Mødedato: 18.05.2006, kl. 17:30

Medlemsforslag om udarbejdelse af homopolitik i Københavns Kommune

Medlemsforslag om udarbejdelse af homopolitik i Københavns Kommune

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 18. maj 2006

 

Nr. 3             BR 307/06. Medlemsforslag om udarbejdelse af homopolitik i Københavns Kommune

(Stillet af Klaus Bondam, Tina Bostrup, Katrina Feilberg, Kasper Johansen, Manu Sareen, Monica Thon, Margrethe Wivel – alle B):

Det foreslås,

at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen inden udgangen af november 2006 at udarbejde forslag til politisk beslutning om en homopolitik for Københavns Kommune.

 

 

 

Et forslag fra Enhedslisten om at henvise medlemsforslaget til Økonomiudvalget blev godkendt med 36 stemmer imod 14.

 

For stemte: A, B, F og Ø.

Imod stemte: C, O, Wallait Khan (løsgænger), V, Winnie Berndtson (løsgænger) og Finn Rudaizky (løsgænger).

 

 

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

"Enhedslisten støtter umiddelbart forslaget om en homopolitik, men mener, at den medfølgende motivering i bedste fald er forvirrende og i værste fald ekskluderende.

 

Enhedslisten synes, at minoritetskampen er vigtig på alle planer – også på det seksuelle. Men kampen for seksuelle minoriteter må ikke ske på bekostning af andre minoriteter. Fx kan det ikke være en kommunal opgave at spytte penge efter rige turister og dermed ekskludere mindre bemidlede med samme seksuelle orientering.

 

Enhedslisten ønsker ikke blot seksuel ligestilling, men også en seksuel frigørelse - uden fordømmelse.

 

Enhedslisten ønsker en opløsning af de identitetskasser, der blandt andet motiverer hate crimes, ikke en cementering af dem. Hate crimes handler ikke kun om seksuelle minoriteter, men minoriteter i det hele taget."

 

 

Til top