Metroafgrening Nord - Vest
Metroafgrening Nord - Vest
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 16. november 2006
BR 615/06
Metroafgrening Nord - Vest
Metroafgrening Nord - Vest
Indstilling om
at Økonomiforvaltningen
i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen pålægges inden sommeren 2007 og
inden for en samlet økonomisk ramme på 1,2 mio. kr. at udarbejde et
beslutningsgrundlag for
at der gives en tillægsbevilling i 2006 på 1,2
mio. kr. til Økonomiudvalgets budget, bevilling Økonomisk forvaltning, anlæg,
funktion 6.51.3. til dækning af udgifter i forbindelse med udarbejdelsen af
ovennævnte redegørelse. Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets
budget, bevilling Finansposter, funktion 8.05.5 (kassen), samt
at beløbet på 1,2 mio. kr. tilbageføres til
kassen (Økonomiudvalgets budget, bevillingen Finansposter, funktion 8.05.5) i
forbindelse med udmøntningen af midlerne fra salget af eldelen af KE.
(Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
·
at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Teknik-
og Miljøforvaltningen pålægges inden sommeren 2007 og inden for en samlet
økonomisk ramme på 1,2 mio. kr. at udarbejde et beslutningsgrundlag for
·
at der gives
en tillægsbevilling i 2006 på 1,2 mio. kr. til Økonomiudvalgets budget,
bevilling Økonomisk forvaltning, anlæg, funktion 6.51.3. til dækning af
udgifter i forbindelse med udarbejdelsen af ovennævnte redegørelse. Der anvises
kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget, bevilling Finansposter, funktion
8.05.5 (kassen).
·
at beløbet
på 1,2 mio. kr. tilbageføres til kassen (Økonomiudvalgets budget, bevillingen
Finansposter, funktion 8.05.5) i forbindelse med udmøntningen af midlerne
fra salget af eldelen af KE.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. oktober 2006
Anbefalet.
RESUME
I aftalen med staten og Frederiksberg Kommune om anlæg af Cityringen og i det udkast til lov om projektering, anlæg og drift af en Cityring, der er under udarbejdelse, indgår som tilvalgsmulighed for Københavns Kommune en option for forberedelse af en afgrening fra Cityringen mod Brønshøj.
Et eventuelt afgreningskammer for en metrolinie mod Brønshøj bør i givet fald anlægges samtidigt med anlægget af Cityringen (anlægsperiode 2011 – 2017). Etableringen af et eventuelt afgreningskammer skønnes at indebære omkostninger på godt 200 mio. kr., som i givet fald skal betales af Københavns Kommune.
Undersøgelsen skal afklare, om en senere metroafgrening mod Brønshøj kan anses for at være en så realistisk mulighed, at der bør anlægges et afgreningskammer. Undersøgelsen af den fremtidige kollektive trafikbetjening af den nordvestlige sektor skal desuden afklare, om der findes relevante alternativer til en metroafgrening i form af letbaner eller højklassede busløsninger.
Af hensyn til det videre arbejde med planlægning,
projektering og anlæg af Cityringen, bør
SAGSBESKRIVELSE
I Projekt Basisnet fra 1999 kortlagdes behovet for en forbedring af den kollektive trafikbetjening i Storkøbenhavn. Området fra Nørrebro Station mod nordvest blev karakteriseret som et relativt dårligt betjent område med et potentiale for etablering af en mere højklasset betjening med kollektiv trafik. I basisnet 1 blev denne sektor af byen foreslået betjent med letbane. I basisnet 2 (med en metroring) og basisnet 3 forslås den nordvestlige sektor betjent med højklassede busløsninger.
I Planredegørelse for den kollektive trafik i København fra 2005 belystes de principielle muligheder for at sikre en god netsammenhæng med effektive fødelinier til den kommende ringforbindelse i de indre bydele. Den nordvestlige sektor mod Brønshøj og Tingbjerg skønnedes at have det største passagerpotentiale af de 10 undersøgte fødelinier, et passagerpotentiale på mellem 45.000 og 65.000 påstigere pr. hverdagsdøgn, afhængigt af systemvalg.
I Udredning om Cityringen fra 2005 er en afgrening fra Nørrebro Station mod Brønshøj og Husum nævnt som en relevant mulighed for at udvide metrosystemet. Mulighed for en sådan udvidelse indgår da også i det forberedende arbejde vedrørende forslag til lov om projektering, anlæg og drift af en Cityring. Lovforslaget påregnes behandlet af Folketinget i vinteren 2006 -2007. Af lovforslaget fremgår, at tilkøb og udnyttelse af optioner betales af den eller dem, der ønsker at foretage tilkøb eller udnytte en option. Forberedelse af en afgrening mod Brønshøj nævnes som eksempel på en mulig option / et muligt tilkøb, såfremt det tidsmæssigt er muligt inden for den i lovforslaget skitserede tidsplan, og forudsat at de involverede parter selv betaler herfor.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at en eventuel beslutning om en afgrening skal foreligge, således at afgreningskammeret kan indgå i en kommende VVM-procedure for Cityringen og i det samlede udbudsmateriale. Dette vil efter de foreliggende tidsplaner betyde, at Københavns Kommune senest i efteråret 2007 bør træffe beslutning om en eventuel etablering af afgreningskammeret. Hvis metroafgreningen mod Brønshøj senere bliver realiseret, overtages afgreningskammeret og de forrentede udgifter hertil af det selskab, der skal forestå etablering af den nye metrolinie.
Undersøgelsen af de konkrete muligheder for at anlægge og
drive en metrolinie mod Brønshøj og eventuelt videre mod Herlev eller Gladsaxe
skal afdække de linieføringsmæssige, tekniske, anlægsøkonomiske,
driftsøkonomiske og samfundsøkonomiske forhold, således at
Undersøgelsen forankres i Center for Byudvikling og gennemføres i samarbejde med Vej & Park ved hjælp af eksterne konsulenter: TetraPlan, COWI og NIRAS/Rambøll. Undersøgelsen gennemføres i to faser: En screeningsfase, der identificerer alle mulige linieføringer og analyserer dem i forhold til antallet af mål i oplandene og sammenhængen i det kollektive trafiksystem. Denne fase påregnes gennemført i november og december måned 2006.
Derpå udvælges et mindre antal alternativer (formentlig 3) til nærmere analyse. For disse alternativer gennemføres beregninger med den nye version af Ørestadstrafikmodellen OTM 5.0. Anlægsøkonomien vurderes på grundlag af enhedspriser og såvel driftsøkonomi som samfundsøkonomi belyses oversigtligt for de udvalgte alternativer. Denne fase påregnes gennemført januar til april 2007, således at en rapport kan forelægges for udvalget inden sommeren 2007.
ØKONOMI
De eksterne konsulenters samlede budget for den foreslåede undersøgelse er på 1,2 mio. kr. Undersøgelsen foreslås finansieret af frigjorte midler fra salget af eldelen af KE. Med Borgerrepræsentationens tiltrædelse af budgettet den 5.10.2006 (BR477/06) er det besluttet at disponere 807,7 mio. kr. fra salget af kommunens el-aktiviteter til DONG. Borgerrepræsentationen har desuden i forlængelse af aftalen om Cityringen og Nordhavnsvejen besluttet, at der i 2009 afsættes nedenstående beløb:
Mio. kr.
(2007 p/l) |
Afsat |
Forbrugt |
Rest |
Forberedelse
af afgrening mod Brønshøj |
210 |
1,2 |
208,8 |
Stationsforpladser
og tilkøb vedr. Cityringen |
100 |
0 |
100 |
Tilkøb i
forbindelse med Nordhavnsvejen |
100 |
0 |
100 |
Tilkøb
til Metrocityring og Nordhavnsvejen i alt |
410 |
1,2 |
408,8 |
Med denne indstilling foreslås 1,2 mio. kr. af de 210 mio. kr. brugt til at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for eventuelt at bruge de resterende 208,8 mio. kr. til anlæg af et afgreningskammer på Cityringen som en forberedelse af en eventuel senere metroafgrening mod nordvest.
På grund af de tidsmæssige forskydninger mellem frigørelsen af midler fra salget af eldelen af KE og gennemførelsen af ovennævnte undersøgelse mellemfinansieres beløbet på 1.200.000 kr. af Økonomiudvalget s budget, bevillingen Finansposter, funktion 8.05.5 (kassen). Beløbet tilbageføres til kassen i forbindelse med udmøntningen af midlerne fra salget af eldelen af KE.
MILJØVURDERING
En forbedring af den kollektive trafikbetjening i den nordvestlige sektor vil øge det samlede kollektive trafiksystems attraktivitet. Dermed forbedres mulighederne for at mindske biltrafikkens miljøgener og for at etablere et mere attraktivt bymiljø.
I forbindelse med en
mere konkret projektering af enkelte etaper af trafikanlæggene vil der blive
gennemført mere detaljerede miljøvurderinger i sammenhæng med udarbejdelse af
VVM redegørelser.
HØRING
Der er ikke gennemført høringer i forbindelse med denne undersøgelse.
Claus Juhl /Henrik Plougmann Olsen