Anlægsbevilling til afsluttende byggearbejder ved Utterslev Skole
Anlægsbevilling til afsluttende byggearbejder ved Utterslev Skole
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 18. maj 2006
Nr. 15 BR 282/06. Anlægsbevilling til afsluttende byggearbejder ved Utterslev Skole
Indstilling om,
at der gives en anlægsbevilling på 1,4 mio. kr. til diverse afsluttende byggearbejder, montering og indkøb af undervisningsmidler på Utterslev Skole. Der anvises dækning for beløbet på 1,4 mio. kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2006, konto 3.01.3, rådighedsbeløb til folkeskoler,
at der søges anlægsbevilling til nedrivning af "Den Gule Gård", hvis Teknik- og Miljøforvaltningen giver dispensation fra lokalplan 335 "Skoleholdervej", samt
at indstillingen erstatter tidligere indstilling behandlet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 14. december 2005 vedrørende anlægsbevilling til nedrivning af Den Gule Gård og afsluttende arbejder på Utterslev Skole på i alt 4,3 mio. kr.
Det bemærkes, at af den samlede anlægsbevilling på 1,4 mio. kr. dækker 0,5 mio. kr. byggearbejder, som overføres til Københavns Ejendomme, mens de resterende 0,9 mio. kr. dækker indkøb af undervisningsmidler.
(Børne- og Ungdomsudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.