Udvalget til behandling af klager over Folkeoplysningsudvalgets afgørelser
Udvalget til behandling af klager over Folkeoplysningsudvalgets afgørelser
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 17. januar 2002
BR 33/02
Udvalget til behandling af klager over Folkeoplysningsudvalgets afgørelser
Udvalget til behandling af klager over Folkeoplysningsudvalgets afgørelser
Indstilling om valg af 5 medlemmer til Udvalget til behandling af klager over Folkeoplysningsudvalgets afgørelser (Klageudvalget), samt at Borgerrepræsentationen delegerer kompetencen til at behandle klagesager i relation til Folkeoplysningsudvalgets afgørelser til Klageudvalget.
(Kultur- og Fritidsforvaltningen)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Borgerrepræsentationen vælger 5 medlemmer til Udvalget til behandling af klager over Folkeoplysningsudvalgets afgørelser (Klageudvalget)
at Borgerrepræsentationen delegerer kompetencen til at behandle klagesager i relation til Folkeoplysningsudvalgets afgørelser til Klageudvalget.
RESUME
Der henvises til sagsbeskrivelsen.
SAGSBESKRIVELSE
I henhold til § 41 i lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) kan klager over folkeoplysningsudvalgets afgørelser inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen.
Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde den 5. februar 1998 at nedsætte et særligt udvalg i henhold til styrelseslovens § 17, stk. 4 til behandling af klager over Folkeoplysningsudvalgets afgørelser (Klageudvalget).
Klageudvalget bestod indtil 31. december 2001 af følgende medlemmer af Borgerrepræsentationen: Karin Storgaard (formand), H. Thustrup Hansen, Abderrahman Ben Haddou, Bo Hindkjær Pedersen og Wallait Khan.
De medlemmer af Borgerrepræsentationen, der tillige er medlemmer af Folkeoplysningsudvalget, er inhabile ved behandlingen af en klage over Folkeoplysningsudvalgets afgørelse, som de pågældende har været med til at træffe i Folkeoplysningsudvalget. Derfor kan medlemmer af Folkeoplysningsudvalget ikke samtidig være medlemmer af Klageudvalget.
Det indstilles, at Borgerrepræsentationen vælger 5 medlemmer til Klageudvalget (særligt udvalg i henhold til styrelseslovens § 17, stk. 4) og at Borgerrepræsentationen for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2005 delegerer kompetencen til at behandle klager over Folkeoplysningsudvalgets afgørelser til Klageudvalget.
MILJØVURDERING
Ingen bemærkninger.
ØKONOMI
Ingen bemærkninger.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen bemærkninger.
HØRING
Ingen bemærkninger
BILAG
Ingen
Ida Munk
/Preben Rohde