I/S Bellevue Strandparks budget for 2007
I/S Bellevue Strandparks budget for 2007
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 16. november 2006
BR 627/06
I/S Bellevue Strandparks budget for 2007
I/S Bellevue Strandparks budget for 2007
Indstilling om,
at Borgerrepræsentationen ikke godkender budgetforslaget for I/S Bellevue Strandpark for 2007,
at Borgerrepræsentationen bevilger 219.000 kr. til drift og investeringsformål, hvilket svarer til tilskuddet for 2006 fremskrevet til 2007 p/l.,
at Borgerrepræsentationen henstiller til Bellevue Strandpark, at strandparken inden for den g ivne budgetramme sikrer den sikkerhedsmæssige standard, samt
at Borgerrepræsentationen giver delegation til Kultur- og Fritidsforvaltningen til at godkende et korrigeret budgetforslag for Bellevue Strandpark for 2007 under forudsætning af, at Københavns Kommunes bidrag til Bellevue Strandpark i 2007 ikke forøges, samt at de efterfølgende ændringer i et revideret budgetforslag for 2007 alene er en følge af den tilskudsramme, der er pålagt af interessenterne.
(Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen ikke godkender budgetforslaget for I/S
Bellevue Strandpark for 2007
at Borgerrepræsentationen bevilger 219.000 kr. til drift og
investeringsformål, hvilket svarer til tilskuddet for 2006 fremskrevet til 2007
p/l.
at Borgerrepræsentationen henstiller til Bellevue Strandpark, at strandparken inden for den givne budgetramme sikrer den sikkerhedsmæssige standard
at Borgerrepræsentationen giver
delegation til Kultur- og Fritidsforvaltningen til at godkende et korrigeret
budgetforslag for Bellevue Strandpark for 2007 under forudsætning af, at
Københavns Kommunes bidrag til Bellevue Strandpark i 2007 ikke forøges, samt at
de efterfølgende ændringer i et revideret budgetforslag for 2007 alene er en følge
af den tilskudsramme, der er pålagt af interessenterne.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 28. september 2006
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. oktober 2006
Anbefalet.
RESUME
Ifølge vedtægterne for I/S Bellevue Strandpark skal driftsbudgettet godkendes af stifternes kommunalbestyrelser/amtsråd.
Det fremlagte budget for 2007 rummer udgifter for 3,2 mio. kr. og indtægter for samme beløb. Budgetforslaget er todelt. Den første del rummer et ordinært driftsbudget på 1,7 mio.kr., og anden del rummer en særskilt investeringsplan på 1,5 mio.kr. Investeringsplanen fremlægges bl.a. med henvisning til behov for vedligeholdelse af bolværk og badebroer.
Budgettet for 2007 indebærer samlet set, at det årlige tilskud fra Københavns Kommune forøges med 105 % i 2007 i forhold til 2006. Dermed bliver det samlede tilskud fra Københavns Kommune på 448.000 kr. for 2007. I Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 2007 er der imidlertid kun indarbejdet 219.000 kr. til Bellevue Strandpark.
Det indstilles, at kommunen ikke tilslutter sig det fremlagte budget og dets investeringsplan, men yder et tilskud, som svarer til en almindelig fremskrivning af sidste års tilskud. Tilskuddet er da på 219.000 kr., hvilket svarer til en fremskrivning på 2,4 %. Tilskuddet kan anvendes til både investerings- og driftsformål.
SAGSBESKRIVELSE
Bestyrelsen for Bellevue Strandpark har den 31. maj 2006 godkendt budgettet for 2007, herunder interessenternes bidrag. Ifølge § 5 i vedtægterne for Bellevue Strandpark skal driftsbudgettet godkendes af stifternes kommunalbestyrelser/amtsråd.
Budgettet for 2007 (bilag 1) rummer samlet set udgifter for 3,2 mio. kr. og udgifter for samme beløb. Som følge af kommunalreformen ophører Københavns Amt med at yde tilskud, og nogle interessenters andele af det samlede tilskud er ændret. Københavns Kommunes andel af det samlede interessentbidrag er forhøjet fra 13,3 % til 15,3 %.
Den forhøjelse er fastsat af Strandparkens bestyrelse og er ikke i overensstemmelse med resultatet af delingsforhandlingerne for Københavns Amt. Ifølge resultatet af delingsforhandlingerne fastholder Københavns Kommune en interessentandel på 13,3 % i 2007.
Af tilskuddet fra Københavns Kommune på 448.000 kr. kan 222.000 kr. henføres til driftsbudgettet og 226.000 kr. henføres til investeringsplanen. Budgettet er tilsvarende todelt.
Første del består af omkostninger til den ordinære drift. Det beløber sig til 1,7 mio. kr. I forhold til budget 2006 er udgiftsposterne til vedligeholdelse af grønne arealer, belægning og bygninger reduceret med 0,4 mio.kr., mens personaleudgifterne er forøget med 0,2 mio.kr og vedligeholdelse af strandarealer ligeledes er forøget med 0,2 mio.kr.
Anden del af budgettet består af en investeringsplan for 2007-2009. Bestyrelsen for Bellevue Strandpark har været forelagt hhv. en lille og en stor investeringsplan og har valgt at lade den store investeringsplan indgå som en del af budgettet for 2007. Investeringsplanen finansieres gennem et ekstraordinært højt tilskud fra interessenterne i 2007-9. Bestyrelsen ønsker at anvende midlerne til at forbedre badebro, bolværk, pælehøfter, bygning og toilet.
Investeringer
2007-2009 |
kr. (2007 p/l) |
Badebro |
300.000,- |
Bolværker |
1.000.000,- |
Bygninger / toilet |
3.000.000,- |
Pælehøfter |
800.000,- |
Investeringer i alt |
5.100.000,- |
Det indgår i bestyrelsens begrundelse, at investeringerne vil forbedre de nedslidte og forældede faciliteter og skabe bedre sikkerhedsforhold for brugerne af Strandparken. Da Københavns kommune ikke kan anvise finansiering til investeringerne, foreslås det henstillet til Bellevue Strandpark at sikre den sikkerhedsmæssige standard inden for den givne budgetmæssige ramme.
Samlet set er budgetrammen forøget med 105 pct. i forhold til det oprindelige budget 2006. I budget 2006 udgjorde interessenternes tilskud 85,7 pct. af omsætningen. I budget 2007 udgør de 91,4 pct.
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at budgettet ikke godkendes af to grunde.
- Der kan ikke anvises finansiering for fordoblingen af tilskuddet til Bellevue Strandpark.
- Københavns Kommunes andel af det samlede tilskud fra interessenterne er højere end den andel, som er fastsat ved kommunalreformens delingsforhandlinger vedrørende Københavns Amt.
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller i stedet, at der bevilges 219.000 kr. svarende til sidste års tilskud fremskrevet til 2007 p/l. Københavns Kommunes bidrag i 2007 udgør 219.000 kr. (2007 p/l) mod 213.000 kr. i 2006 (2006 p/l). Beløbet er indarbejdet i Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 2007.
Delegation
Det indstilles at give delegation til Kultur- og Fritidsforvaltningen til
at godkende et korrigeret budgetforslag for Bellevue Strandpark for 2007 under
forudsætning af, at Københavns Kommunes bidrag til Strandparken i 2007 ikke
forøges, samt at de efterfølgende ændringer i et revideret budgetforslag for
2007 alene er en følge af en reduceret tilskudsramme pålagt af interessenterne.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste
over sager, der skal miljøvurderes.
Økonomi
Tilskuddet er indarbejdet i budget 2007. Der anvises kassemæssig dækning
for beløbet på konto 0.35.1 Andre fritidsfaciliteter:
Bellevue Strandpark, Budgetforslag 2007 Ekskl. tilskudsmoms Inkl. tilskudsmoms Hidtil disponeret: Denne indstilling Rest: Forventet efterregulering af købsmoms |
219.000 kr. 241.000 kr. 0 kr. 219.000 kr. < p class=KKbrdtekst align=right style='text-align:right'> 21.000 kr.14.000 kr. |
Resten og den forventede efterregulering af købsmomsen overføres til dækning af merforbruget for Køge Bugt Strandpark.
Bilag
1. Budget for Bellevue Strandpark 2007.
/