Socialudvalgets studietur til Helsinki og Stockholm i februar 2019
Borgerrepræsentationen bedes anmode Socialudvalgets medlemmer om at tage på studietur til Helsinki og Stockholm den 3. til 7. februar 2019 samt beslutte at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til de medlemmer, som har valgt denne ordning.
Indstilling
Indstilling om,
- at Borgerrepræsentationen anmoder Socialudvalgets medlemmer om at tage på studietur til Helsinki og Stockholm i perioden 3. til 7. februar 2019,
- at Borgerrepræsentationen godkender at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til de medlemmer, som har valgt denne ordning.
(Socialborgmesteren)
Problemstilling
Socialudvalget besluttede på udvalgsmøde den 20. juni 2018, at Socialforvaltningen skal arrangere en studietur til Helsinki og Stockholm i begyndelsen af 2019.
En forudsætning for betaling af udgiftsgodtgørelse samt evt. erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til udvalgets medlemmer er, at Borgerrepræsentationen anmoder udvalgets medlemmer om at deltage i studieturen, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5 og 10, og Borgerrepræsentationens beslutning af 18. januar 2018.
Løsning
Formålet med studieturen er at give medlemmerne inspiration til gode løsninger for København, blandt andet i forhold til bekæmpelse af hjemløshed, recovery-indsats for personer med psykisk sygdom og helhedsorienterede sociale indsatser til børn og unge.
Det indstilles på den baggrund, at Borgerrepræsentationen anmoder Socialudvalgets medlemmer om at deltage i studieturen til Stockholm og Helsinki og samtidig godkender, at der kan udbetales erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5 og stk. 10.
Økonomi
Udgifterne for Socialudvalgets studietur til Helsinki og Stockholm den 3. til 7. februar 2019 afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.
Socialforvaltningen har opstillet nedenstående budget for Socialudvalgets studietur (10 deltagere):
Udgiftsart |
Kr. |
Fly- og færgebilletter og hotel |
50.000 |
Transport i øvrigt |
25.000 |
Forplejning |
45.000 |
Besøg, gaver til oplægsholdere mv. |
25.000 |
I alt |
145.000 |
Videre proces
Socialforvaltningen arrangerer i februar 2019 en studietur til Helsinki og Stockholm for Socialudvalgets medlemmer.
Nina Eg Hansen/ Emil Dyred
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 17. januar 2019
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.