Endelig vedtagelse af lokalplan "Amagerbrogade 313" med tilhørende kommuneplantillæg
Endelig vedtagelse af lokalplan "Amagerbrogade 313" med tilhørende kommuneplantillæg
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 17. marts 2005
BR 170/05
Endelig vedtagelse af lokalplan "Amagerbrogade 313" med tilhørende kommuneplantillæg
Endelig vedtagelse af lokalplan "Amagerbrogade
313" med tilhørende kommuneplantillæg
Indstilling om, at
lokalplan " Amagerbrogade
(Bygge- og Teknikudvalget
og Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Bygge-og Teknikforvaltningen indstiller, at
at lokalplan
" Amagerbrogade
Økonomiforvaltningen indstiller, at Ø
konomiudvalget over for
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det til
ovennævnte lokalplan hørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 2. februar 2005
Anbefalet.
Jens Johansen (F), Sven Milthers (F) og Mikkel Warming (Ø) tog forbehold.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. marts 2005
Anbefalet.
SF og Enhedslisten videreførte deres forbehold fra Bygge- og Teknikudvalgets møde den 2. februar 2005.
RESUME
Planforslagene har sammen med et lokalplanforslag for Tårnby Kommunes del af den aktuelle byggegrund været i offentlig høring i perioden fra den 12. oktober til den 14. december 2004.
I høringsperioden er der i Københavns Kommune modtaget 16 henvendelser, heraf 3 fra offentlige myndigheder og 13 fra ejere, lejere og brugere. Tårnby Kommune har modtaget 4 henvendelser, og behandlet sagen på mødet i Bygge- og Ejendomsudvalget den 11. januar 2005. Sagen blev med mindre ændringer tiltrådt med henblik på fremlæggelse i Kommunalbestyrelsen. Ændringerne er uden betydning for den del af bebyggelsen der ligger i Københavns Kommune.
I 9 af henvendelserne gøres
indsigelse mod ændringen fra B2-område til B3-område i kommuneplantillægget.
Ændringen findes uacceptabel i et parcelhusområde, hvor man ikke ønsker
etagebyggeri, og desuden anføres ændringen at kunne betyde vidtgående gener for
de bagvedliggende ejendomme, såfremt eksisterende ejendomme langs Amagerbrogade
ønsker at udnytte de nye muligheder for at udbygge.
I 11 af henvendelserne nævnes de trafikale forhold. Det fremføres, at Willumsvej, efter at Føtex er
kommet, allerede er stærkt belastet af biler. Vejen kan ikke bære mere trafik,
bl.a. fordi der bor mange børn i området. Projektet anføres derudover at
medføre langsom kørsel på Amagerbrogade/Amagerlandevej, hvor biler, herunder
lastbiler, skal ind og ud, samt dårlige overbliksforhold fra Willumsvej og øget
slitage af vejen. Grundejerne har problemer med adgang til deres parceller på
grund af parkerede biler. Grundejerforeningen Aldershvile, der omfatter området
øst for den aktuelle ejendom, foreslår bl.a, at der etableres støjmur mod
nærmeste naboer, inden byggeriet igangsættes, at der etableres vejbom på
Willumsvej ud for skellet til Rema 1000, at der gennemføres en trafiktælling,
og at Rema 1000 overtager ansvaret for vedligholdelse af den aktuelle del af
Willumsvej. Endelig ønskes Rema 1000's parkeringspladser stillet til rådighed
for områdets beboere.
Det fremføres desuden, at der er rigelige indkøbsmuligheder i området, at projektet medfører indbliksgener for de naboer, der i
forvejen er negativt berørt, og at det fremgår af en tinglyst deklaration, at det ikke er
tilladt at bruge stueetagen til detailhandel på den omhandlede ejendom,
medmindre
Hertil skal for så vidt angår forslaget til
kommuneplantillæget, bemærkes, at det kun omfatter de ejendomme, der ligger
umiddelbart op til Amagerbrogade, og ændringen til et B3-område ikke medfører en ret til at bygge
i 5 etager. I det aktuelle lokalplanforslag begrænses etageantallet til 3. De nord for Willumsvej langs Amagerbrogade
beliggende 3 ejendomme kan i dag ikke overholde de gældende rammer i et B2-område
bl.a. for så vidt angår bebyggelsesprocenten, hvorfor det findes hensigtsmæssigt
at tilpasse rammerne til de eksisterende forhold. For så vidt angår muligheden
for at udbygge det nye B3-område, skal anføres, at det, når de friareal- og
parkeringsmæssige forhold tages i betragtning, kun er ejendommen Amagerbrogade
287-295, der kan bebygges yderligere under forudsætning af, at en eksisterende
tankstation nedrives. Forholdene for naboerne vil i givet fald blive bedømt ud
fra et konkret projektforslag.
For så vidt angår placeringen af Rema 1000-butikken
tæt på et villakvarter, skal det bemærkes, at byggeriets etageantal såvel som
placeringen af en butik mod Amagerbrogade findes at være i overensstemmelse med
den hidtil gældende servitut fra 1921. Projektet vil medføre en øget belastning
af den del af Willumsvej, som ligger langs ejendommen. Forvaltningen skønner
dog ikke, at der er tale om forhold, som afviger fra, hvad der må forventes ved
en ejendom beliggende på det pågældende sted.
Hvad angår indkøbsmuligheder og yderligere
butikker bemærkes, at hele Amagerbrogade - inkl. den nu aktuelle ejendom - er
en del af bydelscentret langs Amagerbrogade. Der er derfor
overensstemmelse mellem den gældende detailhandelsplanlægning i Københavns
Kommune og de aktuelle byggeønsker.
Med hensyn til deklarationen fra 1921 er det kun etablering af butikker
i det indre af villaområdet, der forudsætter grundejerforeningens anbefaling. Det
skal i øvrigt tilføjes, at servitutbestemmelserne i deklarationen ophæves for
den aktuelle ejendom med lokalplanens endelige vedtagelse.
For så vidt angår
byggeriets højde og eventuelle indbliksgener, vurderes generne ikke at
overstige det forventelige ved beliggenheden tæt ved centergaden Amagerbrogade,
hvor etageboligbebyggelse med butikker i stueetagen er i harmoni med det generelle
bybillede.
Med henblik på yderligere at beskytte naboerne mod øst foreslås, at lokalplanen vedtaget endeligt med den i sagsbeskrivelsen foreslåede mindre ændring af § 8, stk. 4, hvorefter en fastlagt støjmur kan opføres i op til 2,20 m's højde i stedet for 1,80 m.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 30. september
2004 (BR 446/04)
Offentliggørelsesmaterialet med indstilling,
orienteringsfolder samt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg er lagt til
gennemsyn i borgmester
Offentliggørelse
Planforslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 12. oktober til den 14. december 2004. Der er udsendt fælles materiale fra Tårnby og Københavns Kommune til 35 ejere, lejere og brugere i Københavns Kommune og 20 i Tårnby Kommune samt 57 foldere til interessegrupper, foreninger og lignende. Forslagene blev annonceret den 12. oktober 2004 i Amager Bladet i en fælles annonce for de to kommuner.
Tirsdag den 9. november 2004 afholdtes et orienteringsmøde for naboer samt grundejerforeningen Aldershvile. Der fremmødte 19 borgere og følgende hovedsynspunkter og spørgsmål blev rejst:
- Man er modstander af projektet på grund af forventede trafik- og parkeringsproblemer på Willumsvej, der er en privat fællesvej, som i forvejen lider under trafikken fra områdets eksisterende detailhandel.
- Man ønsker en vejchikane etableret på Willumsvej efter Rema 1000-ejendommen, og at Rema 1000 betaler vedligeholdelsesudgifterne for vejstykket før chikanen.
-
Man ønsker, at områdets beboere kan anvende Rema 1000's
parkeringspladser efter lukketid og sætter spørgsmålstegn ved, om det er muligt
at betjene Rema 1000 med en
- Man spørger til, om det er nødvendigt at ændre kommuneplanens rammebestemmelser.
- Man undrer sig over, at det projekt, der er beskrevet i "indstillingspjecen", har en flad tagudformning, mens lokalplanforslaget indeholder et projekt med rejst tag.
Der er vedlagt et notat fra debatten opdelt i emner som bilag 1 og en opsummering af resultatet
af de uddelte evalueringsskemaer som
bilag 2.
I høringsperioden har der via Internettet været mulighed for
at søge oplysninger om planforslaget på en særlig hjemmeside, komme med
debatindlæg eller sende sine bemærkninger til planforslaget som e-mail. Fire indsigelser
er modtaget som e-mail.
I høringsperioden er der modtaget 16 henvendelser, heraf 3
fra henholdsvis offentlige myndigheder og øvrige forvaltninger samt 13 fra
ejere, lejere og brugere. Henvendelserne vedlægges til gennemsyn i borgmester
Nedenfor er indholdet i de henvendelser der er sendt til
Københavns Kommune og forvaltningens bemærkninger sammenfattet i følgende
afsnit:
1. Henvendelser fra
offentlige myndigheder
2. Ændring af
kommuneplanens rammer
3. Trafik- og
parkeringsforhold samt støjgener
4. Indbliks- og
lugtgener
5. Indhold af
eksisterende servitut
1. Henvendelser fra offentlige myndigheder.
Henvendelse af 29.
november 2004 fra Hovedstadens Udviklingsråd.
HUR meddeler, at der ikke er bemærkninger til
planforslagene.
Henvendelse af 14.
december 2004 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Familie- og Arb
ejdsmarkedsforvaltningen meddeler, at der
ikke er bemærkninger til planforslagene.
Henvendelse af 13.
oktober 2004 fra Københavns Stiftsøvrighed.
Københavns Stiftsøvrighed meddeler, at der ikke er
bemærkninger til planforslagene.
2. Ændring af kommuneplanens rammer.
I ni henvendelser gøres
indsigelse mod ændringen
af området fra B2-område til B3-område. Ændringen findes uacceptabel i et parcelhusområde,
hvor man ikke ønsker etagebyggeri samt overrepræsentation af supermarkeder.
Flere finder, at det aktuelle projekt vil kunne rummes inden for et B2-område,
hvorfor det virker ulogisk, at hele området ændres til et B3-område. Ændringen
til et B3-område anføres at kunne betyde vidtgående gener for de bagvedliggende
ejendomme, såfremt eksisterende ejendomme ønsker at udnytte de nye muligheder,
der bl.a. medfører, at der kan bygges i 5 etager med tagetage i op til
Man fremfører, at planforslagene er en hån mod de
mennsesker, der har købt ejendom i tillid til gældende lokalplan (læs
servitut/kommuneplan). De får en økonomisk og mental værdiforringelse, hvis
planerne vedtages. Ingen husejer ønsker en 3-5 etagers blok i baghaven. Det
frygtes, at kommunen vil ændre status for strækningen Adriansvej/Greisvej for
derved at opnå en ensartethed i facaderne på Amagerbrogade.
Indsigerne frygter, at de eksisterende 4 etagers
boligbebyggelser langs Amagerbrogade vil lægge 1½ etage på deres bygninger, og
man har speciel opmærksomhed på ejendommen Amagerbrogade 289, hvor
Q8-tankstationen ligger i dag. Det findes urimeligt, at en eksisterende
overskridelse af den for området gældende B2-ramme dermed reelt danner grundlag
for en markant yderligere bebyggelse af øvrige ejendomme inden for området.
Grundejerforeningen Aldershvile finder endvidere ikke,
at projektet er en naturlig del af handelsgaden, idet der fra Wibrandtsvej på
den ulige side ud til kommunegrænsen kun findes ganske få butikker, og det ikke
synes muligt at opføre flere. Det fremhæves, at der i gåafstand ligger både
Irma, Kvickly, Føtex, Q8, Fakta samt to Nettobutikker m.v., og at der derfor er
rigeligt med indkøbsmuligheder. Kunderne til Føtex parkerer typisk på
Willumsvej, der derfor ikke har plads til yderligere bilparkering.
Bemærkninger: Forslaget til
kommuneplantillæg omfatter kun de ejendomme, der ligger umiddelbart op til
Amagerbrogade, og
ændringen til et B3-område medfører ikke en ret til at bygge i 5 etager. Der
vil ske en individuel vurdering, og i det aktuelle lokalplanforslag begrænses
etageantallet til 3. Forvaltningen skal endvidere bemærke, at det ikke er
korrekt, at det aktuelle projekt kan rummes inden for en B2-ramme, idet den
maksimale bebyggelsesprocent her er 60, mens projektet har en bebyggelsesprocent
på ca. 75.
De nord
for Willumsvej langs Amagerbrogade beliggende 3 ejendomme kan ikke overholde de
gældende rammer i et B2-område bl.a. for så vidt angår bebyggelsesprocenten,
hvorfor det findes hensigtsmæssigt at tilpasse rammerne til de eksisterende
forhold ved at foreslå området ændret til et B3-område, der i højere grad
afspejler de aktuelle bebyggelsesforhold i området.
For så vidt angår ejendommen Amagerbrogade 297-307 har
denne i dag en bebyggelsesprocent på 143, hvilket udelukker en yderligere
udbygning.
For så vidt angår ejendommen Amagerbrogade 287-295,
der rummer en fire etages boligbebyggelse og en Q8-tankstation, er
bebyggelsesprocenten i dag 91. Ud fra krav om friareal m.v. er der ikke
mulighed for yderligere udbygning af boligblokken. Såfremt Q8-tanken nedrives,
vil der være mulighed for en fortsættelse af boligblokken, idet afstanden til
naboskel dog må forventes at begrænse etageantallet til tre. De heraf afledte
skyggegener for naboerne mod øst skal afvejes med fordelene ved ikke længere at
have en tankstation som nabo. Forholdene for naboer vil i givet fald blive
bedømt ud fra et konkret projektforslag.
For så vidt angår ejendommen Amagerbrogade 307-309 er
bebyggelsesprocenten i dag 83, hvilket teoretisk medfører yderligere ca.
For så vidt angår placeringen af Rema 1000-butikken
tæt på et villakvarter, skal bemærkes, at byggeriets etageantal såvel som
placeringen af en butik mod Amagerbrogade findes at være i overensstemmelse med
gældende servitut af 1921 (se nedenfor under pkt. 5). Derudover vil opførelse
af en etagebebyggelse mod Amagerbrogade samt etablering af parkering for ca. 40
biler samt tilkørsel til en varegård medføre en øget belastning af den del af
Willumsvej, som ligger langs ejendommen. Forvaltningen skønner dog ikke, at der
er tale om forhold, som afviger fra, hvad der må forventes ved en ejendom
beliggende det pågældende sted.
Hvad angår indkøbsmuligheder og yderligere
butikker bemærkes, at hele Amagerbrogade - inkl. den aktuelle ejendom - er en
del af bydelscentret langs Amagerbrogade. Der er derfor overensstemmelse
mellem
den gældende detailhandelsplanlægning i Københavns Kommune og de
aktuelle byggeønsker.
3. Trafik- og parkeringsforhold samt støj- og
lugtgener.
I 11 af henvendelserne gøres indsigelse mod trafikale
forhold m.v. Det fremføres, at Willumsvej, efter tilkomsten af Føtex, er stærkt
belastet af biler, idet mange kunder fra Føtex parkerer der eller kører
igennem, da der allerede nu er kaos ved Føtex. Man mener ikke, at Willumsvej
kan bære mere trafik, og der gøres opmærksom på, at der bor rigtig mange børn i
området.
Det fremføres, at alle beboerne, som deltog i orienteringsmødet
den 9. november, er dybt bekymrede. Man mener, at flere spørgsmål på mødet
vedrørende trafikken er ubesvarede, og at
Vej & Park ikke har været ude at se på forholdene. Man frygter, at
denne sag skal hastes igennem uden de trafikale forhold bringes i orden.
Projektet vil også medføre langsom trafikkørsel på
Amagerbrogade/Amager Landevej, hvor biler, herunder lastbiler, skal ind og ud,
samt dårlige overbliksforhold fra Willumsvej. Området har privatejede villaveje,
der er følsomme over for en øget trafikmængde/trafikkaos.
Rema 1000's varegårds længde er ca.
Der er for få parkeringspladser. Man antager, at de
tilstødede boligblokkes beboere derfor vil benytte Rema 1000's
parkeringspladser, hvorefter ansatte og kunder vil parkere på de tilstødende
veje. Dette vil medføre et behov for parkeringsforbud på strækningen. Der
spørges til, hvorledes det sikres, at lastbiler anvender varegården, hvis der allerede
er en lastbil tilstede for aflæsning eller optagning af affald. Man efterlyser
endvidere drejecirkler/svingradier for lastbilerne. Den skitserede plan giver problemer
for de på Rema 1000's ejendom parkerede biler. For små "drejeradier" vil
medføre, at lastbiler bakker ud på Willumsvej med de dertil hørende gener som
trafikkaos og den slitage af vejbelægningen, som tungere lastbiler medfører.
Det bemærkes, at Tårnby Kommune har modtaget en
indsigelse fra "Skelgården", der gør opmærksom på, at man efter åbningen af
Føtex ser kunder der parkerer på Følfodvej.
Der ses med bekymring på en åbning af en Rema 1000. Man ønsker derfor
parkering på Følfodvej forbeholdt beboerne og deres gæster.
Grundejerforeningen
Aldershvile foreslår, at der etableres støjmur mod nærmeste naboer, inden
byggeriet igangsættes, at der etableres vejbom på Willumsvej ud for skellet til
Rema 1000, samt at der gennemføres en
trafiktælling. Alternativt opstilles der, før byggeriet påbegyndes, en sluse
til personbiler ved grænsen til grundejerforeningen. Grundejerforeningen mener
i øvrigt ikke, at kommunen har dækning for sin miljøvurdering af projektet.
Endelig
anfører flere, at Rema 1000 skal overtage det fulde ansvar for fremtidige
reparationer på Willumsvej fra Amagerbrogsde til Willumsvej nr. 6. En indsiger
foreslår parkeringsforbud på den aktuelle del af Willumsvej. Rema 1000's
parkeringspladser ønskes stillet gratis til rådighed for områdets beboere uden
for åbningstiderne.
Indkøbsvognes
samt flaske- og affaldscontaineres placering
fremgår ikke af tegninger, og foreningen er af den opfattelse, at en lemfældig
placering af disse vil medføre forøgede støj- og lugtgener i forhold til de
nærmeste naboer, friarealer og parkeringspladser.
Bemærkninger: For så vidt angår de trafikale spørgsmål, skal
anføres, at lokalplanen vil
muliggøre etablering af en butik med et salgsareal på ca.
Rema
1000 har i brev af 11. januar 2005, jf. nedenfor, tilkendegivet, at man er
indstillet på, at R
ema 1000's parkeringspladser stilles til rådighed for
områdets beboere uden for åbningstiderne, samt at den maksimale længde på de
sættevogne/lastbiler, der tænkes anvendt, vil være 12 m.
Willumsvej er privat fællesvej, hvorfor det er de
tilgrænsende grundejere, der efter samtykke fra vejmyndigheden (Vej & Park)
og politiet skal gennemføre og bekoste foranstaltninger til forbedring af det
trafikale miljø på vejen. Forvaltningen kan ikke anbefale en afspærring, da en
sådan vil tvinge trafik til og fra Willumsvej ud i uhensigtsmæssig omkørsel ad
andre private fællesveje.
Det vil ikke være muligt for to lastbiler at benytte varegården samtidigt, og forvaltningen har ikke hjemmel til at påbyde leverandørerne at koordinere deres leverancer. Forvaltningen vurderer imidlertid, at dette ved det forventede antal leverancer på 2 større lastbiler om ugen og 2 mindre lastbiler om dagen ikke vil udgøre noget større problem.
Trafikken på
Willumsvej mellem Amagerbrogade og Dirchsvej er torsdag den 9. december 2004
talt til 570 køretøjer i døgnet i begge retninger tilsammen. Det vurderes, at
op til 300 kunder i døgnet vil køre i bil til Rema 1000. En del af disse forventes
at være beboere på vejene bag ved Rema 1000, som allerede i dag kører ad Willumsvej,
og derfor blot vil foretage et stop ved Rema 1000 på vejen. De øvrige kunder
vil kun benytte Willumsvej på det korte stykke mellem Amagerbrogade og parkeringspladsen.
For så vidt angår
spørgsmålet om støj fra vareindlevering og køleanlæg, skal der henvises til, at
varemodtagelsen, der i øvrigt kommer til at ligge i Tårnby Kommune, for at
begrænse støjgener skal overdækkes, og at det relativt begrænsede antal lastbiler
(som nævnt to større lastbiler om ugen og 2 små lastbiler om dagen) ikke skal
anvende området som vendeplads men i stedet køre ind fra Willumsvej og ud via
Amager Landevej. For så vidt angår støj fra butikkens køleanlæg vil dette være
underlagt sædvanlige restriktioner vedrørende støjforurening, idet der gøres
opmærksom på, at der i området ikke må udøves virksomhed, som kan medføre forurening
(forureningsklasse 1). Den nærmere placering af
indkøbsvogne samt evt. flaske- og affaldscontainere vil blive klarlagt i den
videre proces. Forvaltningen vil i samråd med Rema 1000 søge at tage videst
mulig hensyn til de nærmeste naboer i forhold til støj- og lugtgener, idet det
bemærkes, at disse vurderes til at være stærkt begrænsede.
4. Indbliksgener
Flere fremfører, at projektet medfører indbliksgener for de
naboer, der i forvejen er negativt berørt.
Bemærkninger: For så
vidt angår spørgsmålet vedrørende byggeriets højde og eventuelle indbliksgener,
skal det anføres, at byggeriet påtænkes opført i 3 etager med en maksimal højde
på
Samlet set vurderes
generne ikke at overstige det forventelige ved beliggenheden tæt ved
centergaden Amagerbrogade, hvor etageboligbebyggelse med butikker i stueetagen
er i harmoni med det generelle bybillede.
5. Indhold af eksisterende
servitut
Flere indsigere fremfører, at det fremgår af en
tinglyst deklaration, at det ikke er tilladt at bruge stueetagen til
detailhandel på den omhandlede ejendom, medmindre
Advokat Christian Mølck gør indsigelse mod
lokalplanen, som vil genere de omkringboende i unødvendigt omfang og være i
strid med de nuværende servitutter. Det fremgår, at Magistraten har påtaleret
over for overtrædelser af denne og kan indrømme enkelte mindre betydende
lempelser. Man ønsker oplyst om hjemlen, hvis påtaleretten ikke påhviler
Magistraten og grundejerforeningen i forening, og hvis denne ændres radikalt
uden samtykke fra grundejerforeningen.
Bemærkninger: For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt
deklaration lyst den 2. maj 1921 og senere, indeholder
en klausul om, at ejerforeningen skal anbefale en butik mod Amagerbrogade, før
den kan tillades, skal anføres, at der i henhold til deklarationen på
ejendomme med facade til Amagerbrogade må opføres beboelsesbygninger med indtil
3 etager. Det fremgår endvidere, at "Butikshandel er tilladt på parceller med
facade mod Amagerbrogade samt på enkelte andre parceller med Magistratens
samtykke efter ejerforeningens anbefaling." Det er således kun ved etablering
af butikker, der ikke har facade mod Amagerbrogade, at man ifølge deklaratione
n
fra 1921 skal søge ejerforeningens anbefaling. Det skal i øvrigt tilføjes, at
servitutbestemmelserne i deklarationen ophæves for den aktuelle ejendom med
lokalplanens endelige vedtagelse. Hjemmel hertil findes i planlovens § 15, stk.
2, nr. 16.
Udtalelse fra Rema
1000
Indsigelserne har været forelagt Rema 1000, der i brev til
Plan & Arkitektur af 11. januar 2005 oplyser, at varelevering vil finde
sted med maksimalt 12-meter sættevogn/lastbil således, som det fremgår af
svingkurverne på en vedlagt tegning. Det oplyses endvidere, at lokale beboere
og naboer kan anvende P-pladsen uden for butikkens åbningstid. Rema 1000 er som
bygherre indstillet på at betale for den i lokalplanen påkrævede udvidelse på
de første ca. 40 m af Willumsvej fra Amagerbrogade, samt at bekoste hovedparten
af den fremtidige vedligeholdelse af samme 40 m vejstykke.
Det oplyses i brevet, at Rema 1000 efter orienteringsmødet
den 9. november 2004, indvilligede i at imødekomme et ønske fra ejerne af
ejendommen Willumsvej 6 om, at Rema 1000 bekoster opførelsen af en mur på op
til 2,5 m i skel samt etablerer træer i det grønne område mellem muren og parkeringspladsen.
Disse træer må efter ønske fra naboen af hensyn til skyggegener ikke blive højere
end ca. 4 meter. Den 9. januar 2005 har Jan Poulsen fra Rema 1000 afholdt et
kort møde med ejeren af ejendommen Dirchsvej nr. 42. På dette møde blev det
tilkendegivet, at denne nabo ligeledes ønskede en høj mur samt træer i det
grønne bælte mellem muren og parkeringspladsen.
Det oplyses endvidere i brevet, at Rema 1000 er indstillet
på at opføre muren inden påbegyndelse af det egentlige byggeri, i det omfang at
tilladelsen hertil kan opnås særskilt inden byggetilladelse. Såfremt dette ikke
kan imødekommes fra myndighedernes side, vil opførelse af muren finde sted som
noget af det første efter modtagelsen af byggetilladelse.
Hertil bemærkes, at en mur på 2,5 m efter forvaltningens bedømmelse vil virke skæmmende for området, men at forvaltningen efter aftale med Tårnby Kommune kan acceptere en mur på op til 2,2 m i skellet mellem Rema 1000 og naboerne mod øst, hvorfor lokalplanens § 8, stk. 4, skal foreslås erstattet af: "Hegn mod naboskel skal udføres som støjmur i tegl med espalier til begrønning. Muren skal have en højde på 1,80 m – 2,20 m."
Ændring af lokalplanen
Forvaltningens forslag til ændring af højden på muren mellem Rema 1000
og naboerne mod øst, skønnes kun at berøre Rema 1000 og de to i indstillingen
omtalte naboer, der har afstedkommet ændringen. Fornyet høring skønnes derfor
at være ufornøden i henhold til planlovens § 27, stk. 3.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
BILAG VEDLAGT
1. Notat fra naboorienteringsmødet den 9. november 2004
2. Evaluering af naboorienteringsmødet
3. Skema over modtagne henvendelser og forvaltningens bemærkninger
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I
BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36.
A. Indstilling med bilag forelagt Borgerrepræsentationen den 30.
september 2004.
B. Kopi af modtagne henvendelser.