Mødedato: 16.12.2021, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Opjustering af landstallet for flygtninge i 2022

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen forelægges til efterretning Udlændingestyrelsens høring til kommunerne af den 30. november 2021, hvoraf det fremgår, at landstallet (antallet af flygtninge, der forventes at skulle boligplaceres i kommunerne) for 2022 opjusteres.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Udlændingestyrelsens udmelding om opjustering af Københavns Kommunes kvote for modtagelse af flygtninge fra 30 til 63 tages til efterretning.

Det bemærkes, at tilpasning af budgettet for 2022 til den forventede opjustering af kvoten for 2022 håndteres i forbindelse med Overførselssagen 2021-2022 pba. af budgetmodellen fra 2019, mens tilpasning af budget for 2023 og frem håndteres i forbindelse med juniindstillingen 2023.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen, afholdes inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetramme.

(Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)

Problemstilling

Udlændingestyrelsen har den 30. november 2021 sendt høring til kommunerne, hvoraf det fremgår, at landstallet (antallet af flygtninge, der forventes at skulle boligplaceres i kommunerne) for 2022 opjusteres. Dette sker som følge af Folketingets vedtagelse af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder mv. (herefter ”særloven”). Landstallet for 2022 har hidtil været fastsat til 500, hvoraf København har haft en kvote på 30 flygtninge. Landstallet opjusteres nu med 600 til i alt 1.100 personer, hvoraf Københavns kvote foreløbigt opjusteres til 63 personer, jf. bilag 1.

De 63 flygtninge er et foreløbigt tal, idet høringen samtidig giver landets kommuner mulighed for frivilligt at indmelde ønsker, såfremt kommunerne ønsker at modtage et større antal flygtninge, end det følger af de beregnede kvoter. Udlændingestyrelsen oplyser, at frivillige ønsker om flere flygtninge ikke medfører, at en kommune fritages for beregnet forhøjelse af kvoten. Frivillige ønsker vil således være udover beregnet forhøjelse. Det vil sige, at styrelsen - efter modtagelse af evt. frivillige ønsker fra kommunerne om flere flygtninge - vil trække det samlede antal ønsker fra opjusteringen på 600. Det resterende antal vil - sammen med det oprindelige landstal 500 - på ny blive fordelt på regioner og kommuner efter styrelsens almindelige beregningsmodel. Det vil for Københavns vedkommende sige  30 (nuværende kvote) + 33 (maksimal skønnet  forhøjelse, jf. ovenfor) + evt. frivilligt ønske.

Borgerrepræsentationen pålagde den 23. september 2021 overborgmesteren at rette henvendelse til udlændinge- og integrationsministeren med et ønske om, at København skal modtage flere afghanske flygtninge. Overborgmesteren sendte på den baggrund en henvendelse til ministeren den 5. oktober 2021. Det bemærkes, at overborgmesterens brev ikke udgør et svar på Udlændingestyrelsens høring, da Borgerrepræsentationens beslutning ikke indeholdt et konkret antal flygtninge, som København ønsker at modtage udover den beregnede kvote.

Løsning

Modtagelse af flere flygtninge forudsætter, at der er tilstrækkelig kapacitet i forhold til midlertidig indkvartering, hvilket gennemgås nedenfor. Modtagelse af flere flygtninge vil desuden medføre øget ressourcetræk på tværs af forvaltningerne, hvilket er beskrevet under økonomi.

Kapacitet i den midlertidige indkvartering
Kapaciteten i den midlertidige indkvartering vil fra januar 2022 blive reduceret ifm. flytningen til Dortheagården, hvorefter der vil være plads til ca. 100 personer. Hertil kommer, at der med Budget 2021 blev besluttet at etablere en bufferkapacitet med midlertidige flygtningeboliger i en opgang på Solterrasserne i Valby. Der vurderes at være plads til op til 35 personer på Solterrasserne. Det bemærkes, at der i den anden del af Solterrasserne genhuses brugere fra Mændenes Hjem i Lille Istedgade. Derudover har kommunen plads til ca. 1personer til flygtninge i kommunale lejemål som midlertidig indkvartering.

Efter flytningen til Dortheagården vil kommunen derfor samlet set råde over pladser til i alt ca. 14personer i midlertidig indkvartering (100+11+35). Det er ikke muligt entydigt at opgøre kapaciteten, da det afhænger af sammensætningen af husstandstyper og familiestørrelser. Fx kan flere værelser indrettes fleksibelt til at rumme familier med børn, hvilket kan forhøje den samlede kapacitet. Det bemærkes i den forbindelse, at det kan være nødvendigt, at pladserne på Solterrasserne tages i brug, hvis der fremadrettet visiteres et stigende antal flygtninge til København, og grænsen for kapaciteten på Dortheagården derfor nærmes. Dette vil ske af hensyn til at sikre den optimale udnyttelse af kapaciteten ift. sammensætning af familietyper på de tilgængelige værelser.

Evt. frivillig indmelding om at modtage flere flygtninge

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skønner, at der kan forventes at være plads til yderligere ca. 50-60 personer i midlertidig indkvartering udover den forventede 2022-kvote (inklusiv forventet beregnet forhøjelse). Det anbefales dog, at et evt. ønske om et større antal flygtninge udover den beregnede kvote ikke baserer sig på en maksimal udnyttelse af restkapaciteten. Dette skyldes dels usikkerhed omkring den præcise sammensætning af de husstandstyper, der skal modtages (som ikke kendes på forhånd), og dels usikkerhed omkring hvilken hastighed i afgangen fra midlertidige til permanente boliger, der kan forventes (jf. afsnit nedenfor).

I bilag 2 er en tabel med prognoser for udviklingen i antallet af ledige pladser i midlertidig indkvartering ved forskellige scenarier, (hvis der tages imod 10, 20, 30, 40, 50 eller 60 ekstra flygtninge).

Hvis det besluttes at tilkendegive et frivilligt ønske om at modtage flere flygtninge, anbefaler Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at der anmodes om maksimalt 30  personer udover den beregnede kvote (inkl. skønnet forhøjelse). En beslutning om et større antal end dette  vil øge risikoen for, at der i forbindelse Budget23 – eller inden da - vil skulle tages stilling til en evt. udbygning af kapaciteten i den midlertidige indkvartering (se også økonomiafsnit). Eksempelvis peger den vedlagte prognose på, at hvis der skulle tages imod 60 personer ekstra, vil der ikke være mere ledig kapacitet i den midlertidige indkvartering fra oktober 2022 og frem.

Anvisning til permanente boliger

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens skøn for ledig kapacitet i den midlertidige indkvartering er baseret på en række usikre forudsætninger, herunder særligt det præcise niveau for afgangen til permanente boliger. Henset til priserne på det private boligmarked i København forventes en stor del af de nyankomne flygtninge, herunder også evakuerede afghanere, at få vanskeligt ved at finde en permanent bolig på egen hånd, og de vil være afhængige af kommunalt anviste boliger. Det er vanskeligt at finde relevante boliger til flygtninge på grund af en generel mangel på almene boliger i København i en prisklasse, som ledige på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse kan betale.

Det bemærkes i den forbindelse, at der har været et fald i antal boliganviste flygtninge fra 95 personer i 2020 til foreløbigt 56 personer i 2021. Generelt er det vanskeligt validt at skønne, hvilket anvisningsniveau der kan opnås fremadrettet. Det vurderes dog, at det nuværende anvisningsniveau for 2021 ikke vil kunne opretholdes i 2022, og at der må forventes et faldende antal anvisninger. Dette skyldes en række forhold, herunder ny lovgivning, der udelukker flygtninge fra en række boligområder (“forebyggelsesområder”). Øget efterspørgsel på boliger uden for forebyggelsesområder kan samtidig føre til øgede ventetider i den boligsociale anvisning generelt – herunder også for flygtninge. 

Økonomi

Med Budget 2019 blev der udarbejdet en budgetmodel for udgifter til flygtninge. Modellen tildeler Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget samt Socialudvalget budget på baggrund af antallet af ankomne flygtninge og familiesammenførte ud fra en række variable enhedsomkostninger og faste udgifter. Alle flygtninge og familiesammenførte indgår i modellen i de fem år deres integrationsprogram kan vare. Efter fem år overgår flygtningene i budgetteringen på lige fod med andre borgere i Københavns Kommune.

Med en kvote på 63 flygtninge i stedet for 30 flygtninge estimeres merudgifter til 13,8 mio. kr. i 2022-25, se tabel 1.

Tabel 1. Forventede merudgifter ved ny kvote

1.000 kr., 2022 p/l

2022

2023

2024

2025

Udgifter for kvote ifm. særlov**

2.578

4.392

3.544

3.241

Note: Med budgetteringsmodellen fastholdes det eksisterende indsatsniveau over for flygtninge i perioden for integrationsprogrammet (op til 5 år) med halvårseffekt i 1. og 6. budgetår
**Udgifterne forbundet med de 33 personer pba. særloven er baseret på en forudsætning om, at fordelingen udgør 50% voksne og 50% børn

Tilpasning af budgettet for 2022 til den forventede opjustering af kvoten for 2022 håndteres i forbindelse med Overførselssagen 2021-2022 pba. af budgetmodellen fra 2019, mens tilpasning af budget for 2023 og frem håndteres i forbindelse med juniindstillingen 2023.Såfremt der træffes beslutning om at modtage 30 flere flygtninge frivilligt skønnes dette at medføre en stigning i alt 12,5 mio. kr. i 2022-25, jf. tabel 2. På baggrund af forventningen fra UIM om sammensætningen af de afghanske flygtninge, er de forventede merudgifter udarbejdet under forudsætning af, at forholdet mellem børn og voksne er 50 pct. børn og 50 pct. voksne.

Tabel 2. Forventet effekt på budget for modtagelse af 30 ekstra flygtninge i KK fordelt på udvalg

1.000 kr., 2022 p/l

2022

2023

2024

2025

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

307

422

352

297

Børne- og Ungdomsudvalget

1.563

2.623

1.923

1.665

Socialudvalget

473

947

947

984

I alt

       2.344

3.993

3.222

2.947

Tilsvarende vil udgifterne til evt. frivilligt modtagne flygtninge blive håndteret i forbindelse med Overførselssagen 2021-2022 pba. af budgetmodellen fra 2019, mens tilpasningerne af udgifterne fra 2023 og frem vil blive håndteret i forbindelse med juniindstillingen 2023.

Det bemærkes, at jo flere personer, der skal modtages – og jo tættere der kommes på den maksimale kapacitetsgrænse for midlertidig indkvartering – jo mere øges risiko for 1) at den gennemsnitlige opholdstid i midlertidig indkvartering stiger, og heraf følgende merudgifter i den forbindelse, og 2) en fremskyndelse af tidspunktet for et evt. behov for udbygning af kapaciteten i den midlertidige indkvartering. Der må forventes væsentlige merudgifter forbundet med en udbygning af kapaciteten. Hvis der træffes beslutning om et antal, der på sigt kræver udbygning af kapaciteten, kan en sådan udbygning med fordel overvejes at blive foretaget i forbindelse med den eksisterende kapacitet på Solterrasserne (jf. ovenfor). Det vurderes ikke at være muligt at udbygge kapaciteten på Dortheagården. Det vurderes ikke at være muligt at udbygge kapaciteten på Dortheagården.

Det vil senest frem mod Budget23 blive vurderet, om der er behov for udvidelse af kapaciteten.

Videre proces

En evt. anmodning med ønske om flere flygtninge (end den kvote på foreløbigt 63 som Københavns Kommune er blevet tildelt) skal fremsendes til KKR Hovedstaden senest den 17. december 2021. KKR Hovedstaden fremsender herefter til Udlændingestyrelsen på vegne af regionens kommuner. Efter modtagelse af evt. ønsker fra kommunerne vil Udlændingestyrelsen genberegne kvoterne, og det samlede antal forventede visiteringer til kommunerne vil fremgå af den fordeling, som styrelsen forventer at udsende ultimo december 2022.

Line Nørbæk / Jeppe Bøgh Andersen

Oversigt over politisk behandling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at Udlændingestyrelsens udmelding om opjustering af Københavns Kommunes kvote for modtagelse af flygtninge fra 30 til 63 tages til efterretning.

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2021

 

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag som erstatning for indstillingens at-punkt:

”At Københavns Kommune meddeler KKR Hovedstaden, at Københavns Kommune tilbyder at modtage yderligere 30 flygtninge, udover de 63, der lægges op til.”

 

Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget:

For stemte: 3 (Ø)

Imod: 4 (A, V og C)

Undlod: 2 (F og Å)

 

Ændringsforslaget blev dermed forkastet.

 

Der blev herefter begæret afstemning om indstillingen:

For stemte: 8 (A, V, F, Ø og Å)

Imod: 0

Undlod: 1 (C)

 

Indstillingen blev dermed vedtaget.

 

Socialdemokratiet fremsatte følgende protokolbemærkning, som Venstre tilsluttede sig:

”Vi finder det helt rigtigt, at vi som nation tager et større ansvar ift. det internationale flygtningesystem, men vi mener også, at denne opgave bør løftes af kommuner som tager et mindre socialt ansvar, end tilfældet er i København, hvor vi i forvejen har en stor samling af af indvandrere, flygtninge, socialt udsatte og hjemløse.” 

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

Økonomiudvalget bemærker, at tilpasning af budgettet for 2022 til den forventede opjustering af kvoten for 2022 håndteres i forbindelse med Overførselssagen 2021-2022 pba. af budgetmodellen fra 2019, mens tilpasning af budget for 2023 og frem håndteres i forbindelse med juniindstillingen 2023.

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen, afholdes inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetramme.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. december 2021

 

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning. 

 

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 16. december 2021

 

Indstillingen blev taget til efterretning med 42 stemmer imod 7. 1 medlem undlod at stemme.

 

For stemte:  A, Ø, B, F, V, Å, Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti og Kåre Traberg Smith (Løsgænger).

Imod stemte: C og O.

Undlod at stemme: Peter Dits Christensen (Løsgænger).

 

 

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning, som Løsgænger Kåre Traberg Smidt valgte at tilslutte sig på mødet:

”Enhedslisten mener godt København kan tage imod flere flygtninge og vil tage det op i næste års budgetforhandlinger”

 

 

Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning, som Det Konservative Folkeparti valgte at tilslutte sig på mødet:

”Partierne stemmer imod indstillingen, fordi vi mener, at Udlændingestyrelsens opnormering af kvoten ikke er rimelig, fordi København i forvejen har en stor del af indvandrere, flygtninge, socialt udsatte og hjemløse og dermed i dagligdagen påtager sig et meget større socialt ansvar sammenlignet med andre kommuner. Partierne mener derfor, at det sociale ansvar skal uddelegeres og løftes af især de kommuner, som i dag kun påtager sig et mindre socialt ansvar.”

Til top