Mødedato: 16.12.2010, kl. 17:30
Stop for nedlæggelse af P-pladser
Se alle bilag
Til top
Stop for nedlæggelse af P-pladser
29. Stop for nedlæggelse af P-pladser (2010-157599)
Medlemsforslag
Det foreslås,
at yderligere nedlæggelse af p-plader i Københavns Kommune standses omgående og senest fra og med 1. januar 2011.
Det bemærkes, at medlemsforslaget ikke blev vedtaget ved sagens behandling på Teknik- og Miljøudvalget d. 15. november 2010.
Økonomiudvalget har ikke bemærkninger til dette.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
(Medlemsforslag fremsat i Teknik- og Miljøudvalget)
(Initiativret)
Motivering
Som det frem går af Berlingske Tidende den 27. oktober 2010, er der nedlagt knap 1000 p-pladser i de første 6 måneder af 2010. Samtidig står det klart, at stort set alle de erstatningspladser, der er planer om at etablere i stedet for de knap 1000 nedlagte p-pladser, tidligst etableres i 2012 og 2013.
Det er således tiltagende vanskeligt at finde parkeringsmuligheder i byen. Og det gælder både for kommunens indbyggere såvel som besøgende, erhvervstrafikanter m.v.
Ligeledes er der på nuværende tidspunkt udstedt langt flere parkeringslicenser til borgere, end der er reelt er p-pladser. Det vil sige, at selvom en borger betaler kommunen 600 kr. for at kunne parkere ved sin bolig, kan vedkommende ikke regne med, at der er en parkeringsplads til rådighed.
Dansk Folkeparti finder ikke, at den praksis stemmer overens med parkeringsforliget, hvoraf det klart fremgår, at der skal være erstatningspladser, når der nedlægges parkeringspladser.
På den baggrund foreslås det, at yderligere nedlæggelse af p-pladser ikke finder sted, førend der samtidig er erstatningspladser til rådighed.
Oversigt over politisk behandling
Stop for nedlæggelse af P-pladser
INDSTILLING OG Beslutning
Det foreslås,
at yderligere nedlæggelse af p-plader i Københavns Kommune standses omgående og senest fra og med 1. januar 2011.
(Stillet af Karin Storgaard, Dansk Folkeparti)
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 15. november 2010
Der blev stemt om medlemsforslaget.
For medlemsforslaget stemte 2 udvalgsmedlemmer: Jakob Næsager (C) og Karin Storgaard (O).
Imod medlemsforslaget stemte 6 udvalgsmedlemmer: Bo Asmus Kjeldgaard (F), Signe Goldmann (F), Iben Wiene Rathje (F), Morten Kabell (Ø), Lars Weiss (A) og Lise Thorsen (A).
Et udvalgsmedlem undlod at stemme: Lars Berg Dueholm (V).
Medlemsforslaget blev ikke vedtaget.
Karin Storgaard (O) anvendte sin initiativret jf. KSL § 11 og indbragte medlemsforslaget for Borgerrepræsentationen.
Økonomiforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Medlemsforslaget blev ikke vedtaget ved sagens behandling på Teknik- og Miljøudvalget d. 15. november 2010.
Økonomiudvalget har ikke bemærkninger til dette.
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2010
Der blev stemt om indstillingen.
For stemte 9 medlemmer: A, B, F, O og Ø
1 medlem undlod at stemme: V
Indstillingen blev dermed anbefalet.
bilag