Mødedato: 18.01.2018, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af medlem til bestyrelsen for Gate 21

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal udpege 1 medlem til borgmesterforum for Gate 21s bestyrelse.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen udpeger 1 medlem til borgmesterforum i Gate 21s bestyrelse.

(Teknik- og Miljøforvaltningen)

Problemstilling

I henhold til vedtægterne for Gate 21 skal Borgerpræsentationen udpege et medlem til borgmesterforum for Gate 21. Borgerrepræsentationens tidligere udpegning udløber med udgangen af 2017.

Løsning

Udpegningen skal ske blandt Københavns Kommunes borgmestre eller et andet medlem af Borgerrepræsentationen, jf. vedtægterne for Gate 21 pkt. 10.1.

Københavns Kommune er en tung og væsentlig partner i Gate 21, så der er grund til at bruge posten bedst muligt som platform for Københavns synspunkter i partnerskabet. Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler på den baggrund, at borgmesteren for Teknik- og Miljøforvaltningen udpeges til hvervet.

Gate 21 er et partnerskab mellem offentlige aktører, private virksomheder samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Foreningens formål er at fremme løsninger, erfaringsudveksling kompetenceudvikling og videnspredning indenfor klima, energi og miljø.

Gate 21's borgmesterforum består af borgmestrene eller et andet medlem af kommunalbestyrelsen fra Gate 21’s kommunale partnere. Borgmesterforum har til opgave at rådgive bestyrelsen om politiske prioriteringer i relation til den strategiske udvikling af Gate 21, kommende indsatsområder, strategiske samarbejdspartnere mv. Borgmesterforum udpeger desuden fire medlemmer til Gate 21’s bestyrelse.

Seneste har Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell været Københavns Kommunes repræsentant i Gate 21's borgmesterforum.

Hvervet er ikke vederlagsberettiget.

Videre proces

Efter godkendelse af indstillingen orienterer Teknik- og Miljøforvaltningen sekretariatet i Gate 21 om udpegningen.

Bemærkninger til hvervet

Antal pladser

1 medlemsplads.

Særlige krav/valgbetingelser

Krav om medlemskab af Borgerrepræsentationen.

Bemærkninger i øvrigt

Ingen.

Udpegningstype

Flertalsvalg.

Vederlag

Formand: 30.000 kr. årligt

Næstformand: 20.000 kr. årligt

Bestyrelsesmedlem: 10.000 kr. årligt

Funktionsperiode

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 18. januar 2018

Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage det manglende navn.

Fristen for indlevering blev fastsat til mandag d. 29. januar 2018.

For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside:

https://www.kk.dk/artikel/om-medlemmer

Til top