Mødedato: 18.01.2018, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af 7 medlemmer og 7 suppleanter til Folkeoplysningsudvalget

Borgerrepræsentationen skal udpege 7 medlemmer og 7 suppleanter til Folkeoplysningsudvalget.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen udpeger 7 medlemmer og 7 suppleanter til Folkeoplysningsudvalget.

(Kultur- og Fritidsforvaltningen)

Problemstilling

Det fremgår af de af Borgerrepræsentationen godkendte retningslinjer for folkeoplysning i Københavns Kommune, at Folkeoplysningsudvalget består af 21 medlemmer.

7 af medlemmerne udpeges af Borgerrepræsentationen blandt forsamlingens medlemmer. For hvert medlem vælges en suppleant, der indtræder, hvis et medlem udtræder i valgperioden. Endvidere deltager suppleanten også ved almindeligt forfald.

Løsning

Borgerrepræsentationen har tidligere besluttet, at der i Københavns Kommune skal være et folkeoplysningsudvalg. Folkeoplysningsudvalget varetager de opgaver, der er tillagt udvalget i henhold til folkeoplysningsloven inden for de økonomiske rammer og retningslinjer, der fastsættes af Borgerrepræsentationen.

Reglerne for Folkeoplysningsudvalget følger af folkeoplysningslovens §§ 33 og 35. Folkeoplysningsudvalget varetager således administrative opgaver som at træffe konkrete afgørelse om bl.a. folkeoplysende foreninger og deres virksomhed, at anvise ledige offentlige lokaler mv. og fordele tilskud til de enkelte foreninger, at stille forslag og afgive indstillinger til Kultur- og Fritidsudvalget og Borgerrepræsentationen bl.a. om fordeling af midler til den folkeoplysende virksomhed, om kommunens tilskudsregler osv.

14 af Folkeoplysningsudvalgets medlemmer repræsenterer foreningerne. Disse medlemmer vil senere blive indstillet på baggrund af et særskilt valg-/opstillingsmøde. Når valghandlingen er gennemført vil Kultur- og Fritidsforvaltningen indstille resultatet af valget til Borgerrepræsentationens godkendelse.

Videre proces

En indstilling om godkendelse af de 14 medlemmer, der repræsenterer foreningerne, vil blive forelagt Borgerrepræsentationen i foråret 2014.

Bemærkninger til hvervet

Antal pladser

21 medlemspladser og 21 suppleantpladser.

Særlige krav/valgbetingelser

7 medlemmer og 7 suppleanter udpeges blandt Borgerrepræsentationens medlemmer.

Bemærkninger i øvrigt

14 af medlemmerne udpeges af foreningerne på baggrund af et særskilt valg-/opstillingsmøde.

Udpegningstype

Forholdstalsvalg (d´Hondts).

Vederlag

Formanden modtager årligt 10 % af overborgmesterens vederlag.

Funktionsperiode

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 18. januar 2018

De valgte medlemmer og suppleanter fremgår af dagsordenspunkt 1, bilag 7. 

Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de manglende navne.

Fristen for indlevering blev fastsat til mandag d. 29. januar 2018.

For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside:

https://www.kk.dk/artikel/om-medlemmer

Til top