Rammer for klassedannelse i byudviklingsområder

Indstilling

Indstilling om, 

1. at der fra 2024 og fremefter indføres en maksimal klassekvotient på ned til 21 for fritvalgselever på alle klassetrin for følgende skoler – Fælledby Skole, Kalvebod Fælled Skole, Nordøstamager Skole, Skolen i Sydhavnen, Skolen på Hannemanns Allé, Sluseholmen Skole og Ørestad Skole.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.

(Børne- og Ungdomsudvalget)

Problemstilling

For at imødegå kapacitetsudfordringer i byudviklingsområder har Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) i 2018 indført en ordning, som gør det muligt at begrænse optaget af fritvalgselever på udvalgte skoler i byudviklingsområder. Det har omfattet skoler i Sydhavn og Ørestad, hvor skolerne i mange år har været presset på kapacitet og har indskrevet flere børn, end de har plads til.

Løsning

Ordningen blev vedtaget for en treårig periode i 2018, og den er siden blevet forlænget med yderligere en treårig periode i 2021. Derfor skal der nu tages stilling til en forlængelse af ordningen. Forvaltningen anbefaler at ordningen kommer til at gælde fra 2024 og frem - og at ordningen dermed videreføres, indtil skolerne ikke længere oplever et kapacitetspres, som kan medføre overbelægning.

Forvaltningen vil årligt vurdere behovet for ordningen og vende tilbage i det omfang der kræves politisk behandling, fx hvis der skal tilføjes eller fjernes skoler fra listen.

Ordningen gør det muligt for skolebestyrelserne i dialog med forvaltningen at fastsætte en maksimal klassekvotient under 28 elever pr. klasse for fritvalgselever. I praksis betyder dette, at skolerne kan afvise at optage elever via det frie skolevalg, når en klasse har nået sin maksimale klassekvotient.

Det skal sikre, at der er plads til distriktseleverne, som løbende flytter til skoledistrikterne, og som har krav på optagelse. Det er vigtigt i Københavns byudviklingsområder, som oplever stor tilflytning. Det har medført et betydeligt kapacitetspres på skolerne i Sydhavn og Ørestad, som oplever kapacitetsudfordringer på baggrund af den løbende tilflytning af distriktselever. Derfor er det ikke plads til, at skolerne også optager et stort antal af fritvalgselever. Områderne er stadig under udvikling, og derfor vil kapacitetspresset forventeligt forsætte.

Skolebestyrelserne tager stilling til ordningen hvert skoleår i dialog med den lokale områdeforvaltning. Her kan skolerne beslutte, om klassekvotienten skal sættes højere end 21 elever på en årgang, hvis det er forventningen, at dette ikke fører til nye klasseoprettelser. Det har Ørestad Skole fx tidligere gjort. Det er dog et opmærksomhedspunkt, at flere fritvalgselever også tilfører flere elever med søskendegaranti, hvilket senere kan give kapacitetsudfordringer ved indskrivningen til børnehaveklassen, da dette giver krav på skoleoptagelse på lige fod med distriktselever.

Skoleledelserne har siden 2018 været tilfredse med ordningen, og de oplever, at ordningen er med til at mindske kapacitetspresset på skolerne. Det er også tilbagemeldingen fra skoleledelserne i 2023, hvor ledelserne giver udtryk for, at de ønsker at forlænge den nuværende ordning. Det er deres vurdering, at ordningen sikrer plads til de børn, der bor i skolernes distrikt og samtidigt hjælper med at undgå uhensigtsmæssige klassedelinger / klasseoprettelser som følge af overfyldte klasser.

Dette er ligeledes forvaltningens vurdering, og derfor anbefales det, at ordningen videreføres fra 2024 og frem.

Politisk handlerum

Der kan tilføjes eller fjernes skoler fra ordningen. Indstillingen kan også forkastes - om end det vil medføre betydelige kapacitetsudfordringer for skolerne. 

Økonomi

Der er ikke økonomiske konsekvenser forbundet med indstillingen.

Videre proces

Sagen skal behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Forvaltningen vil årligt vurdere behovet for ordningen og vende tilbage i det omfang der kræves politisk behandling, fx hvis der skal tilføjes eller fjernes skoler fra listen. Det bemærkes i øvrigt, at forvaltningen ikke længere leverer årlige evalueringer, da der siden 2018 har været udbredt tilfredshed med ordningen.