Mødedato: 16.12.2010, kl. 17:30

Frigivelse af anlægsmidler for storbyhave i Gl. Valby v. Valby Gadekærvej

Se alle bilag

Frigivelse af anlægsmidler for storbyhave i Gl. Valby v. Valby Gadekærvej

22. Frigivelse af anlægsmidler for storbyhave i Gl. Valby v. Valby Gadekærvej (2010-142939) Der skal frigives anlægsmidler til en storbyhave, tidligere beskrevet som lommepark, i Gl. Valby. Projektet etableres i samarbejde med Områdeløft i Gl. Valby. INDSTILLING OG Beslutning Indstilling om, at der til udvikling og anlæg af en storbyhave i Gl. Valby frigives en anlægs-bevilling på 6,0 mio. kr. (2010 p/l) fordelt med 0,09 mio. kr. i 2010, 1,19 mio. kr. i 2011 og 4,72 mio. kr. i 2012 på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 0.28.20.3, at der anvises delvis finansiering ved at omplacere en udgiftsbevilling på 3,0 mio. kr. i 2010 og en indtægtsbevilling 1,0 mio. kr. (svarende til den statslige refusion) i 2012. Udgifts- og indtægtsbevillingerne omplaceres fra Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg, funktion 0.25.15.3 til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 0.28.20.3. De resterende 3,0 mio. kr. er placeret på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 0.28.20.3, samt at der som en del af projektet foretages en arealoverførsel af en del af matr.nr. 15d samt 22f, Valby København til offentligt vejareal. Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme. Teknik- og Miljøudvalget) Problemstilling På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 17. maj 2010 blev det besluttet at fremrykke 3 mio. kr. til etablering af en storbyhave ved gadekæret i Valby. Fremrykning af anlægsmidlerne blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 16. juni 2010. Borgerrepræsentationen godkendte den 26. august 2010 indstillingen ?Kvarterplan for Områdefornyelsen i Gl. Valby?, hvori der er afsat 3 mio. kr. til etablering af en storbyhave ved gadekæret. I denne indstilling ønskes anlægsmidler frigivet til anlæggelse af en storbyhave i Gl. Valby. For at opnå et større, sammenhængende areal, skal der ske en arealoverførsel til offentlig vej. Løsning Storbyhaven skal være et lokalt grønt mødested, der appellerer til leg, bevægelse og fællesskab. Arealet, Gl. Valby matr. 16ag m.fl. Valby København, er omfattet af lokalplan 255, delområde 4, der er fastlagt til offentlige formål (rekreativt areal med bl.a. legeplads og evt. gadekær). Arealet ejes af Københavns Kommune. En del af arealet - matr.nr 15d samt en del af matr.nr. 22f - har i dag status som privat fællesvej. For at sikre, at al drift af storbyhaven ligger hos Københavns Kommune, foreslås det at overføre arealet, der er privat fællesvej, til offentlig vej - jf. bilag 2. Stedet er udpeget i kataloget ?Tag Parken i Lommen?, der blev godkendt af Teknik- og Miljøudvalget i december 2009. Kataloget rummer forvaltningens forslag til lokalisering og etablering af i alt 14 storbyhaver i København, og er en opfølgning på ?Strategien for et grønnere København, som Borgerrepræsentationen godkendte den 7. maj 2009. Området ved Valby Gadekær er valgt på baggrund af kriterier om, at prioritere de befolknings- og bygningstætte dele af byen samt områder, der har behov for grønne arealer og mødesteder og som trænger til forbedringer. Storbyhaver er udpeget som et af klimaplanens fyrtårnsprojekter. Projekterne skal medvirke til at skabe en grøn og klimatilpasset by. Der skal være fokus på lokal nedsivning af regnvand, biologisk mangfoldighed og byklima og projekterne skal fremme sundhed og øget livskvalitet. Proces Projektet styres af Teknik- og Miljøforvaltningen og Områdeløft for Gl. Valby. Det københavnske storbyhavekoncept skal fastholdes i projektet, herunder storbyhaver som et Klimaplanens fyrtårnsprojekter. Der lægges vægt på at etablere et stærkt lokalt engagement og sikre inddragelse af lokale borgere og interessenter via områdeløft i Gl. Valby. Kultur- og Fritidsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen inddrages i program- og idéudviklingsfasen. Storbyhaverne skal være mødesteder, der virker i hverdagen. Derfor skal det sikres, at de processer, der igangsættes, er tilpasset områdets betingelser og at de tager afsæt i både tidligere og igangværende lokale projekter/idéer. Idéudviklingsfasen vil være præget af en bred dialog med lokale borgere og eksperter m.fl. Der vil blive afholdt lokale cafemøder/workshops. I planlægningsfasen lægges der vægt på orientering og høring af borgere og relevante kommunale instanser. Projektet forventes indviet i efteråret 2012. Økonomi Med denne indstilling ønskes der frigivet en anlægsbevilling på 6 mio. kr. fordelt med 0,09 mio. kr. i 2010, og 1,190 mio. kr. i 2011 og 4,52 mio. kr. i 2012 til projektudvikling, projektering og anlæggelse af storbyhaven. De 3 mio. kr. blev fremrykket på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 17. maj 2010. Fremrykning af anlægsmidlerne blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 16. juni 2010. De resterende 3 mio. kr. kommer fra Områdefornyelsen i Gl. Valby. Socialministeriet refunderer 1/3 af kommunens afholdte udgifter i forbindelse med Områdefornyelse i Gl. Valby. Periodiseret budget for intern lønforbrug, rådgiverydelser og fysisk anlæggelse af projektet fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 1: Periodisering af de 6 mio. kr. fordelt over årene 2010-12 Mio. kr. (2010 p/l) År 2010 År 2011 År 2012 I alt Forundersøgelser, mv. 0,09 0,09 Idéudvikling og rådgivning 1,19 0,2 1,39 Anlæg 4,52 4,52 I alt 0,09 1,19 4,72 6,00 Arealet vil være på ca. 3.000 m2 og forventes at udløse et driftsbehov på 50 kr. pr. m2, i alt ca. 150.000 kr. pr. år. Såfremt der ikke gives en forhøjelse af Teknik- og Miljøforvaltningens driftsramme i kommende budgetår, vil de forhøjede driftsomkostninger blive dækket ved effektiviseringer eller en reduktion af serviceniveauet på forvaltningens øvrige områder. Videre proces Projektforslag forelægges Teknik- og Miljøudvalget til godkendelse/orientering sommeren 2011. Hjalte Aaberg /Jon Pape Oversigt over politisk behandling Frigivelse af anlægsmidler for storbyhave i Gl. Valby v. Valby Gadekærvej Borgerrepræsentationen skal frigive anlægsmidler til en storbyhave, tidligere beskrevet som lommepark, i Gl. Valby. Projektet etableres i samarbejde med Områdeløft i Gl. Valby. INDSTILLING OG Beslutning Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der til udvikling og anlæg af en storbyhave i Gl. Valby frigives en anlægs-bevilling på 6,0 mio. kr. (2010 p/l) fordelt med 0,09 mio. kr. i 2010, 1,19 mio. kr. i 2011 og 4,72 mio. kr. i 2012 på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 0.28.20.3, at der anvises delvis finansiering ved at omplacere en udgiftsbevilling på 3,0 mio. kr. i 2010 og en indtægtsbevilling 1,0 mio. kr. (svarende til den statslige refusion) i 2012. Udgifts- og indtægtsbevillingerne omplaceres fra Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg, funktion 0.25.15.3 til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 0.28.20.3. De resterende 3,0 mio. kr. er placeret på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 0.28.20.3, samt at der som en del af projektet foretages en arealoverførsel af en del af matr.nr. 15d samt 22f, Valby København til offentligt vejareal. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2010 Indstillingen blev anbefalet. Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme. Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. november 2010 Indstillingen blev anbefalet. bilag 1 - Forslag til borgerdialogforløb 2 - Storbyhave i Gl. Valby - overførsel af areal
Til top