Mødedato: 18.05.2006, kl. 17:30

Medlemsforslag om genåbning af toiletter

Medlemsforslag om genåbning af toiletter

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 18. maj 2006

 

Nr. 7             BR 306/06. Medlemsforslag om genåbning af toiletter

(Stillet af Jette Gottlieb, Mikkel Warming, Rikke Lauritzen, Khaled Mustapha, Per Bregengaard og Jens Kjær Christensen – alle Ø):

Det foreslås,

at de ubemandede gadetoiletter genåbnes og videreføres i henhold til handlingsplanen, indtil de er blevet erstattet af ny lille toiletenhed,

at der gives en driftsbevilling på 1,5 mio.kr. til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling "Foranstaltninger i øvrigt", funktion 0.92.1 til dækning af udgifterne til årets drift af de ubemandede gadetoiletter, samt

at bevillingen finansieres via udvalgets pulje til uforudsete udgifter, funktion 6.51.1, sekretariat og forvaltning.

 

 

 

Dansk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Winnie Berndtson (løsgænger) og Finn Rudaizky (løsgænger) stillede følgende ændringsforslag:

"at de lukkede toiletter omgående genåbnes,

at udgiften i 2006 ca. 1,5 mio.kr dækkes af konto 6.51.1, Teknik- og Miljøforvaltningen, samt

at der ikke nedlægges toiletter før der er etableret nye."

 

 

Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag:

"at følgende toiletter/pissoirs genåbnes hurtigst muligt med de anførte begrundelser:< /p>

Trianglen (trafikknudepunkt, udendørsservering)

Israels Plads (trafikknudepunkt, grøntorv, markedsplads)

Hans Knudsens Plads (trafikknudepunkt, fjernbusterminal, opholdsplads)

Mozarts Plads (udendørsservering, opholdsplads)

Sundbyvester Plads (trafikknudepunkt)

Husum Torv (trafikknudepunkt, opholdsplads)

Lyshøjgårdsvej(trafikknudepunkt)

Ruten (opholdsplads)

Nyhavn (turistområde og opholdsområde)

Chr. Havns Torv. (trafikknudepunkt, opholdsplads)

at  omkostningen på ca.1 mio. kr. i 2006 dækkes af Teknik & Miljøforvaltningens konto 6.51.1

at der i budgetforhandlingerne søges afsat midler til gennemførelse af toilethandlingsplanen, således at byen kan serviceres tilfredsstillende med toiletter."

 

 

Det af Dansk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Winnie Berndtson (løsgænger) og Finn Rudaizky (løsgænger) stillede ændringsforslag blev forkastet med 31 stemmer imod 21.

 

For stemte: C, O, Wallait Khan (løsgænger), V, Winnie Berndtson (løsgænger), Finn Rudaizky (løsgænger) og Ø.

Imod stemte: A, B og F.

 

 

Det af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre stillede ændringsforslag blev godkendt med 33 stemmer imod 9. 11 undlod.

 

For stemte: A, B, F og Wallait Khan (løsgænger).

Imod stemte: C og Ø.

Følgende undlod at stemme: O, V, Winnie Berndtson (løsgænger) og Finn Rudaizky (løsgænger).

 

 

Medlemsforslaget var dermed blevet erstattet af det af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre stillede ændringsforslag.

 

 

Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

"Dansk Folkeparti ønsker, at de lukkede toiletter omgående genåbnes. Udgiften i 2006 på ca. 1,5 mio. kr. skal dækkes af konto 6.51.1 i Teknik- og Miljøforvaltningen. Der skal ikke nedlægges toiletter, før vi har etableret nye.

Begrundelse: Toiletterne skulle aldrig være lukket. Det er fuldstændigt uacceptabelt, at toiletforholdene i København siden 1. maj er kraftigt forringet. Efterfølgende må der i forbindelse med budgetforhandlingerne afsættes penge til toilethandlingsplanen."

 

 

 

Til top