Mødedato: 16.12.2010, kl. 17:30
Tillægsbevilling vedr. merudgifter i 2010
Se alle bilag
Til top
Tillægsbevilling vedr. merudgifter i 2010
42. Tillægsbevilling vedr. merudgifter i 2010 (2010-132507)
I forlængelse af regnskabsprognosen oktober 2010 er der udarbejdet en anmodning om tillægsbevilling som følge af forventet merforbrug på de efterspørgselsstyrede overførsler, der omfatter udgifter til kontanthjælp, sygedagpenge og dagpenge, mv.
INDSTILLING OG Beslutning
Indstilling om,
at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen får en merbevilling på 103,9 mio. kr. til dækning af merforbruget til efterspørgselsstyrede overførsler, jf. tabel 2,
at tillægsbevillingen finansieres af reserven til reguleringer af beskæftigelsestilskuddet for 2010, Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.22.05.5 (kassen).
Det bemærkes, at det forventede mindreforbrug i 2010 på bevillingen Efterspørgselsstyret indsats i fornødent omfang anvendes til en eventuel efterregulering af beskæftigelsestilskuddet, som finder sted i juni 2011 samt de merudgifter i 2011 og efterfølgende år, der følger af de ændrede regler for den statslige refusion af kommunale udgifter til forsørgelse og aktivering af ledige, sygemeldte m.fl., samt
Det bemærkes endvidere, at det forventede mindreforbrug på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets bevilling Efterspørgselsstyret indsats ved regnskabsafslutning tilføres kassen.
Det forudsættes herudover, at eventuelle merudgifter som følge af sagen, udover den i indstillingen fremstillede udfordring, afholdes inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetramme. Hvis der er tale om ufravigelige lovbundne ydelser, skal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget dog fremlægge en ny sag til politisk behandling.
(Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)
Problemstilling
I forbindelse med regnskabsprognosen for oktober 2010 forventer Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen et merforbrug på 103,9 mio. kr. på området Efterspørgselsstyrede overførsler primært som følge af merudgifter til medfinansiering af dagpengemodtagere.
Det er aftalt med Økonomiforvaltningen, at der udarbejdes en bevillingsanmodning på grundlag af forventningerne i regnskabsprognosen for oktober 2010 med henblik på finansiering af det forventede merforbrug på området.
Der forventes i regnskabsprognosen for oktober et mindreforbrug på ca. 117 mio. kr. på området Efterspørgselsstyrede indsats for forsikrede ledige, mv. Disse udgifter finansieres ligeledes af beskæftigelsestilskuddet, og mindreforbruget tilgår kassen efter regnskabsafslutningen for 2010.
På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 4. oktober 2010 blev der forelagt en finansieringssag med henblik på finansiering af det forventede merforbrug på de efterspørgselsstyrede overførsler i regnskabsprognosen for august. Udgifterne i september måned viste sig imidlertid noget højere end forudsat, og det blev på den baggrund aftalt med Økonomiforvaltningen, at finansieringssagen ikke blev forelagt Borgerrepræsentationen, idet det var forventningen, at forbrugsskønnet ville blive justeret forud for forelæggelsen for Borgerrepræsentationen.
Løsning
I 2010 forventes der et samlet merforbrug på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets forsørgelsesudgifter på 103,9 mio. kr., jf. tabel 1.
Udgifterne til de efterspørgselsstyrede overførsler er lovbundne og dermed vanskeligt styrbare. Af samme grund fremgik det også af Økonomiforvaltningens notat om de økonomiske rammer for udvalgenes budgetbidrag i 2010, som behandlet af Økonomiudvalget den 3. februar 2009, at det ?for de efterspørgselsstyrede overførselsudgifter gælder, [?] at et evt. mindreforbrug eller merforbrug afholdes af kommunekassen.? Samme formulering er i øvrigt anvendt i notatet om udvalgenes rammer for 2011.
Udgifterne på området er i øvrigt i stort omfang omfattet af budgetgarantien (kontanthjælp mv.) eller beskæftigelsestilskuddet (arbejdsløshedsdagpenge).
Tabel 1: Udgifter til bevillingen efterspørgselsstyrede overførsler i 2010
Efterspørgselsstyrede overførsler (2010-pl)
Mio. kr.
Korrigeret budget efterspørgselsstyrede overførsler
3.344,9
Væsentlige afvigelser
103,9
Heraf a-dagpenge
122,1
Heraf kontanthjælp, mv.
32,3
Heraf fleksjob, ledighedsydelse og seniorjob
5,7
Heraf sygedagpengemodtagere
-56,3
Forventet regnskab 2010
3.448,8
Det samlede forventede merforbrug skyldes primært merudgifter til medfinansiering af a-dagpenge, hvor der forventes et merforbrug på 122,1 mio. kr.
Der er tre hovedårsager til merforbruget på dette udgiftsområde:
Ledigheden forventes at blive omkring 3 pct. højere end forudsat i budgettet, og der forventes nu en ledighed på ca. 15.100 mod tidligere forudsat 14.626. Det indebærer isoleret set en merudgift på ca. 20 mio. kr.
Statens regler for beregning af det kommunale medfinansieringsbidrag er ændret i forhold til forudsætningerne på budgetteringstidspunktet og indebærer bl.a., at kommunens medfinansieringsandel baseres på timer og ikke dage. Det betyder, at for en ledig, der aktiveres i 37 timer, skal kommunen medfinansiere de 25 timer med 25 % og de sidste 12 timer med 50 %, hvor forventningen var, at medfinansieringen kun ville udgøre 25 % for alle 37 timer. Det indebærer isoleret set en merudgift på ca. 73 mio. kr.
Endelig vil det ikke være muligt at indfri den forudsatte aktiveringsgrad i forlængelse af problemerne med indfrielse af rettidighedskravene i aktiveringsindsatsen for dagpengemodtagere i den første halvdel af 2010, jf. tidligere orienteringer til udvalget herom. Aktiveringsgraden forventes at blive knap 4 procentpoint lavere end budgetteret, hvilket isoleret set svarer til en merudgift på de efterspørgselsstyrede overførsler på ca. 29 mio. kr.
På de øvrige områder under de efterspørgselsstyrede overførsler, der omfatter kontanthjælp mv., fleksjob, ledighedsydelse og seniorjob samt sygedagpenge, forventes et samlet mindreforbrug på 18,2 mio. kr.
Det er aftalt med Økonomiforvaltningen, at dette mindreforbrug bidrager til finansieringen af merforbruget til medfinansiering af a-dagpenge.
Det samlede finansieringsbehov udgør således 103,9 mio. kr.
Finansieringsbehovet dækkes af den reserve til reguleringer af beskæftigelsestilskuddet for 2010, der blev lagt i kassen i forbindelse med budget 2010. Reserven udgør p.t. 105 mio. kr.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen forventer i regnskabsprognosen for oktober 2010 et mindreforbrug på ca. 192 mio. kr. på den særskilte bevilling til efterspørgselsstyret indsats (udgifter i forbindelse med aktivering af ledige og sygemeldte mv.). De særlige bevillingsregler for denne bevilling indebærer, at mindreforbrug i ét år som udgangspunkt overføres til det følgende års bevilling for den efterspørgselsstyrede indsats.
Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er imidlertid enige om, at dette mindreforbrug i fornødent omfang anvendes til en eventuel efterregulering af beskæftigelsestilskuddet, som finder sted i juni 2011 samt de merudgifter i 2011 og efterfølgende år, der følger af de ændrede regler for den statslige refusion af kommunale udgifter til forsørgelse og aktivering af ledige, sygemeldte m.fl.
Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er endvidere enige om, at et eventuelt overskydende mindreforbrug herefter tilfalder kassen i forbindelse med regnskabets afslutning. Det skal ses i lyset af, at der med budgetaftalen for 2011 (Krisepakke II) er sikret bevillingsmæssig dækning for det aktuelt forudsatte aktiveringsbehov i 2011.
Økonomi
De bevillingsmæssige konsekvenser af den ønskede merbevilling fremgår af tabel 2.
Tabel 2. Merbevillingen fordelt på hovedfunktioner
Hovedfunktion
Afvigelse
5.57.71 Sygedagpenge
-56.334
5.57.73 Kontanthjælp
160.049
5.57.75 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere
-125.677
5.57.78 Dagpenge
122.129
5.58.81 Løntilskud til personer i fleksjob m.v.
19.771
5.68.97 Seniorjob til personer over 55 år
-14.060
5.58.80 Revalidering
-2.601
5.46.61 Introduktionsydelse
574
I alt
103.851
Tillægsbevillingen finansieres af Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.22.05.5 (kassen). Midlerne udmøntes i henhold til beskrivelsen i tabel 2.
Det vil blive vurderet nærmere, om budgetoverskridelsen og merbevillingen i 2010 kan få konsekvenser for budget 2011. Vurderingen foretages forventeligt inden udgangen af året i sammenhæng med vurdering af konsekvenserne af de ændrede refusionsregler.
Videre proces
Under forudsætning af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse forelægges indstillingen Borgerrepræsentationen med henblik på, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen får en merbevilling på 103,9 mio. kr. til finansiering af merudgifter til efterspørgselsstyrede overførsler.
Det forventes, at bevillingsanmodningen kan forelægges Borgerrepræsentationen på mødet d. 16. december 2010.
Morten Binder Thomas Thellersen Børner
Oversigt over politisk behandling
Tillægsbevilling vedr. merudgifter i 2010
I forlængelse af regnskabsprognosen oktober 2010 er der udarbejdet en anmodning om tillægsbevilling som følge af forventet merforbrug på de efterspørgselsstyrede overførsler, der omfatter udgifter til kontanthjælp, sygedagpenge og dagpenge, mv.
INDSTILLING OG Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler ,
at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen får en merbevilling på 103,9 mio. kr. til dækning af merforbruget til efterspørgselsstyrede overførsler, jf. tabel 2, samt
at tillægsbevillingen finansieres af reserven til reguleringer af beskæftigelsestilskuddet for 2010, Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.22.05.5 (kassen).
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 22. november 2010
Indstillingen blev godkendt.
Økonomiforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
at det forventede mindreforbrug i 2010 på bevillingen Efterspørgselsstyret indsats i fornødent omfang anvendes til en eventuel efterregulering af beskæftigelsestilskuddet, som finder sted i juni 2011 samt de merudgifter i 2011 og efterfølgende år, der følger af de ændrede regler for den statslige refusion af kommunale udgifter til forsørgelse og aktivering af ledige, sygemeldte m.fl.
at det forventede mindreforbrug på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets bevilling Efterspørgselsstyret indsats ved regnskabsafslutning tilføres kassen.
Økonomiudvalget forudsætter herudover, at eventuelle merudgifter som følge af sagen, udover den i indstillingen fremstillede udfordring, afholdes inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetramme. Hvis der er tale om ufravigelige lovbundne ydelser, skal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget dog fremlægge en ny sag til politisk behandling.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2010
Indstillingen blev anbefalet.
bilag
1. ØU-notat §12 Tillægsbevilling vedr. merudgifter i 2010