Mødedato: 18.05.2006, kl. 17:30

Medlemsforslag om efteruddannelse af medarbejdere i Københavns Kommune i principperne og relevant lovgivning for ligebehandling og ikke-diskrimination

Medlemsforslag om efteruddannelse af medarbejdere i Københavns Kommune i principperne og relevant lovgivning for ligebehandling og ikke-diskrimination

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 18. maj 2006

 

 

BR 308/06

Medlemsforslag om efteruddannelse af medarbejdere i Københavns Kommune i principperne og relevant lovgivning for ligebehandling og ikke-diskrimination

Medlemsforslag om efteruddannelse af medarbejdere i Københavns Kommune i principperne og relevant lovgivning for ligebehandling og ikke-diskrimination

 

 

 

(Stillet af Klaus Bondam, Tina Bostrup, Katrina Feilberg, Kasper Johansen, Manu Sareen, Monica Thon, Margrethe Wivel – alle B):

Det foreslås,

at Borgerrepræsentationen pålægger Ø konomiforvaltningen inden udgangen af november 2006 at udarbejde forslag til politisk behandling om, at alle medarbejdere i Københavns Kommune skal efteruddannes i principperne og relevant lovgivning for ligebehandling og ikke-diskrimination. I forslaget skal foruden forslag til forløb indgå forslag til finansiering.

 

 

 

INDSTILLING

 

(Stillet af Klaus Bondam, Tina Bostrup, Katrina Feilberg, Kasper Johansen, Manu Sareen, Monica Thon, Margrethe Wivel – alle B):

 

 

Det foreslås,

at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen inden udgangen af november 2006 at udarbejde forslag til politisk behandling om, at alle medarbejdere i Københavns Kommune skal efteruddannes i principperne og relevant lovgivning for ligebehandling og ikke-diskrimination. I forslaget skal foruden forslag til forløb indgå forslag til finansiering.

 

Motivering

København rummer i dag en stor mangfoldighed af mennesker med forskellige etniske baggrunde, tro og seksuel orientering. Dette stiller store krav til kommunens medarbejdere i forhold til at håndtere forskelligheden og sikre, at der ikke forekommer diskrimination og forskelsbehandling i rådgivningen og serviceringen af borgerne. Etnisk ligestilling og diskriminationsområdet er ofte præget af personlige holdninger, følelser, fordomme og antagelser. Der er derfor behov for at styrke medarbejdernes "grundviden" om de lovmæssige aspekter af området for at give den enkelte medarbejder det optimale udgangspunkt, så de kan foretage en kvalificeret sagsbehandling.

 

Det Radikale Venstre foreslår derfor, at der udarbejdes et kursus om efteruddannelse på området af kommunens medarbejdere. Et oplagt sted at starte udrulningen af efteruddannelsen er kommunens servicecentre og borgerrådgiverinstitution, da man her er i frontlinien i forhold til kontakten til borgerne. Efterfølgende bør man udbrede uddannelsen til at omfatte den brede del af organisationen. Det er dog ikke kun i forhold til de borgervendte funktioner, at en efteruddannelse af medarbejderne vil være en god ide, men også internt i organisationen. Kommunen har de seneste år arbejdet målrettet med at fremme en positiv holdning til menneskelig forskellighed i medarbejderstaben, og i værdigrundlaget lyder det således, at "Kommunen skal være en virksomhed, hvor medarbejdernes ansvarlighed, engagement og initiativ værdsættes, og hvor mangfoldighed betragtes som et aktiv." Realiseringen af mangfoldighedens potentiale forudsætter, at visse minimumsrettigheder er sikret, og at der er fravær af diskrimination. En øget viden og bevidsthed om etnisk ligestilling og ikke-diskrimination vil være et substantielt bidrag til dette.

 

Indhold

Længden, formen og indholdet af et efteruddannelsesforløb kan variere afhængig af budget og de enkelte gruppers behov. Grundlæggende bør alle medarbejdere dog i forløbet få kendskab til ligebehandlings- og ikke-diskriminationsprincipper, diskriminationens konsekvenser, de internationale menneskerettighedskonventioner og ligebehandlingslove, herunder lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og lov om etnisk ligebehandling. Det vil derfor også være naturligt at overveje, om ikke fx Institut for Menneskerettigheder kan bistå kommunens med at gennemføre et kursus.

 

 

 

Forventet udbytte

Efteruddannelse i ligebehandlings- og ikke-diskriminationsprincipperne og relevant lovgivning skal sikre, at alle medarbejdere i Københavns Kommune er i besiddelse af viden og bevidsthed om ligebehandling og diskrimination, således at:

 

·        man forbygger forekomsten af diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse,

·        borgere og medarbejdere får øget kendskab til klagemuligheder,

·        visionen om at sikre "den mangfoldige kommune" styrkes,

·        man styrker en forvaltningspraksis, der baserer sig på principperne for etnisk ligebehandling,

·        Københavns Kommune styrker yderligere sit image som en social ansvarlig kommune.

 

 

&nb sp;

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til top