Mødedato: 18.06.2014, kl. 16:00
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Valg af formand, medlemmer og suppleanter til beboerklagenævnet

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen til Statsforvaltningen, Hovedstaden, indstiller seniorkonsulent cand.jur. Ole Steffen Andersen som formand og kontorchef cand. jur. Anette Lund Hansen som suppleant for formanden for det københavnske Beboerklagenævn for perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2018,
  2. at Borgerrepræsentationen i overensstemmelse med de i indstillingen anførte bemærkninger efter indstilling fra de større Lejerforeninger i kommunen udpeger Helene Toxværd (LLO) som det ene medlem af beboerklagenævnet med Claus Højte som suppleant,
  3. at borgmester Carl Christian Ebbesen bemyndiges til at modtage navnet på udlejerrepræsentanten og dennes suppleant (indstilling fra Boligselskabernes Landsforening), samt
  4. at Borgerrepræsentationen udpeger Mariann Sørensen (Socialforvaltningen) som socialt sagkyndigt medlem af Beboerklagenævnet, med Susan Fiil Præstegaard som suppleant.

(Socialforvaltningen)

Problemstilling

Det nuværende Beboerklagenævns funktionsperiode udløber den 30. juni 2014. Derfor skal Borgerrepræsentationen efter indstilling fra de pågældende organisationer udpege et nyt Beboerklagenævn.

Løsning

I henhold til § 96 i lov om leje af almene boliger nedsættes i kommuner med almene boliger et eller flere beboerklagenævn til afgørelse af tvister efter loven. I Københavns Kommune er der nedsat ét beboerklagenævn. Det nuværende beboerklagenævns funktionsperiode udløber den 30. juni 2014.

Beboerklagenævnet består af en formand og to andre medlemmer.

Formanden beskikkes i Københavns Kommune af Statsforvaltningen efter indstilling fra Borgerrepræsentationen. Samme procedure gælder for suppleanten for Beboerklagenævnets formand. Beboerklagenævnets nuværende formand (kontorchef cand.jur. Ole Steffen Andersen) har meddelt, at han er indstillet på at fortsætte formandshvervet. Kontorchef Anette Lund Hansen har meddelt, at hun er indforstået med at blive indstillet som suppleant for formanden. Derfor foreslår forvaltningen, at Borgerrepræsentationen indstiller til Statsforvaltningen, at formanden fortsætter på posten fra 1. juli 2014 og at Anette Lund Hansen udpeges som suppleant.

De øvrige to medlemmer af Beboerklagenævnet udpeges af Borgerrepræsentationen efter indstilling af henholdsvis de almene boligorganisationer, der har afdelinger i kommunen, og de større lejerforeninger i kommunen. De to medlemmer skal være sagkyndige med hensyn til almene boligforhold. For hvert af medlemmerne udpeges en suppleant.

På denne baggrund har forvaltningen tilskrevet de større lejerforeninger i kommunen med anmodning om indstilling. Som svar på denne anmodning har Lejernes LO i Hovedstaden svaret og indstillet Helene Toxværd som medlem af Beboerklagenævnet, med Claus Højte som suppleant.

Forvaltningen har endvidere tilskrevet Boligselskabernes Landsforening, der endnu ikke har meddelt, hvilken person foreningen indstiller som medlem/suppleant – derfor foreslås, at borgmesteren bemyndiges til at modtage navne.

Endelig skal Beboerklagenævnet i sager om tvister efter lovens kapitel 13 (om lejerens brug af det lejede) tiltrædes af en person, der er sagkyndig med hensyn til sociale forhold. Den socialt sagkyndige og suppleanten for denne udpeges af Borgerrepræsentationen. Den socialt sagkyndige har ikke stemmeret i nævnet.

Socialforvaltningen har indstillet, at Mariann Sørensen udpeges til denne post med Susan Fiil Præstegaard som suppleant.

Økonomi

Videre proces

Bemærkninger til hvervet

Antal pladser
4 medlemmer.

Særlige krav/valgbetingelser
Formanden skal have en juridisk embedseksamen.

Udpegningstype
Formanden vælges ved flertalsvalg.
Øvrige medlemmer vælges ved forholdstalsvalg (d'Hondts metode).

Funktionsperiode
4-årig funtionsperiode løbende fra 1. juli 2014 til 30. juni 2018.

Beslutning

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 18. juni 2014

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

Borgerrepræsentationens Sekretariat oplyste på mødet, at sekretariatet i henhold til indstillingens 3. at-punkt havde modtaget følgende navne på udlejerrepræsentanten og dennes suppleant i beboerklagenævnet:

 

Administrerende direktør, Bjarne Larsson er indstillet som medlem.

 

Sekretariatschef, Ulla Gregor er indstillet som suppleant.

 

Til top