Medlemsforslag om opførelsen af en multihal til idræts- og kulturformål på Holmen
Medlemsforslag om opførelsen af en multihal til idræts- og kulturformål på Holmen
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 18. maj 2006
BR 290/06
Medlemsforslag om opførelsen af en multihal til idræts- og kulturformål på Holmen
Medlemsforslag om opførelsen af en multihal til
idræts- og kulturformål på Holmen
(Stillet af Finn Rudaizky (løsgænger) og Winnie Berndtson (løsgænger)):
Det foreslås,
at Kultur- og
Fritidsforvaltningen med udgangspunkt i det eksisterende skitseprojekt pålægges
at udarbejde forslag til finansiering af en multihal til idræts- og kulturformål
på Holmen, samt
at finansieringen af en multihal til idræts- og kulturformål på Holmen indgår i forhandlingerne om budget 2007.
INDSTILLING
(Stillet af Finn
Rudaizky (løsgænger) og Winnie Berndtson (løsgænger)):
Det foreslås,
at Kultur- og Fritidsforvaltningen med udgangspunkt i det eksisterende
skitseprojekt pålægges at udarbejde forslag til finansiering af en multihal til
idræts- og kulturformål på Holmen, samt
at finansieringen af en multihal til idræts- og kulturformål på Holmen
indgår i forhandlingerne om budget 2007.
Motivering:
Der er et stort
behov for idræts- og kulturfaciliteter på Christianshavn, da der ikke findes
faciliteter i nærområdet til dette. Christianshavn har således ingen egentlige
idrætshaller og er dermed en af de få bydele i København som ikke har en idrætshal.
Det til trods for,
at der i følge de seneste tal bor 10.000 københavnere på Christianshavn, hvoraf
1.700 er børn og unge.
Både Christianshavns
Gymnasium, lokalrådet og de lokaleidrætsforeninger har længe ønsket en
multianvendelig kultur- og idrætsfacilitet i nærheden af det udendørs
idrætsanlæg på Holmen.
Vi har derfor i
Borgerrepræsentationen i en årrække drøftet opførelsen af en multihal på
Holmen, og der blev den 22. maj 2003 (BR 219/03) bevilliget 180.000 kr. til et
ideoplæg/skitseforslag til en idrætshal på Holmen/Arsenaløen. Kultur- og Fritidsforvaltningen
og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdede i 2004 sammen med Nøhr
& Sigsgaard vedlagte skitseforslag samt en oversigt over anlægsudgifterne. Det
skete i samarbejde med de lokale interessenter i området og KI.
Det var desværre ikke muligt i forbindelse med
budgetforhandlingerne for 2005 og 2006 at afsætte midler til opførelsen af
hallen. Borgerrepræsentationen besluttede således med budget 2006 at prioritere
renovering af allerede eksisterende anlæg, og der blev derfor ikke afsat midler
til en multihal på Holmen.
Det finder vi er
ærgerligt, og vi kan kun tilslutte os borgmester Martin Geertsens udtalelse til
City Avisen den 12. oktober 2005 om, at "Det bør være et "både og". Vi ser nye
byområder skyde op i København, og vi bør sætte alle sejl til for at man også
kan dyrke idræt der."
Ikke kun Martin
Geertsen men også andre nuværende og tidligere medlemmer af
Borgerrepræsentationen har udtalt sig positivt om opførelsen af en multihal på
Holmen.
Borgmester Klaus
Bondam udtalte således for eksempel i sit nyhedsbrev den 27. oktober 2005, at
han "synes, at det er værd at diskutere opførelsen af en multihal på
Christianshavn. Samtidig er det værd at bide mærke i, at en opførelse en multihal
vil forudsætte en bred politisk aftale. En sådan vil Det Radikale Venstre
fortsat gerne være en del af i den kommende valgperiode."
Socialdemokraterne
lovede også christianshavnerne i forbindelse med valgkampen i 2001, at en
multihal på Holmen skulle opføres i valgperioden 2002-2005.
Det må nu være tid
til at sætte handling bag ordene.
Vi foreslår
derfor, at Borgerrepræsentationen pålægger Kultur- og Fritidsforvaltningen med
udgangspunkt i det eksisterende skitseforslag at udarbejde forslag til finansiering
således, at finansiering af en multihal på Holmen kan indgå i budgetforhandlingerne
for 2007.
Vi håber så, at
der er politisk vilje til, at der i år med budgettet for 2007 afsættes de
nødvendige midler til opførelse af den længe savnede multihal på Holmen så
christianshavnerne langt om længe kan dyrke idræt og afholde kulturarrangementer
indendørs i eget lokalområde.
Bilag:
Skitseforslag til ny idrætshal på Arsenaløen –
Holmen
(Er
publiceret på nettet)