Godkendelse af KKR-mål for sundhed

Indstilling

Indstilling om,

1.  at godkende KKR-mål for sundhed, jf. bilag 1.

(Sundheds- og Omsorgsudvalget, Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget)

Problemstilling

Kommune Kontaktråd Hovedstaden (KKR) har siden 2013 arbejdet med rammepapirer for somatik og psykiatri, som beskriver de 29 kommuners fælles indsats for at løfte kvaliteten på sundhedsområdet.

KKR har bedt om, at rammepapirerne fornys frem mod forhandlingerne om en ny sundhedsaftale. Derfor har kommunerne på politisk og administrativt niveau arbejdet med at udforme nye og forenklede KKR-mål for sundhed. KKR har på møde den 6. februar 2017 indstillet, at vedlagte KKR-mål for sundhed jf. bilag 1, udsendes til kommunalbestyrelsernes godkendelse.

KKR-mål for sundhed erstatter de tidligere rammepapirer.

Løsning

Baggrund
Kommune Kontaktråd Hovedstaden (KKR) et af de fem kommunekontaktråd, der er etableret som det regionale led i KL’s organisation. I KKR Hovedstaden mødes borgmestrene og andre politikere fra de 29 kommuner i Region Hovedstaden for at drøfte og fastsætte fælles linjer, samt koordinere kommunernes regionalpolitiske indsats.

Nye KKR-mål for sundhed
De tre KKR-mål for sundhed er:

1. Vi vil sikre effektive akuttilbud i det nære sundhedsvæsen til borgere med fysiske sygdomme

2. Vi vil skabe tydelighed om, hvad kommunerne tilbyder borgere i akut psykiatrisk tilstand

3. Vi vil forbedre de unges fysiske og mentale sundhed

De tre KKR-mål for sundhed er valgt ud fra, hvad der er vigtigst for fællesskabet af 29 kommuner at arbejde med i de kommende år for sammen at kunne yde en bedre indsats for borgerne i det nære sundhedsvæsen.

Målene tegner ikke nødvendigvis de største sundhedsudfordringer for den enkelte kommune, men de tegner de udfordringer, som ligger på den fælleskommunale bane og som kommunerne ønsker stå sammen om frem mod forhandling om en ny sundhedsaftale.

Udgangspunktet for KKR-mål for sundhed er, at de kan implementeres inden for de gældende økonomiske rammer, da de vedrører opgaver, som kommunerne allerede løser i dag.

Godkendelse af KKR-målene medfører således som udgangspunkt ikke, at forvaltningerne påtager sig nye opgaver. Implementering af konkrete indsatser kan dog kræve, at den enkelte kommune over tid prioriterer sine midler inden for et område på en anden måde.

I det følgende gives en kort gennemgang af de tre målsætninger. For uddybning henvises til bilag 1.

Effektive akuttilbud til borgere med fysiske sygdomme
På akutområdet for borgere med fysiske sygdomme har kommunerne som følge af handlingsplan for den ældre medicinske patient en fælles opgave. I 2018 skal borgerne sikres adgang til en akutfunktion, som lever op til Sundhedsstyrelsens nye standard. For nogle kommuner vil det derfor være hensigtsmæssigt sammen at udarbejde og følge en fælles plan, så de mindre kommuner kan etablere fælles akutfunktioner og dermed opnå en tilstrækkelig volumen blandt andet via fælles drift af tilbud. En fælles og entydig profil for kommunernes akutfunktioner er en fordel, når der skal indgås aftaler med Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden.

I Københavns Kommune udgøres akutfunktionen i dag af seks almene døgnrehabiliteringscentre, som er fordelt i fem lokalområder, og som samlet har 242 pladser. Det ene center råder over 41 akutplejepladser (APE). APE varetager bl.a. sygeplejen af borgere, der udskrives fra sygehusene, men fortsat har behov for kompleks sygepleje døgnet rundt. De øvrige døgncentre varetager mange af de samme typer opgaver som APE, men i forhold til en målgruppe af borgere, der som udgangspunkt har mindre komplekse sygeplejefaglige problemstillinger.

Tydelighed om kommunernes rolle på det akutte psykiatriområde 
På det psykiatriske område har mønstrene for indlæggelser og udskrivninger ændret sig. Borgere med sindslidelser er i dag mere syge, når de indlægges, og de udskrives også hurtigere end tidligere. Det stiller krav til kommunernes indsatser, og flere kommuner opretter i dag forskellige former for akuttilbud til borgere i akut psykiatrisk tilstand. Der er dog ikke krav om, at den enkelte kommune skal have et akuttilbud.

I forbindelse med KKR-målet om det akutte psykiatriområde skal kommunerne derfor formulere en fælles holdning til og ambition for, hvilken rolle kommunerne skal spille på det akutte psykiatriområde. Forvaltningerne ønsker i den forbindelse at understrege, at behandlingsansvaret for borgere med psykiatriske lidelser fortsat er en regional opgave.

Udarbejdelsen af holdningen skal bidrage til, at kommunerne bliver mere dagsordenssættende på området. Der vil desuden være videndelingsaktiviteter, der skal sikre, at de kommuner, som arbejder med tilbud på området, kan tilrettelægge tilbuddene mest muligt effekt.

Akuttilbud kan medvirke til at fastholde psykisk sårbare borgere i egen bolig. Socialforvaltningen i Københavns Kommune har derfor siden 2015 haft et akuttilbud for alle, der oplever en akut psykisk krise. Formålet med tilbuddet er blandt andet at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Tilbuddet er døgnåbent, og borgere kan som alternativ til psykiatrisk skadestue henvende sig på tilbuddet. Tilbuddet består af en døgnbemandet akuttelefon, mulighed for støtte og rådgivning over telefonen eller ved fremmøde samt mulighed for overnatning. Pårørende kan også få støtte og vejledning både telefonisk og ved personlig henvendelse. Kommunen har gode erfaringer med tilbuddet.

Bedre fysisk og mental sundhed for unge
Unge mellem 15 og 25 lever deres liv på tværs af kommunegrænserne i hovedstadsregionen. Derfor er det nødvendigt at samarbejde om at styrke de unges muligheder for et sundt liv og forebygge for hinandens unge, der hvor de færdes. Kommunerne vil sammen skabe en fælles strategi for at fremme fysisk og mental sundhed på tværs af kommuner og ungdomsuddannelser. Som supplement til strategien udarbejdes et idékatalog med konkrete eksempler til samarbejde med ungdomsuddannelserne. 

Københavns Kommune har foreslået målet på baggrund af de erfaringer, der er opnået på området inden for de senere år. Unge er en prioriteret målgruppe i Københavns Kommunes sundhedspolitik og i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ramme til forebyggelse, ligesom der i de senere års budgetforhandlinger er afsat midler til at styrke unges sundhed og trivsel.

KKR-målet medfører således som udgangspunkt ikke, at forvaltningerne påtager sig nye opgaver, da målet om bedre fysisk og mental sundhed for unge allerede er et prioriteret område i København.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har pr. 1. januar 2017 indgået fire-årige partnerskaber med alle byens 25 større ungdomsuddannelser. Formålet er at løfte sundhed og trivsel blandt alle unge, der er ved at tage en ungdomsuddannelse i København, for at understøtte, at flere unge gennemfører en uddannelse.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ser partnerskaberne som et koncept, der kan udbredes på tværs af kommunegrænserne og danne grundlag for at udvide samarbejdet med ungdomsuddannelserne til også at omfatte henvisning til aktiviteter, der tilbydes i elevernes hjemkommune. Dermed skabes synergi mellem lokale aktiviteter og indsatser på tværs af kommunegrænserne og større effekt for de unges sundhed og trivsel generelt. I den forbindelse stiller Sundheds- og Omsorgsforvaltningen de standardværktøjer til udvikling og implementering af partnerskaberne, som forvaltningen har udviklet til formålet, til rådighed for andre kommuner.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Indstillingen behandles i Borgerrepræsentationen den 18. maj 2017. KKR-målene for sundhed sigter primært på udvikling i 2017 og 2018. Hvert år gøres der i KKR-regi status på, hvor langt kommunerne er nået med målene.