Mødedato: 16.12.2010, kl. 17:30

Anlægsinvesteringer i Københavns Brandvæsen

Se alle bilag

Anlægsinvesteringer i Københavns Brandvæsen

15. Anlægsinvesteringer i Københavns Brandvæsen (2010-169375) Anlægsinvesteringer i Københavns Brandvæsen i 2010 og 2011. INDSTILLING OG Beslutning Indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på 6 mio. kr., fordelt med 160 t. kr. (2010 p/l) i 2010 og 5.840 t. kr. (2011 p/l) i 2011, til Økonomiudvalgets bevilling, Københavns Brandvæsen, anlæg, funktion 0.58.95.3 (redningsberedskab) med dækning på samme bevilling og funktion. (Økonomiudvalget) Problemstilling Københavns Brandvæsen skal i 2010 og 2011 gennemføre ekstraordinære investeringer i logistik og arbejdsmiljø for 6 mio. kr., fordelt med 160 t. kr. i 2010 og 5.840 t. kr. i 2011. Løsning Der anmodes om anlægsbevilling til ekstraordinære anlægsinvesteringer i Københavns Brandvæsen i 2010 og 2011: Fjernkøling Brandvæsenet har modtaget et påbud fra Arbejdstilsynet om, at temperaturen i lokalerne på Station H skal ned om sommeren. Dette vil kunne ske på en miljørigtig og effektiv måde med fjernkøling. Herudover vil systemet kunne bruges til at nedkøle Brandvæsenets edb-installationer mv., således at omkostningerne til el på sigt vil kunne nedbringes. De fremadrettede driftsomkostninger til systemet vil blive finansieret af de forventede el-besparelser. Af tabel 1 fremgår en oversigt over projektets udgifter. Tabel 1: Oversigt over udgifterne til etablering af fjernkøling på Station H Finansår Beløb i 1.000 kr. Bemærkninger 2010 160 Etablering af inaktiv stikledning samt forundersøgelser. 2011 3.840 Opbygning af sekundært net på Station H (ca. 2,4 mio. kr.) samt tilslutningsafgift (ca. 1,4 mio. kr.). I alt 4.000 Nyt indgangsparti og ombygning af alarmcentralen Brandvæsenet har bl.a. på baggrund af erfaringerne fra indsatsen ved branden i Dehns palæ i maj 2010 vurderet, at der er brug for en styrkelse af det operative ledelsesberedskab i forhold til sådanne hændelser. I den forbindelse er der behov for at den nuværende alarmcentral ombygges, således at logistikken i den fælles koordinerende indsats mellem alarmcentral og ledelse bliver forstærket. Der er herudover behov for, at adgangsforholdene til Station H forbedres, primært af sikkerhedsmæssige hensyn. Der vil således blive etableret et nyt indgangsparti til Station H, som vil blive placeret ved siden af alarmcentralen. Tabel 2: Oversigt over udgifterne til ombygning af Alarmcentralen og etablering af nyt indgangsparti Finansår Beløb i 1.000 kr. Bemærkninger 2011 2.000 Ombygning af Alarmcentralen og etablering af nyt indgangsparti. I alt 2.000 Økonomi Indstillingen har følgende bevillingsmæssige konsekvenser: Der gives en anlægsbevilling på 6 mio. kr., fordelt med 160 t. kr. (2010 p/l) i 2010 og 5.840 t. kr. (2011 p/l) i 2011, til Økonomiudvalgets bevilling, Københavns Brandvæsen, anlæg, funktion 0.58.95.3 (redningsberedskab). Bevillingen har dækning inden for samme bevilling og funktion. Claus Juhl /Bjarne Winge Oversigt over politisk behandling Anlægsinvesteringer i Københavns Brandvæsen i 2010 og 2011. INDSTILLING OG Beslutning Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at der gives en anlægsbevilling på 6 mio. kr., fordelt med 160 t. kr. (2010 p/l) i 2010 og 5.840 t. kr. (2011 p/l) i 2011, til Økonomiudvalgets bevilling, Københavns Brandvæsen, anlæg, funktion 0.58.95.3 (redningsberedskab) med dækning på samme bevilling og funktion. Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2010 Indstillingen blev anbefalet. bilag
Til top