Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2014

En gang årligt fremlægges kommunens finansielle strategi og risikopolitik til politisk godkendelse. I den finansielle strategi og risikopolitik indgår der også en etisk investeringspolitik.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

1.    at Københavns Kommunes kreditmuligheder øges ved at vedtage, at kommunens kassekredit kan øges fra 3 mia. kr. til 4 mia. kr,

2.    at rammen for at belåne værdipapirer (repo) øges fra 1,5 mia. kr. til. 2,5 mia. kr,

3.   at obligationslån hos Kommunekredit med en restgæld på 495 mio. kr., hvor Københavns Kommune selv ejer de bagvedliggende obligationer, omlægges til et almindeligt Kommunekreditlån med fast rente en del af den forventede restløbetid på 8 år. 

(Økonomiudvalget) 

Problemstilling

Økonomiforvaltningen fremlægger en gang årligt kommunens finansielle strategi og risikopolitik til politisk godkendelse. I den finansielle strategi og risikopolitik indgår der også en etisk investeringspolitik.

Formålet med risikopolitikken er at fastlægge tiltag og rammer for den finansielle håndtering, hvorved risikoen overfor manglende betalingsevne og valuta-, rente- og kursudsving samt kredit-/modpartsrisiko afgrænses og minimeres. Med udgangspunkt i de definerede risikorammer søges afkastet maksimeret.

Den likviditet, der skal finansiere det forventede indskud på 2 mia. kr. i Metro-selskabet forventes at blive hentet fra kommunens investeringsforening.

Den likviditet, der skal anvendes til det øvrige budgetterede kassetræk kan hentes på forskellige måder, herunder vurderes det at være hensigtsmæssigt at øge kommunens kreditmuligheder, særligt når det tages i betragtning, at renten på lån og kreditter er meget lav i disse år. Et alternativ kunne være også at anvende midler fra investeringsforeningen og overføre midlerne til bank for at dække det løbende budgetterede kassetræk. Men det forventede afkast fra investeringsforeningen forventes at være højere end renten på bankindestående (der p.t. er på 0 %), og der er også modpartsrisko forbundet med bankindestående. Det forventede afkast fra investeringsforeningen er også højere end renten ved brug af kassekredit eller repo.

Nærværende risikopolitik præciserer rammerne for styringen af kommunens finansielle strategi og risikopolitik i 2014.

Løsning

Likviditet

Kommunens likvide beholdninger og deponerede midler pr. d. 31/12 2013 fremgår i hovedtal af tabel 1 nedenfor.

Tabel 1. Likvide frie midler og deponerede midler pr. 31/12 2013

(*) De deponerede obligationer på 4.775 mio. kr. er et tilgodehavende hos HOFOR. Københavns Kommune har i 2008 besluttet årligt at indskyde egenkapital i Københavns Energi (nu: HOFOR) svarende til selskabets udgifter til renten og fra 2012 også garantiprovision på et lån, selskabet har optaget i Kommunekredit, og hvis provenu er anvendt til at afdrage kommunens tilgodehavende i selskabet. Kommunen har deponeret de modtagne obligationer, svarende til et beløb på 4.775 mio. kr.  

Pr. 31/12 2013 har kommunen en likvid beholdning i form af frie midler svarende til en værdi af 7.173 mio. kr. Fratrækkes en repo-belåning (kort kredit mod sikkerhed i værdipapirer) på 1.004 mio. kr. hen over årsskiftet 2013/2014 er den likvide beholdning pr. 31/12 2013 på 6.169 mio. kr.

Ud over de frie likvide midler har kommunen deponerede midler på 5.382 mio. kr. Sammenlagt udgør de frie og deponerede midler (fratrukket repo-belåning) 11.551 mio. kr.

Kommunens reelle kasse er ifm. 1. prognose 2014 opgjort til 737 mio. kr. Forskellen mellem de likvide frie midler og den reelle kasse kan bl.a. henføres til, at en stor del af kommunens kassebeholdning allerede er reserveret bl.a. til finansiering af Nordhavnsvej og andre større anlægsprojekter.

Bilag 2 viser prognosen for Københavns Kommunes bankindestående / træk på kassekredit i 2014.

Den likviditet, der skal finansiere indskuddet i Metro-selskabet på 2 mia. kr. forventes i vid udstrækning at blive hentet ved at trække midler ud af kommunens investeringsforening.

Den likviditet, der skal anvendes til kassetrækket kan hentes på forskellige måder, herunder vurderes det at være hensigtsmæssigt at øge kommunens kreditmuligheder, særligt når det tages i betragtning, at renten på lån og kreditter er meget lav i disse år. Det indstilles derfor, at Københavns Kommune øger muligheden for kassekredit fra nu 3 mia. kr. til 4 mia. kr. og at muligheden for belåning af værdipapirer (repo) øges fra de nuværende 1,5 mia. kr. til 2,5 mia. kr. Et alternativ kunne være også at anvende midler fra investeringsforeningen og overføre midlerne til bank for at dække det løbende budgetterede kassetræk. Men det forventede afkast fra investeringsforeningen forventes at være højere end renten på bankindestående (der p.t. er på 0 %), og der er også modpartsrisko forbundet med bankindestående. Det forventede afkast fra investeringsforeningen er også højere end renten ved brug af kassekredit eller repo.

En udvidelse af kreditmulighederne vil give kommunen en større finansiel fleksibilitet og bedre mulighed for at optimere kommunens renteindtægter og –udgifter.

 
Fsva. de deponerede Kommunekreditobligationer på 4.775 mio. kr. som Københavns Kommune ejer, hvor HOFOR står som debitor, udløber arrangementet i efteråret 2014. Center for Byudvikling arbejder på en forlængelse af arrangementet, og der sigtes mod at lave samme model som nu, hvor Københavns Kommune modtager renteindtægter fra obligationerne og skyder dem ind igen i HOFOR som kapital.

Kommunens investeringsforening

Midler der kan placeres i længere perioder, og som ikke anvendes til direkte investeringer i obligationer, placeres via investeringsbeviser i Københavns Kommunes investeringsforening. Foreningen blev etableret i 2007. P.g.a. nye EU-regler er investeringsforeningen i begyndelsen af 2014 blevet omdannet fra en såkaldt placeringsforening til en UCITS-investeringsforening. Ifm. omdannelsen foretog Økonomiforvaltningen i samråd med administrator af investeringsforeningen præciseringer af instrukserne til forvalterne om bl.a. kravene til rating af erhvervsobligationer.

Ved etableringen af investeringsforeningen tilbage i 2007 blev der efter udbud valgt en administrator af foreningen og fem forvaltere. Efter nyt udbud i 2012/2013 blev der skiftet nogle forvaltere ud, den samme administrator fortsætter.

Værdien af formuen i kommunens investeringsforening svarede til 6.874 mio. kr. pr. 31/12 2013.

Investeringsrisikoen i investeringsforeningen er begrænset via rammer for investering i de forskellige aktivtyper jævnfør Økonomiudvalgets beslutninger herom. Den ovennævnte omdannelse af investeringsforeningen har ikke større indvirkning på den måde midler placeres i foreningen. Dog er der sfa. omdannelse i praksis en begrænsning på, hvor stor en andel danske realkreditobligationer, der kan ejes, nemlig 80 %. Det kan i nogle situationer ud fra en risikovurdering forestilles at være uhensigtsmæssigt, at der i praksis er loft over andelen af obligationer.

Det indstilles derfor, at der åbnes mulighed for, at der kan købes ”covered bonds” (realkreditobligationer) også fra andre europæiske lande, hvilket hidtil ikke har været muligt indenfor rammerne, ligesom det indstilles, at der kan købes obligationer i overnationale enheder som f.eks. Den Europæiske Investeringsbank, og at rammen for europæiske statsobligationer ændres fra max. 6 % til 10 % af formuen, mod at obligationerne har en høj kreditvurdering.

P.t. lægger hovedvægten af investeringerne i danske realkreditobligationer med 77 %, erhvervsobligationer 12 % og aktier 8 %. Rammerne (med de nye justeringer) og den faktiske fordeling april 2014 fremgår af tabel 2 i bilag 1.

Risikoprofil

Maksimalt 5 % af investeringerne i investeringsforeningen må være eksponeret overfor andre valutaer end DKK eller EUR. Den samlede vægtede korrigerede varighed, hvilket er et mål for ændringen i kurs ved ændringer i renten og dermed udtryk for risikoen, på obligationsbeholdningerne, må maksimalt være 3 år. Samlet betyder det, at investeringsforeningens risikoprofil må betegnes som værende forholdsvis forsigtig.

Afkast 2010- 2013 
Nedenfor i tabel 2 fremgår afkastet i kommunens investeringsforening for de senere år. Det årlige afkast har svinget mellem 2,12 % og 5,59 %. Gennemsnitligt har afkastet pr. år i perioden 2010-2013 været lidt under 4 % p.a. I de kommende år forventes afkastet stadig at være positivt, men på et lidt lavere niveau. I de kommende års budgetter opereres der med en forudsætning om et afkast på 2 % årligt.


Tabel 2. Afkast investeringsforeningen i de senere år

Resultat i 2013

Årets resultat i 2013 i investeringsforeningen var positivt med et samlet afkast på 3,20 %. Det svarer til 214 mio. kr. I 2014 blev der udbetalt udbytte på 153 mio. kr. vedr. 2013.

Et af formålene med kreditterne er bl.a. at give kommunen mulighed for at reducere størrelsen på sine indeståender i pengeinstitutter for derved at reducere sin modpartsrisiko – altså risiko for at miste indeståendet, hvis f.eks. banken skulle gå konkurs. Denne risiko vil blive reduceret med skifte til statens betalingsformidling. I perioder, hvor der er store kassetræk, kan dette finansieres ved træk på kreditterne. Kreditterne medvirker også til, at kommunes økonomiske styrke og fleksibilitet øges. Den lave rente taler endvidere for brug af kreditmuligheder.

Københavns Kommune fik i 2010 efter en Borgerrepræsentationsbeslutning øget sin kassekredit hos Nordea fra 1,6 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Desuden besluttede Borgerrepræsentationen, at kommunen kan optage korte lån / kreditter mod sikkerhed i obligationer (repo) for op til 1,5 mia. kr.

Med budgetteret kassetræk i 2014 og 2015 på 2,5 – 3 mia. kr. og det forventede indskud i Metroselskabet på 2 mia. kr. vurderes det hensigtsmæssigt, at kommunen øger sine kreditmuligheder, og det indstilles derfor, at Borgerrepræsentationen beslutter, at kassekreditten kan øges til 4 mia. kr. og at muligheden for repo-belåning øges til 2,5 mia. kr.

Ifm. behandling af punkt om skifte af betalingsformidling (2013-0223634) på Økonomiudvalgets møde d. 22/10 2013 blev øgning af kassekredit også vedtaget.

Det forventes, at kommunen går i udbud med kassekreditten i efteråret 2014.

Langfristet gæld

Der er som udgangspunkt en politisk målsætning om at nedbringe kommunens gæld med 202 mio. kr. om året. Desuden er det praksis, at sparede renteudgifter m.v. anvendes til afdrag.
Kommunens langfristede gæld faldt ca. 283 mio. kr. i løbet af 2013 fra 2.877 mio. kr. ultimo 2012 til 2.594 mio. kr. ultimo 2013. Kommunens langfristede gæld målt pr. indbygger pr. er betydeligt under landsgennemsnittet.

En del af gælden, 495 mio. kr. er fordelt på to Kommunekredit-obligationslån, hvor Københavns Kommune selv ejer de bagvedliggende obligationer. Ordningen er således – bortset fra administrationsbidraget på ca. 0,4 mio. kr. - udgiftsneutral for kommunen.

Det indstilles, at obligationslånene indfries ved, at obligationerne indleveres til Kommunekredit, og at det finansieres med et almindeligt Kommunekreditlån med fast rente en del af den forventede restløbetid på 8 år.

Fordelen ved forslaget er at kommunen sparer administrationsbidraget. Samtidig påtager kommunen sig en øget risiko idet der fremover kan være forskel på renteudgifterne til lånet og renteindtægterne ved den alternative placering af midlerne. Denne forskel kan både være positiv og negativ.

Hvis renten på lånet er fast f.eks. i de første tre år vil renten være på 0,8 -0,9 % p.a. Til sammenligning er det budgetterede afkast i investeringsforeningen i de kommende år på 2 % p.a.- men afkastet kan blive både højere eller lavere

Det gælder generelt, at langfristet gæld skal optages i danske kroner eller euro, eller skal ved hjælp af finansielle instrumenter omlægges til disse valutaer, hvis de er optaget i en anden valuta. I praksis er der ikke optaget lån i fremmed valuta i en del år.

Swaps

P.t. har Københavns Kommune et lån med tilhørende swap, der er overtaget af Nykredit Bank mod betaling af en samlet sum på ca. 0,6 mia. kr. Lånet udløber snart, nemlig i slutningen af 2014.

Økonomiudvalget (ØU) vedtog på dets møde d. 30/1 2013 indstilling om ikke at ophæve arrangementet (2013-3041). Arrangementet fremgår af kommunens regnskab, hvor det er beskrevet i noterne.

Etisk investeringspolitik

Københavns Kommunes etiske investeringspolitik, der blev vedtaget af Økonomiudvalget i august 2009 bygger på FN-konventioner og andre anerkendte normer og standarder. Det gælder f.eks. på områder som:

•          Menneskerettigheder
•          Våbenproduktion
•          Arbejdstagerrettigheder
•          Miljøbeskyttelse
•          Antikorruption

Den etiske politik blev senest revideret december 2009 således, at den også omfatter et forbud mod investering i selskaber, der producerer A-våben.

Det betyder, at f.eks. selskaber, der overtræder FN-konventionerne eller producerer A-våben, ekskluderes.

Den etiske investeringspolitik gælder også obligationer. Fsva. statsobligationer, kan der kun investeres i danske eller europæiske statsobligationer.

Til brug for eksklusionen anvendes negativ-lister, der ajourføres løbende, typisk to gange årligt. Negativlisterne, der leveres fra kommunens investeringsforening, bygger på input fra det uafhængige etiske screening-selskab, Ethix SRI Advisors.

De seneste negativlister vedlægges som bilag (bilag 3). Som en af de seneste tilføjelser til negativlisterne kan nævnes Bank Hapoalim, der er involveret i aktiviteter i strid med international humanitær lov.

Skifte af betalingsformidling

Kommunen er i gang med implementering af skifte af betalingsformidling. Hidtil har kommunens haft Nordea som betalingsformidler, men kobler sig nu på statens aftale med Danske Bank. Staten har haft aftalen i udbud. Implementeringen af skiftet foregår i store træk som planlagt og forventes afsluttet i løbet af sommeren 2014. Skiftet forventes at give kommunen en besparelse på gebyrer og valørrente. Desuden vil modpartsrisikoen ved at have bankindestående være reduceret, da modparten vil være Nationalbanken  / den danske stat.

Udbud af kassekredit

P.t. har Københavns Kommune en kassekredit hos Nordea på 3 mia. kr. Kassekreditten er en udbudspligtig ydelse. Kommunens aftale med staten / Danske Bank om betalingsformidling omfatter ikke kassekredit. Det forventes derfor, at der vil blive foretaget et udbud af kassekreditten i 2. halvår 2014 med forventet kredit på op mod 4 mia. kr.

Økonomi

Videre proces

Risikopolitikken implementeres af Økonomiforvaltningen efter Økonomiudvalgets godkendelse.

Efter Borgerrepræsentationens godkendelse vil Økonomiforvaltningen omlægge Kommunekredit-obligationslån på 495 mio. kr., påbegynde tilrettelæggelse af udbud af kassekredit på op til 4 mia. kr. i efteråret, og benytte de udvidede rammer til repo-belåning.

Økonomiforvaltningen vil en gang årligt revurdere politikken. Eventuelle ændringer vil blive forelagt Økonomiudvalget. Rapportering af opnåede resultater vil som hidtil ske i regnskabsprognoserne og regnskabet.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik vedtages, jf. bilag 1, herunder at rammerne i investeringsforeningen tilpasses som beskrevet nedenfor, herunder at de omfatter investering i europæiske realkreditobligationer m.v.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

2.    at Københavns Kommunes kreditmuligheder øges ved at vedtage, at kommunens kassekredit kan øges fra 3 mia. kr. til 4 mia. kr,

3.    at rammen for at belåne værdipapirer (repo) øges fra 1,5 mia. kr. til. 2,5 mia. kr,

4.    at obligationslån hos Kommunekredit med en restgæld på 495 mio. kr., hvor Københavns Kommune selv ejer de bagvedliggende obligationer, omlægges til et almindeligt Kommunekreditlån med fast rente en del af den forventede restløbetid på 8 år.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. juni 2014

1. at-punkt blev godkendt af Økonomiudvalget uden afstemning.

2.-4. at-punkt blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 18. juni 2014

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.