Mødedato: 16.12.2010, kl. 17:30
Udmøntning af energirenoveringsmidlerne i Budget 2011
Se alle bilag
Til top
Udmøntning af energirenoveringsmidlerne i Budget 2011
47. Udmøntning af energirenoveringsmidlerne i Budget 2011 (2010-154928)
Københavns Ejendomme fremlægger udmøntning af energirenoveringsmidler med henblik på, at besparelsen kan indgå i forvaltningernes effektiviseringsbidrag for 2012.
INDSTILLING OG Beslutning
Indstilling om,
at der på Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme gives anlægsbevilling til at anvende 44,4 mio. kr. afsat til energirenovering i 2011 som beskrevet i Tabel 1 og bilag 1, på de i bilag 2 angivne IM-funktioner, og
at de afledte energibesparelser indgår i forvaltningernes effektiviseringsbidrag for Budget 2012 som beskrevet i Tabel 1, og bilag 1.
Kultur- og Fritidsudvalget præciserer, at såfremt et energiprojekt må opgives/bliver billigere, vil Københavns Ejendomme - efter en dialog med den pågældende forvaltning - udvælge alternative/yderligere projekter ud fra en overordnet og tværgående vurdering af samtlige projekters egnethed.
Det præciseres, at Københavns Ejendomme senest skal fremlægge sag om udmøntning af de resterende energirenoveringsmidler i december, i budgetåret før investeringerne foretages, således at besparelserne kan indgå i forvaltningernes effektiviseringsbidrag for efterfølgende budgetår.
Det forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.
(Kultur- og Fritidsudvalget)
Problemstilling
Investeringer i klima- og energirenovering af kommunens bygningsmasse er et centralt Grøn Vækst-initiativ i Budget 2011, som giver både driftsbesparelser, CO2-reduktioner, bedre indeklima og bidrager til jobskabelse i bygge- og anlægsbranchen.
Under overskriften ?Grøn effektivisering? er der i budget 2011 afsat 130 mio. kr. til anlægsinvesteringer fordelt med 44,4 mio. kr. i 2011, 39,4 mio. kr. i 2012, 34,2 mio. kr. i 2013 og 12 mio. i 2014 til energirenovering af kommunens bygningsmasse.
Det fremgår af pågældende ændringsforslag (Æ 58), at det noteres, at initiativet medfører en betydelig energibesparelse i forvaltningerne. Energibesparelsen skal fordeles på forvaltningerne i forbindelse med, at Københavns Ejendomme fremlægger sag om udmøntning af energirenoveringsmidlerne i december 2010 med henblik på, at besparelsen kan indgå i forvaltningernes effektiviseringsbidrag for 2012.
Bevillingen til investeringer i energirenoveringer er på 44,4 mio. kr. i 2011, og forventes at medføre energibesparelsesgevinster på 8,5 mio. kr. i 2012. Bevillingen er opdelt i 2 hovedgrupper:
A. Særligt rentable energirenoveringer og øvrige energirenoveringer
Til særligt rentable energirenoveringer er bevilget 22,3 mio. kr. i 2011. Puljen omfatter renoveringer med en tilbagebetalingstid på under 10 år. Investeringerne vil medføre driftsbesparelser på ca. 3,6 mio. kr. i 2012 og tilsvarende årlige driftsbesparelser fremover.
Til øvrige rentable energirenoveringer er bevilget 12,1 mio. kr. i 2011. Puljen omfatter rentable renoveringsprojekter med en længere tilbagebetalingstid end 10 år. Disse er primært projekter, som udføres i sammenhæng med andre ombygnings- og renoveringsarbejder. Investeringerne vil medføre driftsbesparelser på ca. 0,7 mio. kr. i 2012 og tilsvarende årlige driftsbesparelser fremover.
B. Andre energisparetiltag
Under andre energisparetiltag er bevilget 10 mio. kr. i to puljer til tværgående projekter besluttet som ?Bygningsinitiativer? under Klimaplanen. Der er bevilget 5 mio. kr. til etablering af en energisparepulje, og 5 mio. kr. til investeringer i energistyring og energirigtig drift. Disse investeringer vil medføre driftsbesparelser på ca. 4,2 mio. kr. i 2012 og tilsvarende årlige driftsbesparelser fremover.
Løsning
A. Særligt rentable energirenoveringer og øvrige energirenoveringer
Københavns Ejendomme har sammenholdt data fra energimærkningen af de kommunale bygninger med de ombygnings- og genopretningsprojekter, der er planlagt i 2011, og har udvalgt en række energiprojekter, som kan gennemføres i forbindelse med disse projekter. Denne koordinering muliggør effektivisering og optimering af projekterne på de enkelte ejendomme, og medvirker til at begrænse den tid, hvor driften i ejendommene forstyrres af byggearbejder.
Endvidere investeres i 2011 i renovering på belysningsområdet, da den type renoveringer ofte kan gennemføres uden sammenhæng med andre renoveringsarbejder, og giver hurtig effekt.
Tabel 1 viser fordelingen af energirenoveringsarbejderne mellem forvaltningerne. Den konkrete fordeling på typer af ejendomme fremgår af bilag 1.
I forbindelse med udarbejdelse af de enkelte projekter og indhentning af tilbud kan det vise sig, at forslag fra energimærkerne må udgå af tekniske eller økonomiske årsager. Til gengæld kan der vise sig nye muligheder for at opnå energibesparelser med god økonomi. På baggrund heraf vil der ske en optimering af de endelige projekters indhold. Såfremt et energirenoveringsprojekt helt opgives, eller bliver billigere, vil Københavns Ejendomme efter dialog med den enkelte forvaltning udvælge alternative/yderligere projekter inden for samme forvaltning.
B. Andre energisparetiltag
I Budget 2011 er afsat 5 mio. kr. til oprettelse af en energisparepulje. Puljen administreres af Københavns Ejendomme og kan søges af forvaltningerne til gennemførelse af mindre energiprojekter med kort tilbagebetalingstid, som ikke er indeholdt i energimærkerne.
Den forventede besparelse som følge af denne pulje er i henhold til budget 2011 fordelt forlods mellem forvaltningerne i forhold til forvaltningernes andel af de lejede arealer. Hermed etableres et incitament hos brugere og personale i de enkelte kommunale ejendomme til at identificere energispareforslag og søge midler fra puljen.
Københavns Ejendomme vil i forbindelse med energirenoveringsprojekterne indgå aftale med et energiselskab om salg af energibesparelser. Indtægterne herfra vil blive overført til energisparepuljen. Energisparepuljen vil derfor kunne muliggøre flere investeringer, end der relativt er udmeldt besparelser for.
Endvidere er der i Budget 2011 afsat 5 mio. kr. til energistyring og energirigtig drift. Puljen vil blive anvendt til installation af målere o. lign. samt til etablering og gennemførelse af en systematisk uddannelsesplan for tekniske medarbejdere i kommunens institutioner.
Den forventede besparelse som følge af denne pulje er i henhold til budgettet også fordelt forlods mellem forvaltningerne. Herved etableres et incitament for forvaltningerne til at fokusere på det tekniske personales uddannelse i styring af ejendommenes tekniske installationer.
Økonomi
Udmøntningen af driftsbesparelserne i 2012 afledt af energirenoveringer i 2011 fordelt på forvaltninger fremgår af nedenstående tabel:
Tabel 1. Investeringer og besparelser ved energirenoveringer i 2011
1.000 kr. ? 2011 p/l
BIF
BUF
KFF
SOF
SUF
TMF
ØKF
I alt
Investeringer 2011
A. Energirenovering
805
20.031
7.415
2.674
625
2.143
706
34.400
B. Andre energisparetiltag
10.000
Samlet investering 2011
805
20.031
7.415
2.674
625
2.143
706
44.400
Besparelser 2012
A. Energirenovering
79
2.738
812
310
59
242
60
4.300
B. Andre energisparetiltag :
Energisparepulje
29
900
277
233
157
44
60
1.700
B. Andre energisparetiltag : Energistyring og energirigtig drift
42
1.323
407
344
231
65
88
2.500
Samlet besparelse 2012
151
4.962
1.496
887
447
351
208
8.500
Videre proces
For så vidt angår udmøntningen af energirenoveringsmidlerne i Budget 2012, 2013 og 2014 fremlægger Københavns Ejendomme en eller flere sager med henblik på, at de afledte besparelser kan indgå i forvaltningernes effektiviseringsbidrag for henholdsvis 2013, 2014 og 2015.
Carsten Haurum /Gyrithe Saltorp
Oversigt over politisk behandling
Udmøntning af energirenoveringsmidlerne i Budget 2011
Københavns Ejendomme fremlægger udmøntning af energirenoveringsmidler med henblik på, at besparelsen kan indgå i forvaltningernes effektiviseringsbidrag for 2012.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der på Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme gives anlægsbevilling til at anvende 44,4 mio. kr. afsat til energirenovering i 2011 som beskrevet i Tabel 1 og bilag 1, på de i Bilag 2 angivne IM-funktioner, og
at de afledte energibesparelser indgår i forvaltningernes effektiviseringsbidrag for Budget 2012 som beskrevet i Tabel 1, og bilag 1.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 11. november 2010
Indstillingen blev godkendt.
Kultur- og Fritidsudvalget præciserede, at såfremt et energiprojekt må opgives/bliver billigere, vil Københavns Ejendomme - efter en dialog med den pågældende forvaltning - udvælge alternative/yderligere projekter ud fra en overordnet og tværgående vurdering af samtlige projekters egnethed.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
?Økonomiforvaltningen præciserer, at Københavns Ejendomme senest skal fremlægge sag om udmøntning af de resterende energirenoveringsmidler i december, i budgetåret før investeringerne foretages, således at besparelserne kan indgå i forvaltningernes effektiviseringsbidrag for efterfølgende budgetår.
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.?
Økonomiudvalgets beslutning i mødet 7. december 2010
Indstillingen blev anbefalet.
bilag
1 - Indstilling om anlægsmidler til energirenovering. Budget 2011.
2 - Fordeling af investeringer i energirenoveringsprojekter på IM-funktioner