Mødedato: 18.01.2018, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af medlemmer til Københavns Scenekunstudvalg

Borgerrepræsentationen skal udpege 7 medlemmer til Københavns Scenekunstudvalg.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen udpeger 4 sagkyndige medlemmer til Københavns Scenekunstudvalg, samt
  2. at Borgerrepræsentationen herudover udpeger 3 medlemmer til Københavns Scenekunstudvalg.

(Kultur- og Fritidsforvaltningen)

Problemstilling

Københavns Scenekunstudvalg er nedsat som et § 17, stk. 4-udvalg og skal varetage støtten til scenekunst i Københavns Kommune. Det nuværende udvalgs funktionsperiode udløb den 31. december 2017, og Borgerrepræsentationen skal derfor udpege medlemmer til udvalget for den nye funktionsperiode.

Udvalget sammensættes med 4 teaterkyndige, heraf 2 medlemmer fra Dansk Skuespillerforbund, 1 medlem fra Danske Dramatikers Forbund, 1 medlem fra Foreningen af Danske Sceneinstruktører samt 3 medlemmer udpeget af Borgerrepræsentationen, jf. kommissoriet for udvalget.

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

Løsning

De 3 scenekunstorganisationer indstiller 4 sagkyndige medlemmer. Det indstilles, at Borgerrepræsentationen udpeger de 4 sagkyndige personer som medlemmer af Københavns Scenekunstudvalg.

De øvrige 3 medlemmer, som kan have sæde i Kultur- og Fritidsudvalget, udpeges af Borgerrepræsentationen.

Kultur- og Fritidsforvaltningens indstilling er udarbejdet på baggrund af indstillingerne fra de scenekunstfaglige organisationer:

Organisationer

Indstillet af forvaltningen

Ikke indstillet af forvaltningen

Danske Dramatikere

Thomas Markmann

 

Anna Panduro

 

Foreningen af Danske Scenekunstinstruktører

Lene Skytt

 

Christoffer Berdal

 

Dansk Skuespillerforbund

 

Rhea Leman

Mads Michael Wille

 

I alt fire personer

To mænd to kvinder

En mand en kvinde

 

 

Videre proces

Scenekunstudvalget skal på sit første møde i 2018 udpege en formand og en næstformand for den nye funktionsperiode.

Bemærkninger til hvervet

Antal pladser

7 medlemspladser.

Særlige krav/valgbetingelser

4 sagkyndige medlemmer indstillet af scenekunstfaglige organisationer og 3 yderligere medlemmer.

Bemærkninger i øvrigt

Ingen.

Udpegningstype

Forholdstalsvalg (d´Hondts).

Vederlag

Nej.

Funktionsperiode

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 18. januar 2018

Indstillingen blev godkendt.

De valgte medlemmer fremgår af dagsordenspunkt 1, bilag 7. 

Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de manglende navne.

Fristen for indlevering blev fastsat til mandag d. 29. januar 2018.

For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside:

https://www.kk.dk/artikel/om-medlemmer

Til top