Madkvalitet – mål og krav i forbindelse med ny aftale

Forslag til mål og krav til leverancer i forbindelse med ny aftale om Københavns Kommunes madkvalitet har været i høring i fagudvalgene og skal nu godkendes af Borgerrepræsentationen.

Indstilling og beslutning

Indstilling om, 

1. at forslag til mål og krav til leverancer for den kommende aftale om bistand til at højne mad- og måltider jf. bilag 4 godkendes,
2. at fagudvalgenes bemærkninger i forbindelse med høringen indarbejdes i det kommende udbudsmateriale, jf. bilag 5,
3. at økonomien i den kommende aftaleperiode nedjusteres i forhold til den nuværende aftale med 1,1 mio. kr. i 2016 og 1,9 mio. kr. i 2017, jf. økonomiafsnittet,
4. at kompetenceudvikle køkken- og institutionspersonale, så den høje madkultur og -kvalitet i de københavnske køkkener fastholdes.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Økonomiudvalget besluttede den 17. marts 2015, at sende forslag til mål og krav til leverancer i forbindelse med ny aftale om højnelse af mad- og måltidsområdet i Københavns Kommune i udvalgshøring.  

Økonomiforvaltningen indgik i 2013 på vegne af Københavns Kommune en 3-årig samarbejdsaftale med den Erhvervsdrivende Fond Københavns Madhus (EFKM) om bistand til at højne kvaliteten af de måltider, som serveres i regi af Københavns Kommune. Aftalen udløber den 31. maj 2016. Vedlagte forslag til behov, mål og krav til leverancer i forbindelse med ny aftale på området, skal nu godkendes af Borgerrepræsentationen.

 

Løsning

Københavns Kommune har med arbejdet på mad- og måltidsområdet opnået banebrydende resultater nationalt såvel som internationalt. Børne- og Ungdomsforvaltningen serverer sammen med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen godt 40.000 måltider dagligt til borgere i København og godt 720 medarbejdere har til hovedopgave at forberede måltiderne (jf. bilag 2).

Af bilag 3 fremgår det, at der er sket et anseligt løft af madkvaliteten på samtlige områder, der har været igennem madkvalitetsmodellen ”Køkkenløftet”. Men forvaltningernes vurdering er, at der fremadrettet fortsat vil være et stort potentiale for yderligere kvalitetsløft af kommunens køkkener.

Endvidere fremgår det af bilag 3, at EFKM er nået langt i bestræbelserne på at omlægge Københavns Kommunes køkkener til det mål, som er fastsat i Miljømetropolen - 90 % økologi (Miljømetropolen er visionen for udvikling af København frem til 2015 med 13 konkrete mål for 2015). Det fremgik af EFKMs årsrapport fra 2013, at den samlede økologiprocent lå på 79,2 %, og EFKMs vurdering er (jf. Redegørelse om Økologi 2014-15, udarbejdet af EFKM), at majoriteten af de københavnske køkkener ved fælles indsats kan nå målet om 90 % økologi i løbet af det kommende år. Der vil dog efter al sandsynlighed ske et fald i økologiprocenten i takt med, at køkkenerne overgår til at bruge ”Det Økologiske Spisemærke” som målemetode. Denne målemetode baserer sig på en egentlig beregning (på baggrund af indkøbsfakturaen) og ikke som nu et skøn over volumen. Med den nye aftale vil der derfor fortsat være behov for omlægning af de kommunale køkkener til økologisk drift, behov for at fastholde de køkkener, som allerede har opnået målet samt behov for bistand til arbejdet med at sikre leverancer af økologiske fødevarer fra producenterne. Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse med indgåelse af en ny aftale holdes fast i 90 % målet for økologi, og at der fortsat stilles krav om målrettet vejledning og rådgivning om økologiomlægning og økologiforsyning og endelig, at der fortsat afrapporteres til Københavns Kommunes Miljøregnskab både for de enkelte køkkener og for institutionstyperne.

Hvis København skal bevare sin førende position som en by, der arbejder ambitiøst og målrettet med mad- og måltidsområdet, er der behov for, at politikerne fastsætter målrammen fremadrettet. Forvaltningerne har derfor udarbejdet vedlagte forslag til Københavns Kommunes overordnede mål, behov og krav til leverandøren i den kommende aftale, jf. bilag 4. Til forskel fra den nuværende aftale, bør bemærkes et ønske om øget fokus på at bringe indsatsen tættere på borgerne og til at involvere borgerne i at udvikle og kvalitetssikre indsatsen. Tilgangen til mad og måltider bør ske med udgangspunkt i borgerens behov. Med afsæt heri ønskes blandt andet udvikling af en ny madkvalitetsmodel, der i højere grad end tilfældet er i dag, rummer fokus på borgerinddragelse, hverdagsdemokrati og specialiserede behov. Der skal lægges øget vægt på brugernes oplevelse af maden og måltidet, og der skal i højere grad tages hensyn til forskellige ernæringsmæssige behov. Endvidere har forvaltningerne identificeret behov for at højne bevidstheden omkring sundhed og ernæring hos udsatte målgrupper, herunder eksempelvis anbragte børn og unge og deres familier.

Endelig peger forvaltningerne på et behov for at tydeliggøre rollefordelingen mellem henholdsvis Københavns Kommune og den kommende leverandør, med hensyn til kommunikation og branding af indsatsen. Det ligger naturligt i opgaven, at leverandøren skal udarbejde kampagnemateriale samt planlægge og afvikle events, der understøtter målene i indsatsen. Københavns Kommune skal som kontraktholder sikre, at leverandøren følger kommunens designpolitik og sikrer Københavns Kommunes identitet ved at benytte designmanualen. Disse krav skal fremgå tydeligt i den kommende kontrakt.

Politiske vinde på nationalt plan kan også vise sig at spille ind på kommunens behov for opgaver, der skal løses i regi af den kommende aftale på mad- og måltidsområdet. Folketinget afsatte i oktober 2014 11. mio. kr. til at forbedre rammerne for ældres måltider, og fødevareministeren har ytret ønske om at forpligte kommunerne til at udarbejde måltidsstrategier og handleplaner, eksempelvis indeholdende mål for nedbringelsen af underernærede ældre. I regi af Greater Copenhagen-samarbejdet arbejdes der fremadrettet blandt andet med forskellige vinkler på de vækstpotentialer, som fødevareproduktion kan have i et lokalt perspektiv, og de lokale vækstperspektiver, som koblingen til metropoludviklingen kan have, og i et nyt samarbejde mellem Københavns Kommune, Lejre Kommune og Bornholms Kommune sættes der fokus på lokal fødevareforsyning (jf. "Hensigtserklæring vedrørende fødevaresamarbejde", der behandles af Økonomiudvalget den 9. juni 2015 og af Borgerrepræsentationen den 17. juni 2015).

Høring af fagudvalgene
Forslag til mål og krav til kompetencer i forbindelse med ny aftale vedrørende højnelse af mad- og måltidsområdet i Københavns Kommune blev behandlet i Økonomiudvalget den 17. marts 2015 med henblik på udvalgshøring. Materialet har nu været i høring i fagudvalgene. Nedenfor følger en opsummering af høringssvarene:

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mener, at kravet om, at leverandøren skal afsøge muligheden for beskæftigelsesfremmende tiltag indenfor området står for svagt og ønsker et skarpere fokus på erhvervs- og beskæftigelsesperspektivet med reference til Københavns nye erhvervs- og vækstpolitik. Endvidere ser Beskæftigelses- og Integrationsudvalget gerne, at der indgås aftale med en leverandør, der bidrager til at sikre udviklingen af København som en rummelig og mangfoldig storby ved at tage et socialt ansvar, bidrage til et bæredygtigt arbejdsmarked og sikre ordentlige arbejdsvilkår. Endeligt foreslår udvalget, at der stilles krav til en kommende leverandør om praktikpladser og beskæftigelse af ledige, herunder at den kommende leverandør 1) bidrager til at opkvalificere og uddanne københavnere ved at tilbyde praktik- og lærepladser til unge, 2) sikrer virksomhedsplaceringer til borgere uden for arbejdsmarkedet, herunder opkvalificering, virksomhedspraktikker, løntilskud og fleksjob, og 3) anvender sociale klausuler til at sikre ovennævnte med reference til Københavns Kommunes udbudspolitik.

Sundheds- og Omsorgsudvalget bakker op om det forelagte materiale med bemærkning om, at den nye madkvalitetsmodel, udover fokus på madkvalitet også skal respektere brugernes frie valg og have fokus på specialiserede behov hos den ældre målgruppe i forhold til smag, konsistens, genkendelighed med mere.

Børne- og Ungdomsudvalget bakker op om det forelagte materiale, hvor der er lagt stor vægt på brugerinvolvering, og at leverancer fremover skal være med udgangspunkt i institutioner og skolers behov og hæfter sig ved den øgede indsats for udsatte grupper, der hænger godt sammen med udvalgets fokus på tidlig indsats for udsatte børn med videre.

Kultur- og Fritidsudvalget bakker op om det forelagte materiale og bemærker, at det til tider kan være svært at finde forpagtere, fordi markedet har svært ved at møde økologikravet. Der er derfor en særlig udfordring for de forpagtede cafeer i forvaltningen. Det er derfor vigtigt at holde fast i en målrettet vejledning og rådgivning om økologi ved indgåelse af en ny aftale.

Teknik- og Miljøudvalget giver udtryk for tilfredshed med at fokus på økologimålet (90 %) fastholdes i det vedlagte materiale og tilfredshed med sanktionsmuligheden overfor leverandøren samt fokus på miljørigtig transport og emballering af fødevarerne.

Socialudvalget hilser de nye forslag velkommen og takker for den inddragende proces. Udvalget sætter særlig pris på det fokus, der er lagt på bevidstheden omkring sundhed og ernæring hos udsatte målgrupper, og til at tilgangen til mad og måltider i højere grad sker med udgangspunkt i borgernes behov og med fokus på borgerinddragelse, hverdagsdemokrati, og specialiserede ernæringsmæssige behov.

Som følge af indstillingen 2. at punkt indarbejdes fagudvalgenes bemærkninger i det kommende udbudsmateriale

Økonomi

Københavns Kommune anvender i dag ca. 12 mio. kr. årligt på konsulentydelser og uddannelse i forbindelse med mad og måltider. I en ny aftale låses økonomien i op til 4 år. I kontraktperioden har EFKM hovedsageligt arbejdet med udviklingsopgaver. Det vurderes, at der i den kommende aftale er et effektiviseringspotentiale, da EFKM i den nuværende kontraktperiode har nået en række fastsatte mål, hvorfor en del af opgaverne overgår fra udvikling til drift. Vurderingen er, at der er følgende grunde til at justere økonomien:

1) Den nuværende aftale har hovedsageligt haft fokus på udviklingsopgaver. Det vurderes, at der i den kommende aftale er et effektiviseringspotentiale, da den nuværende leverandør har nået en række fastsatte mål, så en del af opgaverne fremadrettet overgår fra udvikling til drift.

2) Erfaringer viser, hvor bestilleren er gået forrest i at udvikle et område, da bliver den efterfølgende aftale mere konkret for både bestiller og udfører. Det medvirker bl.a. til en aftale, der rummer mindre usikkerhed og ikke kræver de samme ressourcer, hvilket i højere grad kan føre til en skarpere pris.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at økonomien for den nye aftaleperiode vil kunne nedjusteres i 2016 med 1,1 mio. kr. (7 mdr.) og 1,9 mio. kr. i 2017 (fuld indfasning).

Videre proces

I perioden august 2015 – maj 2016 udarbejdes en ny aftale. I den forbindelse nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra relevante forvaltninger.

Den nuværende aftale med EFKM blev ikke sendt i udbud fordi de ydelser, som EFKM i henhold til aftalen skulle levere, primært hørte til under det nuværende udbudsdirektivets bilag IIB. Reglerne for indkøb af tjenesteydelser er forskellige afhængig af, om ydelsen er omfattet af bilag II A eller bilag II B. Placeringen af opgaven under bilag II B indebar, at kommunen ikke var forpligtet til at foretage en forudgående annoncering af ønsket om at indgå aftalen, idet aftalen ikke havde såkaldt "klar grænseoverskridende interesse", og dermed ikke var af interesse for udenlandske tilbudsgivere. I februar 2014 kom et nyt udbudsdirektiv, som ophæver den traditionelle sondring mellem A- og B-tjenesteydelser. Implementeringen af det nye udbudsdirektiv sker i Danmark gennem en national udbudslov, som vil være trådt i kraft ved den nuværende aftales ophør den 31. maj 2016. Det er umiddelbart Økonomiforvaltningens vurdering, at opgaven vil være udbudspligtig efter de nye regler, hvormed der skal sikres udbud i en eller anden form, alt efter den endelige fastlæggelse af kontraktens ydelser, jf. bilag 1. 

Med henblik på at sikre effektiviseringerne forventes opgaven udbudt som en omvendt licitation, hvormed den økonomiske ramme for opgaven er givet på forhånd og tilbudsgiverne dermed konkurrerer på opfyldelsen af opgavens faglige ramme. Tilbudsgivernes tilbudsmateriale vil i så fald være en beskrivelse af, hvad virksomhederne kan levere til den pågældende pris (faglighed, kvalitet osv.). Vinderen af den omvendte licitation er den eller dem, der beskriver den bedste ydelse til prisen. I samme forbindelse vil der indgå overvejelser om, hvorvidt Københavns Kommune i en kommende aftale kan få tilføjet muligheder for bestemte sanktioner, i tilfælde af at leverandøren ikke kan overholde dele af kontrakten.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at forslag til mål og krav til leverancer for den kommende aftale om bistand til at højne mad- og måltider jf. bilag 4 godkendes,

2. at fagudvalgenes bemærkninger i forbindelse med høringen indarbejdes i det kommende udbudsmateriale, jf. bilag 5,

3. at økonomien i den kommende aftaleperiode nedjusteres i forhold til den nuværende aftale med 1,1 mio. kr. i 2016 og 1,9 mio. kr. i 2017, jf. økonomiafsnittet.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. juni 2015

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag:

”At kompetenceudvikle køkken- og institutionspersonale, så den høje madkultur og -kvalitet i de københavnske køkkener fastholdes.”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 12 stemmer imod 0. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, B, F, V, O, C og I.

Imod stemte: -

 

Den således ændrede indstilling blev herefter anbefalet over for Borgerrepræsentation uden afstemning.

 

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten forudsætter, at Københavns Kommune fortsat benytter Køkkenløftet som madkvalitetsmodel, og at ønsker om mere bruger- og borgerinddragelse mv. indeholdes i denne.”

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 17. juni 2015

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.