Mødedato: 18.05.2006, kl. 17:30

Medlemsforslag om udvidelse af Sundbyøster Idrætsanlæg

Se alle bilag

Medlemsforslag om udvidelse af Sundbyøster Idrætsanlæg

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 18. maj 2006

 

 

BR 289/06

Medlemsforslag om udvidelse af Sundbyøster Idrætsanlæg

Medlemsforslag om udvidelse af Sundbyøster Idrætsanlæg

 

 

 

(Stillet af Finn Rudaizky (løsgænger) og Winnie Berndtson (løsgænger)):

Det foreslås,

at Kultur- og Fritidsforvaltningen med udgangspunkt i det eksisterende skitseprojekt pålægges at udarbejde forslag til finansiering af en udvidelse af Sundbyøster Idrætsanlæg, samt

at finansieringen af en udvidelse af Sundbyøster Idrætsanlæg indgår i forhandlingerne om budget 2007.

 

 

 

INDSTILLING

 

 

(Stillet af Finn Rudaizky (løsgænger) og Winnie Berndtson (løsgænger)):

 Det foreslås,

at Kultur- og Fritidsforvaltningen med udgangspunkt i det eksisterende skitseprojekt pålægges at udarbejde forslag til finansiering af en udvidelse af Sundbyøster Idrætsanlæg, samt

 

at finansieringen af en udvidelse af Sundbyøster Idrætsanlæg indgår i forhandlingerne om budget 2007.

 

 

Motivering:

Der har længe været behov for at udvide Sundbyøster Idrætsanlæg. Området er underforsynet med idrætsfaciliteter, hvilket giver et stort pres på hallen.

 

Sundbyøster Idrætsanlæg består af en håndboldhal samt udendørsfaciliteter. Anlægget er i dag udnyttet maksimalt i såvel dag- som aftentimerne. Amager SK (ASK), som er Sundbyøster Idrætsanlægs primære bruger, har igennem flere år ønsket at udvide Sundbyøster Idrætsanlæg. Årsagen hertil er blandt andet, at ASK siden stiftelsen i 1991 har oplevet en meget stor medlemstilgang. Klubbens ungdomsafdeling er vokset fra ca. 200 medlemmer i 1991 til ca. 700 medlemmer i 2001. Klubben har ligeledes en velfungerende eliteafdeling. I alt har klubben ca. 900 medlemmer, hvilket gør den til en af de største håndboldklubber i Københavns Kommune.

 

Sundby Idrætspark, som er det idrætsanlæg, der geografisk er tættest placeret ved Sundbyøster Idrætsanlæg, har samme kapacitetsproblemer. En udvidelse af Sundbyøster Idrætsanlæg vil give mulighed for at flytte aktiviteter fra Sundby Idrætspark til Sundbyøster Idrætsanlæg. Dette vil dels gøre det muligt at samle en række klubber, der i dag har træningstider i forskellige haller på Amager, dels åbne op for, at uorganiserede brugere i højere grad vil få mulighed for at benytte idrætsfaciliteterne.

 

Vi har derfor i Borgerrepræsentationen i en årrække, som med opførelsen af en multihal på Holmen, drøftet en udvidelse af Sundbyøsterhallen , og der blev i 2002 udarbejdet et skitseprojekt, hvor Sundbyøster Idrætsanlæg udvides og renoveres.

 

Skitseprojektet omfatter det eksisterende Sundbyøster Idrætsanlæg samt en nybygget del på 4.175 m2 indeholdende blandt andet foyer, opvisningsarena, multirum, vægttræningslokaler, klublokaler, cafeteria, lounge og idrætsfritidsklub. For at skabe en sammenhængende helhed er multisalen og den nye opvisningshal placeret i forlængelse af den eksisterende hal. 

 

 Det var desværre ikke muligt i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2005 og 2006 at afsætte midler til opførelsen af hallen. Borgerrepræsentationen besluttede således med budget 2006 at prioritere renovering af allerede eksisterende anlæg, og der blev derfor ikke afsat midler til en udvidelse af Sundbyøsteranlægget.

 

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 11. marts 2004 forslag til lokalplan for "Sundbyøsterhallen" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001.

 

Der er således udarbejdet et skitseprojekt og lokalplan for udvidelsen af anlægget, og det er derfor kun finansiering af anlægget, der mangler.

 

Vi foreslår derfor, at Borgerrepræsentationen pålægger Kultur- og Fritidsforvaltningen med udgangspunkt i det eksisterende skitseforslag at udarbejde forslag til finansiering således, at finansiering af anlægget kan indgå i budgetforhandlingerne for 2007.

 

Vi håber så, at der er politisk vilje til, at der i år med budgettet for 2007 afsættes de nødvendige midler til den længe savnede udvidelse af idrætsanlægget til gavn for idrætsklubberne i lokalområdet.

 

 

Bilag:

Dispositionsforslag om udbygning af Sundbyøster Idrætsanlæg

(Er publiceret på nettet)

 

 

Til top