Mødedato: 16.11.2006, kl. 17:30

Medlemsforslag om udvidet og mere koordineret indsats mod diskrimination og hatecrimes

Medlemsforslag om udvidet og mere koordineret indsats mod diskrimination og hatecrimes

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 16. november 2006

 

Nr. 6             BR 637/06. Medlemsforslag om udvidet og mere koordineret indsats mod diskrimination og hatecrimes

(Stillet af Jens Kjær Christensen, Morten Kabell, Rikke Lauritzen, Mikkel Warming, Jette Gottlieb og Per Bregengaard (alle Ø)):

Det foreslås,

at Økonomiforvaltningen laver en opsamling på de indsatser der hidtil er besluttet og gennemført indenfor anti-diskriminationsområdet i de forskellige forvaltninger,

at Økonomiforvaltningen udarbejder en samlet plan for kommunens informationsindsats på området,

at Københavns Kommune, i samarbejde med politiet og relevante NGO'er, løbende indsamler dokumentation om diskrimination og hatecrimes i København og årligt udarbejder en beretning om problemets omfang og kommunens indsats, samt

at Økonomiforvaltningen udarbejder forslag til finansiering og plan for iværksættelse af indsatsen med inddragelse af de relevante fagforvaltninger.

 

 

 

 

Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag om, at ordlyden af det 3. at-punkt ændres til:

"at Københavns Kommune, i samarbejde med politiet og relevante NGO'er, løbende indsamler dokumentation om diskrimination og hatecrimes i København af bl.a. jøder, muslimer, andre etniske minoriteter og homoseksuelle og årligt udarbejder en beretning om problemets omfang, kommunens indsats og om hvem der udøver handlingerne".

 

 

Et forslag fra Enhedslisten om at henvise medlemsforslaget samt Dansk Folkepartis ændringsforslag til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget med høring af Socialudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Borgerrådgiveren blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

 

Til top