Medlemsforslag om udvidelse af Sundbyøster Idrætsanlæg
Medlemsforslag om udvidelse af Sundbyøster Idrætsanlæg
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 18. maj 2006
Nr. 6 BR 289/06. Medlemsforslag om udvidelse af Sundbyøster Idrætsanlæg
(Stillet af Finn Rudaizky (løsgænger) og Winnie Berndtson (løsgænger)):
Det foreslås,
at Kultur- og
Fritidsforvaltningen med udgangspunkt i det eksisterende skitseprojekt pålægges
at udarbejde forslag til finansiering af en udvidelse af Sundbyøster
Idrætsanlæg, samt
at finansieringen af en udvidelse af Sundbyøster Idrætsanlæg indgår i forhandlingerne om budget 2007.
Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
"at Borgerrepræsentationen lader "Rækkefølgeplan for udbygning af idrætsfaciliteter i København" indgå i forhandlingerne om budget 2007. Heri indgår Sundbyøster Idrætsanlæg samt finansieringsplan."
Ændringsforslaget blev vedtaget med 49 stemmer imod 5.
For stemte: A, B, F, O, Wallait Khan (løsgænger), V og Ø.
Imod stemte: C, Winnie Berndtson (løsgænger) og Finn Rudaizky (løsgænger).
Medlemsforslaget var således
blevet erstattet af det af Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag.