Mødedato: 18.05.2006, kl. 17:30

Medlemsforslag om udarbejdelse af homopolitik i Københavns Kommune

Medlemsforslag om udarbejdelse af homopolitik i Københavns Kommune

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 18. maj 2006

 

 

BR 307/06

Medlemsforslag om udarbejdelse af homopolitik i Københavns Kommune

Medlemsforslag om udarbejdelse af homopolitik i Københavns Kommune

 

 

 

(Stillet af Klaus Bondam, Tina Bostrup, Katrina Feilberg, Kasper Johansen, Manu Sareen, Monica Thon, Margrethe Wivel – alle B):

Det foreslås,

at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen inden udgangen af november 2006 at udarbejde forslag til politisk beslutning om en homopolitik for Københavns Kommune.

 

 

 

INDSTILLING

(Stillet af Klaus Bondam, Tina Bostrup, Katrina Feilberg, Kasper Johansen, Manu Sareen, Monica Thon og Margrethe Wivel – alle B):

 

 

Det foreslås,

 

at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen inden udgangen af november 2006 at udarbejde forslag til politisk beslutning om en homopolitik for Københavns Kommune.

 

 

Motivering

Danmark var tidligere et foregangsland, når det gælder homoseksuelles ligestilling. I 1989 var vi det første land, der registrerede partnerskab for homoseksuelle. Men siden er vi blevet overhalet af en række lande, som tillader par af samme køn at indgå ægteskab på linje med heteroseksuelle, hvor lesbiske har ret til insemination, hvor par af samme køn har ret til at blive prøvet, om de er egnede til at adoptere, og hvor homoseksuelle der føler, de er blevet diskrimineret på deres arbejde på grund af deres seksualitet, har et sted hvor de kan klage.

 

For Det Radikale Venstres er visionen at sikre lige muligheder for den enkelte uanset seksuel orientering samt at mindske diskriminationen i samfundet på baggrund af seksuel orientering. Ligeledes ønsker vi, at København skal markere sig som Europas homo-hovedstad. Det vil kræve en mangesidet indsats, og i forbindelse med udarbejdelse af forslag til en homopolitik skal forvaltningen derfor undersøge muligheden for, at:

 

-        Københavns Kommune finansierer en levevilkårsundersøgelse af homoseksuelle, biseksuelles og transseksuelles levevilkår i København, herunder hate crimes.

-        Københavns Kommune indgår et samarbejde med de homoseksuelle organisationer og Wonderful Copenhagen om at promovere København som en homo-metropol.

-        Der oprettes et homoseksuelt dialogforum.

-        Københavns Kommune i samarbejde med Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske (LBL) markerer IDAHO-dagen (International Day Against Homophobia) den 17. maj.

-        Københavns Kommune støtter Copenhagen Pride økonomisk.

-        Københavns Kommune opfordres til i samarbejde med LBL at gennemføre en holdnings-/oplysnings-kampagne omkring klagemuligheder og -rettigheder i relation til hate crimes i København.

-        Københavns Kommune kan indgå et samarbejde med Natteravnene og LBL om forebyggelse af hate crimes i København.

-        At viden om homoseksualitet som livsform indarbejdes i en samlet Københavner-læseplan for seksualvejledning.

-        Københavns Kommune som homo-metropol også forpligtiger sig til at støtte seksuel ligestilling og seksuel mangfoldighed i andre lande og byer.

-        Partnerskabserklæringerne for homoseksuelle ændres, så ordlyden ændres fra Part 1 og Part 2 til enten manden/manden – kvinden/kvinden.

-        Samarbejde omkring problemstillingerne om mandlig prostitution i samarbejde med Procentret.

-        Der i samtlige stillingsannoncer fra Københavns kommune også indgår opfordring til ansøger om at søge uanset seksualitet.

-        Om det er muligt for lesbiske kvinder, der ikke har barselsorlov, at få tilbudt fædreorloven i et lesbisk forhold.

-        Hvorledes ansatte i Københavns Kommune kan få undervisning i homokompetencer.

 

Arbejdsmarkedet

Når København skal have en profil som den mest homo-venlige hovedstad i Europa, kræver det en indsats på en lang række områder. Den kommunale mangfoldighedspolitik skal følges helt til døren. Det skal anerkendes og formidles, at familier i dag findes i mange forskellige afskygninger – bl.a. regnbuefamilien, som eksempelvis består af mor, mor og barn. Ligeledes skal seksualitet også omfattes og nævnes i kommunens stillingsopslag.

 

Seksualitet betragtes ikke normalt som et relevant emne på arbejdspladsen. Men på det moderne arbejdsmarked stilles der stadig større krav til den enkelte medarbejder, som skal være indstillet på at udvikle både sig selv men også være med til at udvikle arbejdspladsen. Og for homo-, bi- og transseksuelle er dette spørgsmål ikke altid så enkelt og lige til. Som homoseksuel må man overveje, hvornår og hvordan man vil være åben, fx til jobsamtalen, men også i andre situationer i arbejdslivet og i relation til mødet med kolleger, klienter, kunder, elever og deres forældre osv. Hvis den enkelte medarbejder er nødt til at skjule dele af sig selv, betyder det, at medarbejderen ikke er fuldt til stede som sig selv.

 

Der skal udvikles og undervises i homokompetencer for kommunens ansatte – lige fra socialrådgiveren til folkeskolelæreren, så ingen homoseksuelle oplever sig forskelsbehandlet, eller ikke-inkluderet i mødet med medarbejderne. "Homokompetencer" er indført i Sverige for folk ansat i den offentlige sektor og er en form for interkulturel kompetence. Interkulturelle kompetencer sætter en i stand til at fungere med naboer, kollegaer og medborgere, der har en anden kultur end en selv og på samme måde sætter homokompetence en i stand til at fungere bedre i et seksuelt mangfoldigt rum. Homokompetence koncentrerer sig om sprog, kommunikation, adfærd og forståelse for andre seksualiteter og livsstile, og den gør en i stand til at reflektere over sig selv og sin egen praksis, på fx arbejdet, og dermed mere inkluderende over for seksuelle minoriteter.


Det Radikale Venstre mener, at mangfoldighed og diversitet skal indgå som et aktivt led i private og offentlige arbejdspladsers personalepolitik. Seksuel orientering skal være et positivt parameter på linje med alle andre forhold, der er med til at gøre medarbejderne til hele mennesker.

 

Homo-metropol

En homo-metropol skal sikre, at det homoseksuelle miljø har ordentlige og rimelige vilkår. Informationer om og til det homoseksuelle segment, er vigtige. Kommunen skal være i stand til at informere og tiltrække den homoseksuelle turist, gennem saglig og omfangsrig målrettet information, både på nettet og i brochurer, bykort m.m.. Derfor kan en "helpdesk", som det kendes fra bl.a. Berlin og Amsterdam, være en stærk måde at formidle, at København er homo-hovedstad nr. 1 i Europa.

 

København har cementeret sin position som Nordens krydstogthovedstad. Hvert år besøger et stigende antal krydstogtturister København. Dette segment af turister kan udvides til også at omfatte rene homo-krydstogter. Her kunne København indgå i et samarbejde med de øvrige skandinaviske hovedstader om en samlet pakke, eller en række Østersøbyer om en samlet pakke.

 

Det er vigtigt, at København forholder sig til faktorer som sikker færdsel i nattelivet. Her er det nødvendigt med en høj profileret holdning til at imødegå hate crime, og at politiet inddrages klart i denne indsats. En utryg by for homoseksuelle er ikke attraktiv og vælges fra.

 

Udenlandske undersøgelser viser, at omfanget af "hate crimes" – dvs. vold motiveret af en formodning om ofrets seksuelle orientering, religiøse overbevisning, etnicitet, køn, alder eller fysiske/psykiske handikap – er alarmerende stort. På trods af, at vold motiveret af en formodning om ofrets identitet hører til skærpende omstændigheder ved strafudmåling i Danmark, er der i Danmark ingen registrering heraf og derfor intet overblik over omfanget af denne vold. Det er derfor vanskeligt at lave forebyggende arbejde, og det er der behov for belyses nærmere.

 

Levevilkårsundersøgelse

Vidensgrundlaget om homo-, bi- og transseksuelles levevilkår i København er yderst begrænset. Viden skal dels understøtte samfundsdebatten, dels danne grundlag for beslutninger og udviklingen af samfundsmæssige opgaver i fx den sociale sektor og omsorgssektoren, og medvirke til, at vi træffer beslutninger,som berører gruppen på et oplyst grundlag. Vi mangler viden inden for en lang række områder herunder:

 

-        Hate crimes. Udenlandske undersøgelser viser, at mange homo-, bi- og transseksuelle har været udsat for fysisk, psykisk eller verbalt overfald på grund af deres seksuelle orientering. Her hjemme har der hidtil ikke været foretaget registreringer af hate crimes, og der er ingen undersøgelser på området.

-        Selvmord og misbrug. Udenlandske undersøgelser viser, at homo-, bi- og transseksuelle har større sundhedsproblemer (selvmordsforsøg og alkoholmisbrug). Der er ingen viden om problematikken i København.

-        Forhold på arbejdsmarked. Der findes flere undersøgelser om minoriteters vilkår på arbejdsmarkedet, men ingen som belyser forholdet for homo-, bi og transseksuelle. Undersøgelse fra andre lande, som vi normalt sammenligner os med, viser, at mange føler sig forskelsbehandlet eller isoleret, hvilket fører til unødig stress og mistrivsel.

-        Homo- og bi- og transseksuelle som forældre. Der findes udenlandske undersøgelser, som viser, at homoseksuelle er udmærkede forældre, men der findes ingen danske undersøgelser.

-        Etnicitet og homo-, bi- og transseksuelle mv.. En pilotundersøgelse fra København viser, at etniske homo-, bi- og transseksuelle har en række problemer med at leve som dobbeltminoriteter. Der er brug for at få afdækket området nærmere.

 

Det Radikale Venstre vil sikre, at vi gennem forskning og udredningsarbejde får et solidt vidensgrundlag om homo-, bi- og transseksuelles levevilkår i Danmark.

 

 

 

 

 

 

 

Til top