Mødedato: 18.01.2018, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af medlemmer til Wonderful Copenhagen

Borgerrepræsentationen skal udpege 1 medlem til Fonden Wonderful Copenhagens bestyrelse.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen udpeger 1 medlem til Fonden Wonderful Copenhagens bestyrelse.

(Økonomiforvaltningen)

Problemstilling

Som følge af nyvalg til Borgerrepræsentationen skal der vælges 1 medlem til Fonden Wonderful Copenhagens bestyrelse.

Det fremgår af vedtægterne, at bestyrelsesmedlemmerne skal besidde viden og erfaring, der er relevant for fondens formål og opgaver. Ved udpegningen bør det sikres, at der blandt medlemmerne er repræsentanter tilknyttet Hovedstadsregionens væsentligste aktører i turismeerhvervet. Udpegning af disse bestyrelsesmedlemmer skal i øvrigt ske under hensyntagen til bestyrelsens til enhver tid værende samlede kompetenceprofil, som skal omfatte bestyrelses- og andre relevante ledelseskompetencer. Endvidere skal der ved indstilling af nye bestyrelsesmedlemmer tages hensyn til behovet for fornyelse – sammenholdt med behovet for kontinuitet – og til behovet for mangfoldighed i relation til bl.a. erhvervserfaring, alder og køn.

Løsning

Fonden Wonderful Copenhagen blev stiftet i 1992 af bl.a. Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. I 2003 indtrådte også Frederiksborg Amt og Roskilde Amt i fondens stifterkreds. Fondens formål er at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Hovedstadsregionen.

Efter kommunalreformen er finansieringen af Wonderful Copenhagens arbejde overgået til Region Hovedstaden. Region Hovedstaden udarbejder resultatkontrakt med Wonderful Copenhagen i overensstemmelse med målene i den regionale erhvervsudviklingsstrategi.

Bestyrelsen for Wonderful Copenhagen har seks offentlige og syv private medlemmer. Region Hovedstaden udpeger to medlemmer, Københavns og Frederiksberg Kommuner udpeger hver et medlem, og Kommunekontaktrådet for Region Hovedstaden udpeger to medlemmer. Der udpeges derudover syv erhvervsrepræsentanter og særligt sagkyndige.

I sidste valgperiode blev Københavns Kommunes bestyrelsespost varetaget af Lars Weiss.

Bemærkninger til hvervet

Antal pladser

1 medlemsplads.

Særlige krav/valgbetingelser

Krav om medlemskab af Borgerrepræsentationen.

Bemærkninger i øvrigt

Vækstforum for Region Hovedstaden anmoder om, at der udpeges ledende politikere.

Udpegningstype

Flertalsvalg.

Vederlag

Formand: 100.000 kr., årligt.

Næstformand: 50.000 kr. årligt.

Menige medlemmer 25.000 kr. årligt.

Funktionsperiode

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 18. januar 2018

 

Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage det manglende navn.

 

Fristen for indlevering blev fastsat til mandag d. 29. januar 2018.

 

For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside:

 

https://www.kk.dk/artikel/om-medlemmer

Til top