Mødedato: 18.05.2006, kl. 17:30

Nedsættelse af ansættelsesudvalg til besættelse af stillingen som administrerende direktør for Børne- og Ungdomsforvaltningen samt bemyndigelse til, at overborgmesteren under visse forudsætninger kan foretage ansættelsen i stillingen.

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 18. maj 2006

BR 297/06

Nedsættelse af ansættelsesudvalg til besættelse af stillingen som administrerende direktør for Børne- og Ungdomsforvaltningen samt bemyndigelse til, at overborgmesteren under visse forudsætninger kan foretage ansættelsen i stillingen.

Nedsættelse af ansættelsesudvalg til besættelse af stillingen som administrerende direktør for Børne- og Ungdomsforvaltningen samt bemyndigelse til, at overborgmesteren under visse forudsætninger kan foretage ansættelsen i stillingen.

Indstilling om, < o:p>

at overborgmesteren får bemyndigelse til at foretage ansættelsen under forudsætning af, at der foreligger en enig indstilling fra Økonomiudvalget, samt

at der bliver lagt vægt på ligestillingsperspektivet i den videre ansættelsesproces.

                                                                 (Økonomiudvalget)

INDSTILLING

Stillingen som administrerende direktør for Børne- og Ungdomsforvaltningen skal besættes som følge af Peter Rasmussens overgang til andre opgaver.

Økonomiforvaltningen indstiller,

·        at Økonomiudvalget udpeger ansættelsesudvalget blandt sine medlemmer, og

·        at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at overborgmesteren under visse forudsætninger kan foretage ansættelsen i stillingen som administrerende direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. maj 2006

Økonomiudvalget besluttede at nedsætte et ansættelsesudvalg bestående af overborgmester Ritt Bjerregaard (A), børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (F), socialborgmester Mikkel Warming (Ø), Jesper Christensen (A) og sundheds- og omsorgsborgmester Mogens Lønborg (C).

Bo Asmus Kjeldgaard (F) stillede ændringsforslag om, at Økonomiudvalget anbefaler over for Borgerrepræsentationen,

at overborgmesteren får bemyndigelse til at foretage ansættelsen under forudsætning af, at der foreligger en enig indstilling fra Økonomiudvalget, og

at der bliver lagt vægt på ligestillingsperspektivet i den videre ansættelsesproces.

Ændringsforslagene blev anbefalet uden afstemning.

Den således ændrede indstilling blev herefter anbefalet uden afstemning.

RESUME

Stillingen som administrerende direktør for Børne- og Ungdomsforvaltningen skal besættes som følge af Peter Rasmussens overgang til andre opgaver.

Borgerrepræsentationen er – efter indstilling af Økonomiudvalget – ansættende myndighed.

Økonomiudvalget har i sit møde den 1. april 2003 fastlagt proceduren ved besættelse af stillinger som administrerende direktør.

Økonomiudvalget har i den sammenhæng besluttet, at ansættelsesudvalg består af 5 medlemmer af Økonomiudvalget, herunder altid overborgmesteren (som formand) og den relevante ressortborgmester.

Med henblik på at ansættelsesproceduren kan afsluttes inden sommerferien foreslås det, at Borgerrepræsentationen ekstraordinært bemyndiger overborgmesteren til at foretage ansættelsen i stillingen som administrerende direktør for Børne- og Ungdomsforvaltningen, såfremt der foreligger en enig indstilling fra ansættelsesudvalget og fra Økonomiudvalget.

SAGSBESKRIVELSE

Stillingen som administrerende direktør for Børne- og Ungdomsforvaltningen skal besættes som følge af Peter Rasmussens overgang til andre opgaver.

Borgerrepræsentationen er – efter indstilling af Økonomiudvalget – ansættende myndighed ved besættelse af stillinger som administrerende direktør.

Økonomiudvalget har i sit møde den 1. april 2003 fastlagt proceduren ved besættelse af stillinger som administrerende direktør.

Økonomiudvalget har i den sammenhæng besluttet, at ansættelsesudvalg består af 5 medlemmer af Økonomiudvalget, herunder altid overborgmesteren (som formand) og den relevante ressortborgmester.

Det er ligeledes besluttet, at ansættelsesudvalget vælger konsulentfirma og fastlægger den nærmere proces.

Af tidsmæssige hensyn kan der dog allerede nu peges på, at tidsplanen kan fastlægges således:

o       Møde i ansættelsesudvalget om valg af konsulent: 3. maj

(eller evt. i forlængelse af mødet i Økonomiudvalget den 2. maj).

o       Opslag:                                                                      14. maj         

o       Ansøgningsfrist:                                                          29. maj, kl.12.00

o       Møder i ansættelsesudvalget:                2. juni og 16. juni

o       ØU-behandling:                                                         20. juni

o       Forventet tiltræden:                                                    1. august.

Tidsplanen har til forudsætning,

Ø      at proceduren indledes allerede nu,

Ø      at overborgmesteren i mødet i Borgerrepræsentationen den 18. maj 2006 får bemyndigelse til at ansætte, hvis der er en enig indstilling fra såvel ansættelsesudvalget som Økonomiudvalget, og

Ø      at Økonomiudvalget accepterer meget sen fremsendelse af indstillingen til mødet den 20. juni.

Der nedsættes tillige en administrativt sammensat høringsgruppe til støtte i processen.

Høringsgruppen er hidtil sammensat, som følger:

-         en ledelsesrepræsentant for Kommunen udpeget af og blandt de administrerende direktører,

-         en medarbejderrepræsentant blandt Kommunens medarbejdere udpeget af Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation,

-         en ledelsesrepræsentant udpeget af den relevante borgmester blandt lederne i den pågældende forvaltning, og

-         en medarbejderrepræsentant udpeget af og blandt medarbejderne i den pågældende forvaltnings hovedsamarbejdsudvalg.

ØKONOMI

Udgifterne ved stillingens besættelse afholdes inden for Børne- og Ungdomsforvaltningens budget.

MILJØVURDERING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

BILAG

Indstilling vedrørende proceduren ved besættelse af stillinger som administrerende direktør godkendt af Økonomiudvalget den 1. april 2003 (ØU 79/2003). Indstillingen findes elektronisk under pkt. 1 for dagsorden og beslutningsreferat for mødet i Økonomiudvalget den 1. april 2003.

Claus Juhl

                                            /Bjarne Winge

Bilag

Til top