Mødedato: 17.09.2020, kl. 17:30
Mødested: Rådhuset, Festsalen
Medlemsforslag om finansiering af afledte udgifter til relokalisering af spildevandshåndtering
Medlemsforslag
Det foreslås,
- at Borgerrepræsentationen i sit mandat til forhandlingerne med staten om Lynetteholmen fordrer en afklaring af, hvem der skal betale for en eventuel flytning af spildevandsbehandlingen på Refshaleøen, således at en plan, som betyder flytning af spildevandshåndtering, kun accepteres ved en statslig medfinansiering af udgiften.
(Stillet af Enhedslisten og Alternativet)
Motivering
I den hidtidige overvejelse af Lynetteholmen og dens infrastruktur har der ikke været klar offentlig opmærksomhed om en mulig flytning af spildevandshåndteringen fra Refshaleøen. Københavnerne risikerer en stor ekstraregning for forsyning på grund af en sådan flytning. Det må være Borgerrepræsentations opgave at placere regningen for denne flytning med fuld åbenhed og på en forholdsmæssig måde.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 17. september 2020
Medlemsforslaget blev forkastet med 37 stemmer imod 16. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: Ø, Å og Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti.
Imod stemte: A, V, B, F, C, O og Fremad.