Københavns Kommunes regnskab 2005
Københavns Kommunes regnskab 2005
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 18. maj 2006
Nr. 22 BR 280/06. Københavns Kommunes regnskab 2005
Indstilling om,
at Uddannelses- og
Ungdomsudvalgets merforbrug i regnskab 2005 finansieres ved, at Børne- og
Ungdomsudvalget i henhold til bevillingsreglerne
optager et internt lån på 179 mill. kr., der tilbagebetales over 5 år, med
start i 2007, jf.
bilag 3. Børne- og
Ungdomsforvaltningen har oplyst, at en del af merforbruget vil kunne
tilbageføres og forbedre regnskabet i 2006, og i så fald vil dette kunne
reducere udvalgets lån tilsvarende,
at Kultur- og Fritidsudvalgets bevilliges et internt lån på 5 mill. kr., der tilbagebetales over 6 år, jf. bilag 3. Udvalgets overførselsadgang i overførselssagen, der forelægges parallelt med denne sag, reguleres med 3 mill. kr. svarende til en manglende huslejeindtægt vedrørende Vartov (ØU 252/05),
at Teknik- og
Miljøudvalget bevilliges et lån på 30 mill. kr. vedrørende KTK. Lånet
tilbagebetales over 3 år, jf. bilag 2 og bilag 3,
at kommunens gældsbrev i KE Vand A/S nedskrives med 213 mill. kr. og at gældsbrevet i KE Afløb A/S nedskrives med 115 mill. kr. Nedskrivningen medfører, at gældsbrevet til KE Vand A/S har en værdi på 1.517 mill. kr. og gældsbrevet til KE Afløb A/S har en værdi på 2.335 mill. kr., samt
at Borgerrepræsentationen afgiver kommunens regnskab for 2005 til revision.
(Økonomiudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.