Udpegning af bestyrelsesmedlemmer til Frelsens Hærs Kollegium
Borgerrepræsentationen skal med denne indstilling tage stilling til udpegning af tre bestyrelsesmedlemmer til den selvejende ungdomsboliginstitution Frelsens Hærs Kollegium.
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
- at de indstillede bestyrelsesmedlemmer til den selvejende ungdomsboliginstitution Frelsens Hærs Kollegium udpeges for den resterende del af indeværende funktionsperiode.
(Teknik- og Miljøforvaltningen)
Problemstilling
Frelsens Hærs Kollegiums ledes i henhold til kollegiets vedtægter af en bestyrelse bestående af tre medlemmer, som udpeges af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra henholdsvis uddannelsesinstitutionernes ledelse, Frelsens Hær samt beboerne. På baggrund heraf skal Borgerrepræsentationen tage stilling til udpegning af tre bestyrelsesmedlemmer.
Løsning
På baggrund heraf indstiller Teknik- og Miljøforvaltningen, at Borgerrepræsentationen udpeger nedennævnte personer til Frelsens Hærs Kollegiums bestyrelse:
Indstillet af uddannelsesinstitutionernes ledelse |
Indstillet af Frelsens Hær |
Indstillet af beboere |
Thorkil Damsgaard Olsen, |
Kåre Skarsholm, sekretariatschef i Frelsens Hær |
Rikke Pedersen, beboer og studerende |
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Der ydes ikke vederlag til bestyrelsesmedlemmerne.
Videre proces
Teknik- og Miljøforvaltningen meddeler Borgerrepræsentationens beslutning til kollegiets administrator.
Pernille Andersen
/Jakob Møller Nielsen
Borgerrepræsentationens bemærkninger til hvervet
Antal pladser
3 medlemmer.
Særlige krav/valgbetingelser
Nej.
Udpegningstype
Forholdstalsvalg (D'Hondts metode)
Funktionsperiode
Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode, dvs. 2014-2017.
Vederlag
Nej.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 17. juni 2015
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.