Mødedato: 16.11.2000, kl. 17:30

Meddelelse om kirkeligningen år 2001

Meddelelse om kirkeligningen år 2001

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 16. november 2000

 

BR 466/2000

Meddelelse om kirkeligningen år 2001

Meddelelse om kirkeligningen år 2001

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler,

at Borgerrepræsentationen tager kirkeligningen år 2001 til efterretning.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. oktober 2000

Indstillingen blev tiltrådt.

Økonomiudvalgets behandling af sagen:

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende forslag søges gennemført.

 

 

 

 

RESUME

Fravalg af statsgaranti for det kommunale udskrivningsgrundlag har også virkning for kirkeskatten. Udskrivningsgrundlaget for kirkeskat år 2001 er beregnet til 43.117 mio. kr., hvilket er større end ved et statsgaranteret udskrivningsgrundlag.

Kirkebudgettet for år 2001 på 320,4 mio. kr. kan på det beregnede grundlag finansieres ved en sænkning af udskrivningsprocenten på 0,07 procentpoint til 0,75.

Det fremgår af skrivelse af 7. september 2000 fra Københavns Kirkelige Budgetkontor vedrørende fastsættelse af kirkeskatten for år 2001, at ligningsbeløbet holder sig inden for 20 procentgrænsen, hvorfor kommunalbestyrelsens samtykke ikke skal indhentes.

SAGSBESKRIVELSE

Ifølge § 6, stk. 1 i lov om folkekirkens økonomi fastsættes ligningsbeløbet til kommunens kirke- og præstegårdskasser af provstiudvalgene.

Af § 6, stk. 2 fremgår, at ligningsbeløbet ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke må være mere end 20 procent højere end gennemsnittet af de sidste 4 års ligningsbeløb til kirkekasserne.

Ved beregningen bortses bl.a. fra valgudgifter, udgifter til arbejder, der er krævet ved synsforretninger, udgifter til kirkefunktionærers lønninger mv., udgifter til forrentning og afdrag af lån.

Det fremgår af skrivelse af 7. september 2000 fra Københavns Kirkelige Budgetkontor (bilag 1) vedrørende fastsættelse af kirkeskatten for år 2001, at ligningsbeløbet holder sig inden for 20 procentgrænsen, hvorfor kommunalbestyrelsens samtykke ikke skal indhentes.

I forbindelse med vedtagelsen af kommunens budget for 2001 den 12. oktober 2000 tiltrådte Borgerrepræsentationen, at kommunen selvbudgetterer skatter, tilskud og udligning i 2001 i stedet for at vælge statsgarantien.

Fravalget af statsgarantien for det kommunale udskrivningsgrundlag har også virkning for kirkeskatten. Udskrivningsgrundlaget for kirkeskat år 2001 er beregnet til 43.117 mio. kr., hvilket er større end ved et statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Det fremgår af skrivelse af 18. september 2000 fra Skatte- og Registerforvaltningen (bilag 2), at kirkebudgettet for år 2001 på 320,4 mio. kr. kan finansieres ved en sænkning af udskrivningsprocenten på 0,07 procentpoint til 0,75.

HØRING

Der foreligger udtalelse af 18. september 2000 fra Skatte- og Registerforvaltningen, se bilag 2.

BILAG

  1. Skrivelse af 7. september 2000 fra Københavns Kirkelige Budgetkontor
  2. Skrivelse af 18. september 2000 fra Skatte- og Registerforvaltningen

Ida Munk

/ Henrik Olsen

 

Til top