Mødedato: 18.05.2006, kl. 17:30

Medlemsforslag om holdningskampagne mod prostitution og kvindehandel

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 18. maj 2006

BR 310/06

Medlemsforslag om holdningskampagne mod prostitution og kvindehandel

Medlemsforslag om holdningskampagne mod prostitution og kvindehandel

(Stillet af Klaus Bondam, Tina Bostrup, Katrina Feilberg, Kasper Johansen, Manu Sareen, Monica Thon og Margrethe Wivel – alle B):

Det foreslås,

at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen at igangsætte en informations- og holdningskampagne, rettet mod såvel borgere som turister i København, om ikke at købe seksuelle ydelser fra danske eller udenlandske prostituerede. Kampagnen skal køre i august og september måned 2006,

at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen at undersøge muligheden for, at Københavns Kommune i samarbejde med danske NGO'er og videnscentre kan indgå i den internationale eventdag "Freedom Day" den 25. marts 2007 til markering af internationalt fællesskab i kampen mod trafficking af mennesker samt

at der afsættes 450.000 kr. til informations- og holdningskampagnen, der finansieres inden for Økonomiudvalgets budgetramme over bevillingen "Økonomiforvaltningen, drift", konto 6,51,1.

INDSTILLING

Motivering

Københavns Kommune besluttede på sit møde den 9. marts 2006, at der skal udarbejdes et Københavner-kodeks med det formål at begrænse prostitution og kvindehandel i København. Baggrunden er den sociale og økonomiske marginalisering, der ligger til grund for et valg som prostitueret og den fortsatte udstødelse, der følger med. Desuden er antallet af udenlandske prostituerede i stadig stigning. Samtidig er miljøet forrået og handlen med kvinder tiltagende. Dette må København være med til at tage ansvar for.

København skal være en socialt ansvarlig metropol og ikke en magnet for kvindehandel og bagmænd. Derfor er det vigtigt, at byen aktivt går ind i en kampagne mod kvindehandel og prostitution.

På den baggrund foreslår Det Radikale Venstre derfor en holdnings- og informationskampagne rettet mod såvel borgere som turister. Desuden skal muligheden undersøges for at byen går ind i den internationale eventdag "Freedom Day". Dagen arrangeres af paraplyorganisationen "Stop the traffik – Unlock Freedom" (www.stopthetraffik.org) og skal markere et internationalt fællesskab i kampen mod trafficking af mennesker.

Til top