en opdateret funktionsbeskrivelse for Intern Revision, der afspejler ændringerne til revisionsregulativet og model 1 for Københavns Kommunes revisionsordning som besluttet af Borgerrepræsentationen den 8. maj 2014.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

På Borgerrepræsentationens møde den 8. maj 2014 besluttede Borgerrepræsentationen at vælge model 1 som Københavns Kommunes revisionsordning, jf. Borgerrepræsentationens dagsordenspunkt 5 af 8. maj 2014. Der kan i øvrigt henvises til dagsordenspunkt 7 til møde i Revisionsudvalget den 8. april og dagsordenspunkt 6 til Økonomiudvalgets (ØU) møde den 29. april 2014. Model 1 er nærmere beskrevet i bilag 2 til denne indstilling.

Løsning

Som opfølgning på Borgerrepræsentationens beslutning af 8. maj 2014 om valg af model for Københavns Kommunes revisionsordning indeholder denne indstilling forslag til ændringer, der er nødvendige som konsekvens af Borgerrepræsentationens beslutning den 8. maj 2014.

Økonomiforvaltningens (ØKF) udkast til indstilling med forslag til ændringer af revisionsregulativet har været i høring i Revisionsudvalget, jf. Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. maj 2014. Revisionsudvalgets høringssvar af 28. maj 2014 er vedlagt som bilag 3.

Revisionsudvalget har bemærkninger til forslagene til ændringerne af § 12, § 21 og § 23. 

Nedenstående tabel viser ØKFs oprindelige forslag til § 12, 21 og 23, Revisionsudvalgets forslåede ændringer, samt ØKFs endelige forslag til § 12, 21 og 23.

I tabellen er kun medtaget den del af teksten, hvor der er forslået ændringer. Den øvrige tekst kan ses længere nede i indstillingen. Ændringer er markeret med kursiv.

ØKFs oprindelig forslag til ØU

Revisionsudvalgets forslag til ændringer

ØKFs forslag til ØU

§ 12

 Rapporteringen af den interne revisions bistand med den lovpligtige revision til den eksterne revisor skal ske i den eksterne revisors revisionsrapporter.

Både den eksterne og interne revision deltager ved revisionsrapporternes gennemgang med forvaltningerne.   

Rapporteringen af den interne revisions bistand med den lovpligtige revision til den eksterne revisor skal ske i overensstemmelse med den mellem parterne indgåede kontrakt.

 Den interne revision kan deltage ved den eksterne revisions gennemgang af revisionsrapporterne med forvaltningerne. 

 Rapporteringen af den interne revisions bistand med den lovpligtige revision til den eksterne revisor skal ske i den eksterne revisors revisionsrapporter.

 Den interne revision kan deltage ved den eksterne revisions gennemgang af revisionsrapporterne med forvaltningerne.

 § 21  2) at varetage administrationen af kontrakten med den eksterne leverandør af den lovpligtige revision, herunder køb af tillægsydelser,

4) at følge Intern Revisions virksomhed, herunder varetagelse af de opgaver, som ikke er omfattet af de årlige aftaler med den eksterne revisor om bistand til udførelsen af den lovpligtige revision, 

2) at føre tilsyn med Intern Revisions varetagelse af administrationen af kontrakten med den eksterne leverandør af den lovpligtige revision, herunder køb af tillægsydelser,

4) at føre tilsyn med Intern Revisions virksomhed, herunder varetagelse af de opgaver, som ikke er omfattet af de årlige aftaler med den eksterne revisor om bistand til udførelsen af den lovpligtige revision

 

2) at varetage opgaven vedrørende kontrakten med den eksterne leverandør af den lovpligtige revision, herunder køb af tillægsydelser,

3) at føre tilsyn med Intern Revisions daglige varetagelse af administrationen af kontrakten med den eksterne leverandør af den lovpligtige revision, herunder køb af tillægsydelser,

5) at føre tilsyn med Intern Revisions virksomhed, herunder varetagelse af de opgaver, som ikke er omfattet af de årlige aftaler med den eksterne revisor om bistand til udførelsen af den lovpligtige revision, 

§ 23

 Der udarbejdes et årshjul for Revisionsudvalget for det kommende år til beslutning i udvalgets sidste møde i det foregående år efter indhentelse af bemærkninger fra eksterne revisor.

 Der udarbejdes et årshjul for Revisionsudvalget for det kommende år. Årshjulet forelægges til beslutning i udvalgets snarest i det nye år efter indhentelse af bemærkninger fra eksterne revisor.

 Der udarbejdes et årshjul for Revisionsudvalget for det kommende år. Årshjulet forelægges til beslutning i udvalgets snarest i det nye år efter indhentelse af bemærkninger fra eksterne revisor.

I den følgende afsnit gennemgås Revisionsudvalgets forslåede ændringer og hvorledes de er indarbejdet i indstillingen.

§ 12

Revisionsudvalget foreslår, at rapporteringen af den interne revisions bistand med den lovpligtige revision til den eksterne revisor skal ske i overensstemmelse med den mellem parterne indgåede kontrakt. Økonomiforvaltningen bemærker hermed, at dette ikke er i overensstemmelse med indholdet i model 1 for kommunens revisionsordning, som Borgerrepræsentationen vedtog den 8. maj 2014, og som er indarbejdet i regelgrundlaget for Revisionsudvalget på anbefaling af kommunens eksterne revisor, Deloitte. I model 1 fremgår det, at det er den eksterne revisor der har det fulde ansvar for at rapportere til kommunen vedrørende den lovpligtige revision. Revisionsudvalgets bemærkninger hertil er under henvisning hertil ikke indarbejdet i forslagene til ændringerne i § 12.

Derudover foreslår Revisionsudvalget, at Intern Revision kan deltage ved den eksterne revisions gennemgang af revisionsrapporterne med forvaltningerne i stedet for, at de skal deltage. Dette er indarbejdet i § 12.

§ 21

Revisionsudvalgets foreslår, at 2. punkt til § 21 ændres til:

at føre tilsyn med Intern Revisions varetagelse af administrationen af kontrakten med den eksterne leverandør af den lovpligtige revision, herunder køb af tillægsydelser,”

Økonomiforvaltningen bemærker, at kommunens opgave vedr. kontrakten med den eksterne revisor varetages af Revisionsudvalget. Tidligere lå denne opgave i Økonomiudvalget. Intern Revision varetager den daglige administration af denne opgave på samme måde, som Økonomiforvaltningen varetog den daglige administration, da opgaven lå i Økonomiudvalget. Punkt 2 er i overensstemmelse med indholdet i Model 1, som Borgerrepræsentationen vedtog 8. maj 2014.

Revisionsudvalgets forslag til ændring af punkt 2 i § 21 er derfor ikke indarbejdet. Økonomiforvaltningen har dog imødekommet dette ved, at der er indsat et nyt punkt 3, om at Revisionsudvalget fører tilsyn med Intern Revisions daglige varetagelse af administrationen af kontrakten med den eksterne leverandør.

Revisionsudvalgets forslag til ændring af punkt 4 (nu punkt 5) i § 21 omhandlende Revisionsudvalgets opgave med at føre tilsyn med Intern Revision er indarbejdet.

§ 23

Revisionsudvalgets bemærkninger til § 23 omhandlede udarbejdelse af årshjul er indarbejdet.

På den baggrund forslås følgende ændringer af den indledende tekst, § 1, § 12, § 13, § 15, § 19, § 21, § 22, § 23 og § 28 i Revisionsregulativet for Københavns Kommune af 1. januar 2009.

Gældende formulering

I medfør af § 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes:

Forslag til ændring af indledende tekst:

I medfør af § 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 34 af 14. januar 2014 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes:

Bemærkninger til forslag til ændringer

Der er kommet ny bekendtgørelse

Gældende formulering

§ 1 Revisor skal være sagkyndig og uafhængig, og herunder have kendskab til offentlig revision og et særligt kendskab til kommunale forhold.

Revisionen i henhold til dette regulativ skal senest med virkning fra 1. januar 2012 varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Forslag til ændring af § 1

Revisionen i henhold til dette regulativ skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Revisor skal være sagkyndig og uafhængig, og herunder have kendskab til offentlig revision og et særligt kendskab til kommunale forhold.

Bemærkninger til forslag til ændringer

Opdatering af teksten, så 2012 ikke nævnes længere.

Gældende formulering

§ 12. Københavns Kommune har etableret en intern revision, der ledes af en revisionschef.

Den interne revision er placeret som en uafhængig enhed direkte under Borgerrepræsentationen.

Den interne revision er etableret med det formål, at understøtte god og effektiv økonomistyring i kommunen.

 Der indgås en aftale mellem revisor og revisionschefen om den interne revisions bistand ved varetagelse af den lovpligtige revision af kommunens regnskaber.

Forslag til ændring af § 12

Efter bestemmelsens sidste afsnit tilføjes som nye afsnit:

”Den lovpligtige eksterne revisor er i alle sammenhænge ansvarlig for rapporteringen til Borgerrepræsentationen, Revisionsudvalget, Økonomiudvalget og forvaltningerne vedr. resultaterne af den lovpligtige revision.

 Den interne revisions bistand til varetagelsen af den lovpligtige revision rapporteres som følge heraf til den lovpligtige eksterne revisor. Rapporteringen af den interne revisions bistand med den lovpligtige revision til den eksterne revisor skal ske i den eksterne revisors revisionsrapporter. Den interne revision kan deltage ved den eksterne revisions gennemgang af revisionsrapporterne med forvaltningerne.”

 Alle opgaver af revisionsfaglig karakter, herunder udarbejdelse af indstillinger til Revisionsudvalget, jf. § 20, revisionsberetninger, revisionsrapporter mv. vedrørende den lovpligtige revision varetages af den lovpligtige eksterne revisor.

 

Bemærkninger til forslag til ændringer

Med tilføjelsen præciseres det, at den lovpligtige eksterne revisor er ansvarlig for rapporteringen til Borgerrepræsentationen, Revisionsudvalget, Økonomiudvalget og forvaltningerne vedrørende resultaterne af den lovpligtige revision.

 

Videre præciseres det, at Intern Revision vedrørende bistanden til den lovpligtige revision af kommunens regnskaber mv. skal rapportere til den eksterne lovpligtige revisor, som er ansvarlig for rapporteringen herom til Revisionsudvalget.

 

 

 

 

 

 

Gældende formulering

§ 13 Det påhviler de i § 5 nævnte myndigheder at tilvejebringe og meddele de oplysninger, der er fornødne for revisor, og som må anses af betydning for bedømmelsen af kommunens regnskab.

De nævnte myndigheder skal sikre revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som revisor finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får alle de oplysninger og den bistand, som revisor anser for påkrævet for udførelsen af sit hverv.

De nævnte myndigheder skal efter revisors anmodning snarest muligt indsende regnskaber, revisionsprotokollater og andre fornødne oplysninger til brug for regnskabsgennemgangen.

Revisor underrettes, inden myndighederne iværksætter væsentlige ændringer i regnskabssystemer samt ændringer i kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ med tilhørende Rammebilag og forvaltningernes forretningsgange, der har betydning for revisionen.

Forslag til ændring af § 13

Det påhviler de i § 5 nævnte myndigheder at tilvejebringe og meddele de oplysninger, der er fornødne for revisor, og som må anses af betydning for bedømmelsen af kommunens regnskab.

De nævnte myndigheder skal sikre revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som revisor finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får alle de oplysninger og den bistand, som revisor anser for påkrævet for udførelsen af sit hverv.

De nævnte myndigheder skal efter revisors anmodning snarest muligt indsende regnskaber, revisionsprotokollater og andre fornødne oplysninger til brug for regnskabsgennemgangen.

Revisor underrettes, inden myndighederne iværksætter væsentlige ændringer i regnskabssystemer samt ændringer i kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ og forvaltningernes forretningsgange, der har betydning for revisionen.

Bemærkninger til forslag til ændringer

Redaktionel tilpasning af teksten

Gældende formulering

§ 15 Revisor afgiver hvert år beretning om revisionen af årsregnskabet. Afgivelsen sker inden en frist, der er fastsat af velfærdsministeren. Endvidere afgiver revisor delberetninger i årets løb, når det er foreskrevet, eller når revisor finder, det er hensigtsmæssigt. I beretningen redegøres for den udførte revision samt for forhold, der giver anledning til bemærkninger, eller forhold i øvrigt, som revisor har fundet anledning til at fremdrage.

Beretningerne afgives til Borgerrepræsentationen.

I beretningen om årsregnskabet optages en oversigt over de i årets løb afgivne delberetninger

Revisor skal gøre bemærkning, hvis revisor mener, at:

  • Regnskabet ikke er rigtigt.
  • De dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, ikke er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, Borgerrepræsentationens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
  • Udførelsen af Borgerrepræsentationens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Revisors bemærkninger om henholdsvis den finansielle revision, den lovpligtige forvaltningsrevision, og udvidet forvaltningsrevision skal fremgå særskilt af beretningen.

Forslag til ændring af § 15

Revisor afgiver hvert år beretning om revisionen af årsregnskabet. Afgi-velsen sker inden en frist, der er fastsat i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Endvidere afgiver revisor delberetninger i årets løb, når det er foreskrevet, eller når revisor finder, det er hensigtsmæssigt. I beretningen redegøres for den udførte revision samt for forhold, der giver anledning til bemærkninger, eller forhold i øvrigt, som revisor har fundet anledning til at fremdrage.

Beretningerne afgives til Borgerrepræsentationen.

I beretningen om årsregnskabet optages en oversigt over de i årets løb afgivne delberetninger

Revisor skal gøre bemærkning, hvis revisor mener, at:

• Regnskabet ikke er rigtigt.

• De dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, ikke er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, Borgerrepræsentationens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

• Udførelsen af Borgerrepræsentationens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Revisors bemærkninger om henholdsvis den finansielle revision, den lovpligtige forvaltningsrevision, og eventuelt udvidet forvaltningsrevision skal fremgå særskilt af beretningen.

Bemærkninger til forslag til ændringer

Opdatering af tekst, så der henvises til bekendtgørelsen i stedet for til ministeren for området.

Gældende formulering

§ 19 Borgerrepræsentationen oversender beretningen om revisionen af årsregnskabet og delberetninger til Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget har efter styrelsesloven til opgave at foranledige, at der sker besvarelse af revisionens bemærkninger til årsregnskabet – både for så vidt angår bemærkninger til forvaltningen under Økonomiudvalget som under de stående udvalg.

Årsrevisionsberetningen og delberetningerne forelægges Økonomiudvalget og for så vidt angår bemærkninger, der ikke umiddelbart angår den forvaltning, der hører under Økonomiudvalget, tillige vedkommende udvalg til besvarelse inden afgivelse til Borgerrepræsentationen til afgørelse, jf. den kommunale styrelseslov § 45, stk.2, 2. pkt.

Beretningerne skal besvares af udvalgene snarest muligt og senest 4 uger efter modtagelsen. Udvalgenes besvarelse sendes til Økonomiudvalget.

Overborgmesteren sørger for, at revisors årsberetning og delberetninger udsendes til Borgerrepræsentationens medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen, jf. § 42 b i lov om kommunernes styrelse.

Statsforvaltningen Hovedstaden skal samtidig med afgivelsen af revisionsberetninger i året løb underrettes herom.

Forslag til ændring af § 19

Borgerrepræsentationen oversender beretningen om revisionen af års-regnskabet og delberetninger til Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget har efter styrelsesloven til opgave at foranledige, at der sker besvarelse af revisionens bemærkninger til årsregnskabet – både for så vidt angår bemærkninger til forvaltningen under Økonomiudvalget som under de stående udvalg.

 

Årsrevisionsberetningen og delberetningerne forelægges Økonomiudvalget og for så vidt angår bemærkninger, der ikke umiddelbart angår den forvaltning, der hører under Økonomiudvalget, tillige vedkommende udvalg til besvarelse inden afgivelse til Borgerrepræsentationen til afgørelse, jf. den kommunale styrelseslov § 45, stk.2, 2. pkt.

Beretningerne skal besvares af udvalgene snarest muligt og udvalgenes besvarelser sendes til Økonomiudvalget.

 

Overborgmesteren sørger for, at revisors årsberetning og delberetninger udsendes til Borgerrepræsentationens medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen, jf. § 42 b i lov om kommunernes styrelse.

 

Statsforvaltningen Hovedstaden skal samtidig med afgivelsen af revisionsberetninger i året løb underrettes herom.

Bemærkninger til forslag til ændringer

Fristen for udvalgenes besvarelse af beretningerne fastsættes hvert år i regnskabscirkulæret.

Fristen på 4 uger for besvarelsen er derfor slettet.

 

 

Gældende formulering

§ 21. Revisionsudvalget har desuden til opgave:

1) at føre tilsyn med den Interne Revisions virksomhed,

2) at foretage indstilling til Borgerrepræsentationen om den Interne Revisions beretninger efter forud indhentet erklæring fra Økonomiudvalget,

3) at træffe beslutning om iværksættelse af større undersøgelser (udvidet forvaltningsrevision), samt

4) at afgive erklæring til Borgerrepræsentationen om Økonomiudvalgets indstilling om ansættelse og afskedigelse af chefen for den interne revision.

Forslag til ændring af § 21

 § 21. Revisionsudvalget har derudover til opgave:

1)      at træffe beslutning om iværksættelse af større undersøgelser (udvidet forvaltningsrevision),

2)      at varetage opgaven vedrørende kontrakten med den eksterne leverandør af den lovpligtige revision, herunder køb af tillægsydelser,

3)      at føre tilsyn med Intern Revisions daglige varetagelse af administrationen af kontrakten med den eksterne leverandør af den lovpligtige revision, herunder køb af tillægsydelser,

4)      at foretage indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om valg af leverandør til varetagelse af den lovpligtige revisionsopgave i Københavns Kommune,

5)      at føre tilsyn med Intern Revisions virksomhed, herunder varetagelse af de opgaver, som ikke er omfattet af de årlige aftaler med den eksterne revisor om bistand til udførelsen af den lovpligtige revision, 

6)      at behandle Intern Revisions årsberetning inden forelæggelse for Borgerrepræsentationen efter forud indhentet erklæring fra Økonomiudvalget,

7)      at afgive erklæring til Borgerrepræsentationen om Økonomiudvalgets indstilling om ansættelse og afskedigelse af chefen for den interne revision.

Bemærkninger til forslag til ændringer

 Revisionsudvalgets primære opgave er fortsat at foretage det forberedende arbejde i forhold til Økonomiudvalgets behandling af den lovpligtige revisors beretninger, jf. § 20.

 Med ændringen af § 21 udvides og præciseres de opgaver, som Revisionsudvalget derudover skal varetage jf. Borgerrepræsentationens beslutning den 14. marts 2013 (punkt 3) og Borgerrepræsentationen beslutning den 8. maj 2014 om valg af model for Københavns Kommunes revisionsordning.

Gældende formulering

§ 22 Revisionsudvalget består af 7 af Borgerrepræsentationens medlemmer, der vælges for 4 år ad gangen i Borgerrepræsentationens første ordinære møde i en valgperiode.

Stk. 2. For perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 består udvalget af de for valgperioden 2006 - 2009 5 valgte medlemmer af Revisionsudvalget samt af yderligere 2 medlemmer, valgt af Borgerrepræsentationen for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 efter et samlet forholdstalsvalg efter § 25 i lov om kommunerne styrelse foretaget på grundlag af 7 udvalgspladser, hvor de 5 første pladser er besat af de for valgperioden 2006 -2009 5 valgte medlemmer af Revisionsudvalget.

Forslag til ændring af § 22

Revisionsudvalget består af 7 af Borgerrepræsentationens medlemmer, der vælges for 4 år ad gangen i Borgerrepræsentationens første ordinære møde i en valgperiode.

Bemærkninger til forslag til ændringer

Redaktionel ændring af teksten, så stk. 2 slettes, da det var en overgangsbestemmelse.

Gældende formulering

§ 23. Revisionsudvalgets medlemmer vælger selv sin formand og en næstformand, som ved formandens forfald overtager dennes forretninger.

 Formanden indkalder til møder i udvalget, leder forhandlingerne i disse og drager omsorg for, at der føres en kortfattet protokol over forhandlingerne.

 Revisionsudvalget fastsætter i øvrigt selv sine procedurer for opgavevaretagelsen.

 Sekretariatsbetjeningen af Revisionsudvalget varetages af den Interne Revision.

 

Principperne i § 29 i lov om kommunernes styrelse om generel inhabilitet for

medlemmer af Økonomiudvalget finder analog anvendelse på medlemmer af Revisionsudvalget.

 Formanden for Revisionsudvalget indkalder revisor til at deltage i udvalgets møder om revisors beretning om revisionen af årsregnskabet. I øvrigt kan revisor indkaldes til at deltage i andre møder i Revisionsudvalget.

Forslag til ændring af § 23

Revisionsudvalgets medlemmer vælger selv sin formand og en næstformand, som ved formandens forfald overtager dennes forretninger.

Formanden indkalder til møder i udvalget, leder forhandlingerne i disse og drager omsorg for, at der udarbejdes dagsordener og beslutningsprotokoller for udvalgets møder.

Revisionsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Forretnings-ordenen skal indeholde bestemmelse om udvalgets arbejde, herunder om ansvaret for udarbejdelse af indstillinger til Revisionsudvalget dels vedrørende den lovpligtige revision (den lovpligtige eksterne revisor) dels vedrørende den interne revisions rapporter, notater og lignende, som ikke vedrører den lovpligtige revision (den interne revision). 

Den eksterne revisor deltager i Revisionsudvalgets møder. 

Sekretariatsbetjeningen af Revisionsudvalget varetages af Intern Revision.

Sekretariatsbetjeningen, der skal varetages af en medarbejder med kommunal- og offentligretlig kompetence, omfatter bl.a. modtagelse af materiale fra den eksterne revisor og den interne revision til behandling på Revisionsudvalgets møder, udsendelse af dagsordner med bilag, mødeplanlægning mv.

Der udarbejdes et årshjul for Revisionsudvalget for det kommende år. Årshjulet forelægges til beslutning i udvalgets snarest i det nye år efter indhentelse af bemærkninger fra eksterne revisor.

Bemærkninger til forslag til ændringer

Med ændringen præciseres rammerne for Revisionsudvalgets arbejde, herunder om ansvaret for udarbejdelsen af indstillinger til udvalget og om sekretariatsbetjeningen af udvalget.

 Afsnittet om § 29 i lov om kommunernes styrelse udgår, da afsnittet er overflødigt, da medlemmerne af Revisionsudvalget skal overholde lov om kommunernes styrelse og dette behøves ikke nævnes explicit.

Gældende formulering

§ 28 Borgerrepræsentationen træffer på et møde afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger.

Årsregnskabet, Økonomiudvalgets revisionsbetænkning og de afgørelser, som Borgerrepræsentationen har truffet i forbindelse hermed indsendes til Statsforvaltningen Hovedstaden inden en frist, der er fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren.

 

Forslag til ændring af § 28

Borgerrepræsentationen træffer på et møde afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger.

Årsregnskabet, Økonomiudvalgets revisionsbetænkning og de afgørelser, som Borgerrepræsentationen har truffet i forbindelse hermed indsendes til Statsforvaltningen Hovedstaden inden en frist, der er fastsat i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bemærkninger til forslag til ændringer

Opdatering af tekst, så der henvises til bekendtgørelsen i stedet for til ministeren for området.

 

Herudover forslås det, jf. indstillingens 2. at-punkt, at Revisionsudvalget udarbejder en opdateret funktionsbeskrivelse for Intern Revision, som afspejler ændringerne i revisionsregulativet og model 1 for Københavns Kommunes revisionsordning som besluttet af Borgerrepræsentationen den 8. maj 2014.

Revisionsudvalget oversender funktionsbeskrivelsen til Økonomiudvalget til endelig godkendelse.

Intern Revisions rammer og opgaver mv. præciseres i Funktionsbeskrivelsen for Intern Revision i overensstemmelse med følgende:

 ”Intern Revision har til opgave

  1. At bistå kommunens eksterne revisor ved udførelsen af den lovpligtige revision. Bistanden fastlægges nærmere i årlige skriftlige aftaler mellem den eksterne revisor og chefen for Intern Revision. Aftalerne godkendes af Revisionsudvalget.
  2. At understøtte Borgerrepræsentationens tilsyn med, at de respektive forvaltninger har implementeret effektive økonomistyringsprocesser, herunder bl.a.:
  • analyse og vurdering af kommunens forretningsgange,
  • analyse og vurdering af validitet og kvalitet i den interne ledelsesrapportering,
  • analyse og vurdering af finansielle og driftsmæssige informationer,
  • analyse og vurdering af de metoder mv., der anvendes til at frembringe informationerne, og
  • analyse og vurdering af økonomisk væsentlige eller risiko-betonede områder. 

    3. Uafhængig af revisionsopgaven at yde rådgivning og konsultativ bistand til kommunens forvaltninger inden for økonomistyring og revision, og herunder fungere som sparringspartner for kommunens administration vedrørende forretningsgange, regnskab og intern kontrol samt medvirke til forebyggelse og håndtering af kritiske enkeltsager indenfor økonomistyrings - og regnskabsområdet generelt.

Intern Revision rapporterer vedrørende bistanden med den lovpligtige revision til den lovpligtige eksterne revisor (p.t. Deloitte), jf. ovenfor under punkt 1.

Intern Revision rapporterer vedrørende opgaverne nævnt ovenfor under punkt 2 og 3 til de stående udvalg / borgmestre / direktioner for de pågældende forvaltninger, Revisionsudvalget og Økonomiudvalget.  

Intern Revision rapporterer vedrørende opgaverne nævnt ovenfor under punkt 2 og 3 til de stående udvalg / borgmestre / direktioner for de pågældende forvaltninger, Revisionsudvalget og Økonomiudvalget. Det vil sige at rapporteringen for begge punkter er uændret. For pkt. 2 følger rapporteringen således den revisions- og rapporteringsproces, der er fastlagt i den nuværende funktionsbeskrivelse, som er godkendt af Borgerrepræsentationen. Rapportering vedr. pkt. 3 kan være mundtlig og/eller skriftlig. Skriftlig rapportering sker i form af mail eller notat. Rapporteringen bestemmes af arten og omfanget af rådgivning og konsulentassistance

Intern Revision afgiver årligt en beretning om sin virksomhed til Revisionsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Chefen for Intern Revision kan efter behov deltage ved Økonomiudvalgets behandling af konkrete sager indenfor Intern Revisions område.

Økonomi

Udgiften til udvidelsen af Intern Revisions sekretariatsbetjening af Revisionsudvalget med en medarbejder med kommunal – og offentligretlig ekspertise afholdes indenfor Intern Revisions egen budgetramme.

Videre proces

Revisionsregulativet med de vedtagne ændringer sendes til Statsforvaltningen og Økonomi- og Indenrigsministeriet til orientering.

Intern Revision forelægger forslag til revideret Funktionsbeskrivelse for Intern Revision for Revisionsudvalget med henblik på indstilling til Økonomiudvalget til godkendelse.



Claus Juhl
                                 / Bjarne Winge

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, 

  1.  at den indledende tekst, § 1, § 12, § 13, § 15, § 19, § 21, § 22, § 23 og § 28 i vedlagte Revisionsregulativ for Københavns Kommune af 1. januar 2009 (bilag 1) med virkning fra 1. juli 2014 ændres som anført i løsningsafsnittet nedenfor,
  2. at Revisionsudvalget udarbejder en opdateret funktionsbeskrivelse for Intern Revision, der afspejler ændringerne til revisionsregulativet og model 1 for Københavns Kommunes revisionsordning som besluttet af Borgerrepræsentationen den 8. maj 2014.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. juni 2014

Revisor Lynge Skovgaard deltog under dagsordenspunktets behandling af hensyn til sagens oplysning.

Det Konservative Folkeparti fremsætte følgende ændringsforslag:

”I den foreslåede ændring til § 23 fjernes følgende: ”Den eksterne revisor deltager i Revisionsudvalgets møder” og ”efter indhentelse af bemærkninger fra eksterne revisor.”

Ændringsforslaget blev forkastet med 9 stemmer mod 1. 1 medlem undlod at stemme.

For stemte: C.

Imod stemte: A, Ø, B, F og O.

Undlod at stemme: V.

 

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.



Beslutning

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 18. juni 2014

 

Det Konservative Folkeparti genfremsatte følgende ændringsforslag fra udvalgsbehandlingen:

 

”I den foreslåede ændring til § 23 fjernes følgende: ”Den eksterne revisor deltager i Revisionsudvalgets møder” og ”efter indhentelse af bemærkninger fra eksterne revisor.””

 

 

Det af Det Konservative Folkeparti genfremsatte ændringsforslag blev forkastet med 42 stemmer imod 3. 3 medlemmer undlod at stemme.

 

For stemte: C.

Imod stemte: A, B, F, O, 4 medlemmer af V (Pia Allerslev, Flemming Steen Munch, Jens-Kristian Lütken  og Karina Rohrberg Jessen) og Ø.

Undlod at stemme: I og 1 medlem af V (Michael Jæger Gatten).

 

Indstillingen blev herefter godkendt uden afstemning.

 

Til top