Budgetforslag for H:S for 2002

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 16. august 2001

Budgetforslag for H:S for 2002

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget oversender H:S forslag til budget 2002 og flerårige budgetoverslag med de i sagsfremstillingen nævnte bemærkninger til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, og at forslaget lægges til grund for Borgerrepræsentationens budgetforhandlinger.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

Louise Frevert (O) ønskede ført til protokols: "Dansk Folkeparti har følgende protokolbemærkning: Vi er rystede over, at der skal blive ved med at være nedskæringer indenfor hospitalsområdet. Alene at der er indarbejdet et besparelsesforslag på 176 mill. kr. i budgettet er uacceptabelt. Nedskæringer indenfor det geriatriske område mener vi desuden i længden vil belaste hjemmehjælpsområdet i København. Vi så helst, at hele sygehusområdet blev opgraderet og at Rigshospitalet, der er landets førende Universitetshospital, har apparatur, der er up to date og en behandlingsform, der kan måle sig i internationalt regie".

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende er-

klæring:

at "forslaget samt stillede ændringsforslag mellem Borgerrepræsentationens 1. og 2. behandling henvises til Økonomiudvalget."

at "fristen for ændringsforslag til H:S budget fastsættes til den 29. august kl. 12.00"

Økonomiforvaltningen har herudover ingen bemærkninger til at nærværende forslag søges gennemført.

O fastholdt bemærkningen fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets behandling af sagen.

H:S Direktionen har ifølge § 7 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab sendt forslag til budget for 2002 og flerårige budgetoverslag for H:S til høring i Københavns Kommune.

H:S budgetforslaget blev førstebehandlet på H:S Bestyrelsens møde den 27. juni 2001. Anden behandling og endelig vedtagelse af budgettet vil ske på H:S Bestyrelsens møde den 26. september d.å.

H:S samlede udgifter udgør i budgetforslaget 9.765,7 mio. kr. Da indtægter fra fremmede sygehusmyndigheder mm. udgør 2.788,0 mio. kr., er nettoudgifterne således 6.977,7 mio. kr. Nettoudgifterne finansieres af henholdsvis staten med 1.260,0 mio. kr., Københavns Kommune med 4.799,1 mio. og Frederiksberg Kommune med 918,6 mio. kr.

Fordelingen af bidragsbetalingen mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner udgør i 2002 henholdsvis 83,94 pct. og 16,06 pct.

I 2001 udgjorde bidraget fra Københavns Kommune 4.580,8 mio. kr. ekskl. efterregulering. Den samlede stigning i bidraget fra 2001 til 2002 ekskl. efterregulering udgør således 218,3 mio. kr. Tager man højde for pris- og lønreguleringen er den reelle stigning 99,2 mio. kr. Københavns Kommune modtager 10,8 mio. kr. i 2002 som følge af efterreguleringen for 2000. Bidraget fra Københavns Kommune udgør således i alt 4.788,3 mio. kr. i 2002.

Budgetforslaget for 2002 er udarbejdet på baggrund af Rapport om H:S økonomiske grundlag 2001-2005 og består af:

• Merudgifter, der finansieres indenfor H:S økonomiske ramme i 2002. Hertil kommer en række forslag til besparelser.
• Forslag til øgede bidrag, som H:S søger tilført udenfor den aftalte ramme (ønskelisten)

H:S har i forbindelse med budgetbehandlingen i Københavns og Frederiksberg Kommuner sendt en ønskeliste med forslag om forhøjelse af bidragene til H:S på i alt 257 mio. kr. i 2002 og 407 mio. kr. i 2003, jf. oversigt i bilag 3.

Gennemførelse af H:S ønskelisten for 2002 medfører et ekstra bidrag på ca. 216 mio. kr. fra Københavns Kommune.

H:S Bestyrelsen prioriterer først og fremmest at få balance på budgettet i 2003 og de følgende år. Dernæst de opgaver, som er indeholdt i aftalen med regeringen med blandt andet ventelistegaranti og forbedringer på kræftområdet, hjerteområdet og inden for psykiatrien.

De samlede forslag til øgede bidrag er beskrevet i bilag 3.

Der er i H:S budgettet indarbejdet besparelsesforslag på i alt 176 mio. kr.

Af særlig interesse for Sundhedsforvaltningen planlægger Bispebjerg Hospital en omlægning af den geriatriske behandling, herunder lukning af 42 sengepladser i geriatrisk klinik. Der skal heraf konverteres 6 stationære pladser til 6 daghospitalspladser, hvor patienterne kan udsluses til hjemmet via daghospitalsophold inden endelig udskrivning. Derudover planlægger man at oprette en hukommelsesenhed, faldambulatorier og en inkontinensklinik.

Sundhedsforvaltningen finder det samlede sigte med ændringen velbegrundet, men skal fremhæve, at de nye behandlingsformer med ambulant behandling og kortere og mere koncentrerede forløb end tidligere øger presset på den kommunale indsats især hjemmeplejen.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at ændringerne på det geriatriske område vil betyde et øget pres på hjemmeplejen. Sundhedsforvaltningen må derfor pege på, at de økonomiske konsekvenser for kommunens hjemmepleje nøje følges, hvis forslaget bliver gennemført.

H:S Direktionen har ifølge § 7 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab sendt forslag til budget for 2002 og flerårige budgetoverslag for H:S til høring i Københavns og Frederiksberg Kommuner og hos Sundhedsministeren.

H:S budgetforslaget blev førstebehandlet på H:S Bestyrelsens møde den 27. juni 2001. Anden behandling og endelig vedtagelse af budgettet vil ske på H:S Bestyrelsens møde den 26. september d.å.

H:S samlede udgifter udgør i budgetforslaget 9.765,7 mio. kr. Da indtægter fra fremmede sygehusmyndigheder mm. udgør 2.788,0 mio. kr., er nettoudgifterne således 6.977,7 mio. kr. Nettoudgifterne finansieres af henholdsvis staten med 1.260,0 mio. kr., Københavns Kommune med 4.799,1 mio. og Frederiksberg Kommune med 918,6 mio. kr.

I 2001 udgjorde bidraget fra Københavns Kommune 4.580,8 mio. kr. ekskl. efterregulering. Den samlede stigning i bidraget fra 2001 til 2002 ekskl. efterregulering udgør således 218,3 mio. kr. Tager man højde for pris- og lønreguleringen er den reelle stigning 99,2 mio. kr. Københavns Kommune modtager 10,8 mio. kr. i 2002 som følge af efterreguleringen for 2000. Bidraget fra Københavns Kommune udgør således i alt 4.788,3 mio. kr. i 2002.

Fordelingen af bidragsbetalingen mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner udgør i 2002 henholdsvis 83,94 pct. og 16,06 pct. I 2001 var fordelingen 84,38 pct. til Københavns Kommune og 15,62 pct. til Frederiksberg Kommune før fradrag af statstilskud.

Stigningen kan primært henføres til følgende forhold: Øget bidrag vedrørende hjerteaktiviteter og hjerneskaderehabilitering, aftrapning af midlertidigt statstilskud samt DUT-sager.

Den ændrede bidragsfordeling mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner hænger sammen med det forventede forbrug af sygehusydelser i 2002.

De årlige renter og afdrag forventes i 2002 at udgøre 22,7 mio. kr. I forhold til budget 2001 er der et fald i udgifterne til renter og afdrag på 14,7 mio. kr. Med salgsprovenuet fra Kommunehospitalet har H:S ekstraordinært indfriet flere lån i 2000. Det er forventningen, at H:S langfristede lån med udgangen af 2002 vil udgøre ca. 170. mio. kr.

I budgetforslag 2002 budgetterer man med, at der i slutningen af året vil være 3.021 somatiske og 1.048 psykiatriske senge i H:S. Heraf deles 338 somatiske senge og 110 psykiatriske senge på Amager Hospital med Københavns Amt i forholdet ca. 70 pct. til H:S og 30 pct. til Københavns Amt. I forhold til Budget 2001 er der tale om en reduktion med 90 somatiske senge, mens antallet af psykiatriske senge er forøget med 37.

Den væsentligste ændring i somatiske senge vedrører Bispebjerg Hospital med en reduktion på 56 senge. På det medicinske område reduceres med 55 senge inden for geriatri og neuromedicin i forbindelse med udmøntning af besparelser. Samtidig oprettes 20 genoptræningssenge.

Herudover er indarbejdet en reduktion på 25 genoptræningssenge på Frederiksberg Hospital (hvoraf 20 åbnes på Bispebjerg Hospital). Herudover en række mindre ændringer.

Økonomiforvaltningen og H:S Direktionen har derfor foretaget en vurdering af ubalancen i H:S budgetgrundlag for 2002 og korrigeret H:S budgetrammer for 2002 med henblik på at tilvejebringe et balanceret planlægningsgrundlag.

Ubalancen blev vurderet på baggrund af to forhold:

I vurderingen af økonomien i H:S indgår også de krav, dvs. årlig effektivisering og demokratitilpasning, som kommunens øvrige forvaltninger er pålagt samt en vurdering af kommunens økonomiske råderum.

Kommunernes bidrag til H:S i 2002 er på den baggrund forhøjet med 90 mio. kr. excl. DUT og tekniske korrektioner i forhold til bidraget for 2001. Dette svarer til en merudgift for kommunen på ca. 76 mio. kr.

Budgetforslaget for 2002 er udarbejdet på baggrund af Rapport om H:S økonomiske grundlag 2001-2005 og består af:

• Merudgifter, der finansieres indenfor H:S økonomiske ramme i 2002. Hertil kommer en række forslag til besparelser.
• Forslag til øgede bidrag, som H:S søger tilført udenfor den aftalte ramme (ønskelisten)

Til brug for behandlingen af H:S budgettet i Borgerrepræsentationen har H:S sendt en ønskeliste med forslag til budgetudvidelser på ca. 257 mio. kr. Det svarer til et ekstra bidrag på ca. 216 mio. kr. fra Københavns Kommune.

I det følgende præsenteres indholdet i budgetforslaget. Sundhedsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældrerådene kommenterer de forslag, der har betydning for opgavevaretagelsen i Københavns Kommune.

Pensioner 7 mio. kr.

Forsikringer 10 mio. kr.

Etablering og drift af psykiatri, Amager -63 mio. kr.

Bortfald af statstilskud til psykiatri, Amager 14 mio. kr.

Hjerneskaderehabilitering 6 mio. kr.

Hjerteaktivitet 4 mio. kr.

Ny medicin/nye behandlinger 54 mio. kr.

Lægelige uddannelsesstillinger 8 mio. kr.

Aktivitetsafhængige bevillinger, 90/10-model 5 mio. kr.

Vækst i antallet af fødsler 6 mio. kr.

Modernisering af Frederiksberg Hospital, psykiatri 11 mio. kr.

Afledte driftsudgifter, SHH og FH 10 mio. kr.

Børne- og ungdomspsykiatri, anlægsudgifter - 5 mio. kr.

Børne- og ungdomspsykiatri, driftsudgifter 3 mio. kr.

Opsøgende psykoseteams 8 mio. kr.

H:S har stigende udgifter til pensioner. Stigningen er anslået til 7 mio. kr. årligt.

H:S får i 2002 flere udgifter til patientforsikringer. Der er således afsat 10 mio. kr. til patientforsikringer.

Reduktion på 63 mio. kr. vedrørende etablering af psykiatrisk stamafdeling på Amager.

Staten yder i 2001 et anlægstilskud på 14 mio. kr. til etablering af den psykiatriske afdeling på Amager.

Hjerneskaderehabilitering

På budgettet indgår 6 mio. kr. til tidlig og intensiv rehabilitering af svært traumatisk hjerneskadede børn og voksne på Hvidovre Hospital.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bifalder, at der i budgetforslaget er afsat ressourcer til en øget indsats vedrørende hjerneskaderehabilitering.

Hjerteaktivitet

Der er i overensstemmelse med aftale mellem regeringen og Amtsrådsforeningen, som Københavns Kommune har tilsluttet sig, afsat 4 mio. kr. i H:S til en udbygning af kapaciteten vedrørende hjerteundersøgelser/behandlinger.

Der er på budgettet afsat 54. mio. kr. til ny medicin og nye behandlinger.

I budgettet er afsat 8 mio. kr. til at etablere ekstra turnusstillinger på H:S hospitaler. Herudover skal der etableres ekstra uddannelsesstillinger til videreuddannelsen som speciallæge efter endt turnusuddannelse. Udgifterne til lægelige uddannelsesstillinger vil hvert år stige betydeligt frem mod 2005.

Der er afsat 5 mio. kr. til meraktivitet som følge af aktivitetsafhængige bevillinger (90/10 modellen).

På budgettet indgår 6 mio. kr. til en udbygning af fødselskapaciteten i H:S.

Der er afsat 10 mio. kr. til moderniserings- og driftsudgifter på Frederiksberg og Sct. Hans Hospitaler. I budgettet indgår også 8 mio. kr. til videreførsel af to opsøgende psykoseteams. Dertil kommer 3 mio. kr. i forbindelse med udvidelse af børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finder det positivt, at der i budgetforslaget er indarbejdet en fortsat udbygning og modernisering af de psykiatriske sengepladser i H:S.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har også noteret sig, at der i budgetforslaget er taget højde for de budgetmæssige konsekvenser af den planlagte omstilling af psykiatrien med etablering af 4 psykoseteam i bydelene Sundby Syd, Sundby Nord, Amagerbro, Christianshavn, Bispebjerg og Indre Nørrebro. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tilføjer, at der fremlægges forslag til politisk behandling i henholdsvis H:S Bestyrelsen og Københavns Kommune i august d.å.

Det er vurderingen, at driftsudgifterne for hvert team vil være ca. 5 mio. kr. pr. år. Det svarer til 20 mio. kr. årligt. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bemærker dog, at det ikke fremgår af budgetforslaget, hvor meget der samlet set er afsat til etablering og drift af de planlagte 4 opsøgende psykoseteam.

På budgettet afsættes som i 2001 50 mio. kr. til udvidelser på kræftområdet.

Beskrivelsen af disse områder, hvor H:S påtænker at bruge flere penge næste år, giver ikke Sundhedsforvaltningen anledning til bemærkninger.

De samlede besparelser i H:S udgør 176 mio. kr.

Der er i budgetforslaget indarbejdet besparelser på hospitalerne og de øvrige institutionsbudgetter på i alt 106 mio. kr. ekskl. Amager Hospital. Det svarer til 2 pct. effektivisering og besparelser som følge af demografiske ændringer. Hertil kommer besparelser på 38 mio. kr., som er videreført fra tidligere år og besparelser på 32 mio. kr. vedrørende blandt andet renter og afdrag.

Af særlig interesse for Sundhedsforvaltningen har Bispebjerg Hospital foreslået en omlægning af den geriatriske behandling, herunder lukning af 42 sengepladser i geriatrisk klinik. Der skal heraf konverteres 6 stationære pladser til 6 daghospitalspladser, hvor patienterne kan udsluses til hjemmet via daghospitalsophold inden endelig udskrivning. Derudover vil man oprette en hukommelsesenhed, faldambulatorier og en inkontinensklinik.

Begrundelsen for omlægningen af geriatrien er overvejende at skabe mere sammenhængende og effektive forløb for den enkelte patient, hvor man i højere grad udskifter stationær behandling på hospitalerne med aktivering i ambulante daghospitalsforløb. Og hvor man i højere grad også forsøger at undgå indlæggelser ved brug af geriatriske teams, der tager ud til de ældre i deres eget hjem.

Derudover fremhæver H:S, at der ikke hidtil har været behov for alle de nuværende geriatriske senge på Bispebjerg Hospital. Situationen på Bispebjerg Hospital har på dette punkt været anderledes end på de øvrige medicinske centre i H:S, hvor der har været et betydeligt belægningspres på grund af de for mange plejehjemsgodkendte patienter. Med den foreslåede reduktion i sengetallet får Bispebjerg Hospital heller ikke færre geriatriske senge pr. indbygger, end de øvrige hospitaler i H:S.

H:S vil ved omlægningen af geriatrien på Bispebjerg Hospital opnå en årlig besparelse på 12,9 mio. kr.

Sundhedsforvaltningen finder det samlede sigte med ændringen velbegrundet, men skal fremhæve, at de nye behandlingsformer med kortere og mere koncentrerede forløb end tidligere øger presset på den kommunale indsats især hjemmeplejen.

Sundhedsforvaltningen må derfor pege på, at de økonomiske konsekvenser for Kommunens hjemmepleje nøje følges, hvis forslaget bliver gennemført.

Ældrerådenes Fællesudvalg bemærker i fællesudtalelsen fra ældrerådene, at Fællesudvalget tidligere har vendt sig mod en nedlæggelse af geriatriske sengepladser, men at de har taget den foreslåede omlægning af geriatrien på Bispebjerg Hospital til efterretning.

Christianshavn Ældreråd udtrykker dog bekymring for, hvilke konsekvenser nedlæggelsen af geriatriske sengepladser vil få for den kommunale hjemmehjælp.

Budgetforslaget indeholder en række forslag til øgede bidrag, som H:S søger tilført i forbindelse med budgetbehandlingen i Københavns og Frederiksberg Kommuner (ønskelisten).

H:S Bestyrelsen vurderer, at budgettet i 2002 er strammere end tidligere år, og at det er nødvendigt, at H:S tilføres 257 mio. kr. ekstra i forhold til budgettet, hvis H:S skal leve op til aftalerne mellem regeringen og kommunerne. Det svarer til et ekstra bidrag på ca. 216 mio. kr. fra Københavns Kommune.

Der er behov for ekstra penge til en udbygning af psykiatrien, forbedringer på kræft- og hjerteområdet, gennemførelse af en sammenhængende IT-strategi i H:S, nedbringelse af ventetiderne, styrket udredning og behandling af demens og tilbud om hørescreening af alle nyfødte i H:S.

Psykiatri på Rigshospitalet 24,6 mio. kr.

Retspsykiatri på Sct. Hans Hospital 7,7 mio. kr.

Børne- og ungdomspsykiatri på Bispebjerg Hospital 2,9 mio. kr.

Kræftbehandling, apparatur/anlæg og drift 60,0 mio. kr.

Demensudredning/behandling 7,9 mio. kr.

IT-området 50,0 mio. kr.

Investeringer/apparatur 30,0 mio. kr.

Hjerteområdet 26,0 mio. kr.

Ventelister 45,0 mio. kr.

Neonatal hørescreening 2,7 mio. kr.

I alt 256,8 mio. kr.

H:S søger kommunerne om 24,6 mio. kr. til at modernisere og ombygge den psykiatriske afdeling på Rigshospitalet til enestuer.

H:S ansøger også om 7,7 mio. kr. til at opruste den retspsykiatriske funktion på Sct. Hans Hospital.

Og endelig 2,9 mio. kr. til at etablere yderligere 2 senge i det skærmede ungdomspsykiatriske afsnit på Bispebjerg Hospitals børne- og ungdomspsykiatriske afdeling.

For at fortsætte den positive udvikling på kræftområdet, som det er aftalt med regeringen, er der på H:S hospitalerne behov for udskiftning og nyanskaffelser af apparatur – 3 CT-scannere, 1 MR-scanner og 3 s.k. gamma-kameraer til en værdi af ca. 50 mio. kr.

Sundhedsforvaltningen skal her understrege vigtigheden af, at H:S også i realiseringen af kræfthandlingsplanen fokuserer på at styrke og synliggøre forebyggende tiltag som forebyggelsessamtaler, tilbud til patienter om støtte til rygestop, kostpolitik og mål på kostområdet m.v. – jf. H:S mål for 2001.

Der ønskes tilført 7,9 mio. kr. til at styrke indsatsen i forbindelse med diagnostik og behandling af demens.

Med en styrkelse af indsatsen vil der også blive et øget krav til Sundhedsforvaltningens indsats overfor de diagnosticerede borgere, der vil efterspørge tilbud fra såvel hjemmeplejen som boligområdet med målrettede støtte- og omsorgstilbud. Sundhedsforvaltningen må derfor pege på, at de økonomiske konsekvenser for Kommunens hjemmepleje også følges på dette område.

Sundhedsforvaltningen har indgået en aftale med de praktiserende læger om at udføre indledende demensudredning. Med en styrket indsats i H:S kan der eventuelt komme et yderligere pres på denne aftale. Sundhedsforvaltningen vil løbende følge forbruget af aftalen.

Ældrerådet Indre By kommenterer også H:S ønsket om at styrke indsatsen i forbindelse med diagnostik og behandling af demente. Ønsket møder stor opbakning fra Ældrerådet Indre By, som understreger, at hospitalerne med en korrekt diagnose vil kunne undgå fejlbehandling af ældre med depression. Samtidig vil man også kunne sikre ældre med demens den pleje og omsorg, de har behov for. Udfordringen ligger dog fortsat i at bedre samarbejdet mellem hospitalssektoren og plejesektoren. Ældrerådet tilføjer, at den styrkede indsats på demensområdet også kan medføre et øget behov for tilpasning af plejehjemsområdet, herunder justering af normeringer og uddannelse af plejepersonalet.

Arbejdet med udvikling af IT-området herunder ikke mindst den elektroniske patientjournal er højt prioriteret i aftaler mellem regeringen og de kommunale parter. H:S søger derfor om 50 mio. kr. til at gennemføre en sammenhængende IT-strategi i H:S.

Sundhedsforvaltningen ser positivt på H:S forslaget om 50 mio. kr. ekstra til IT-området, da indførelse af elektroniske patientjournaler kan bidrage til en bedre sammenhæng i patientbehandlingen mellem primærsektoren og H:S.

Med Sundhedsforvaltningens anskaffelse af et omsorgssystem vil udvekslingen af informationer mellem hjemmepleje og hospital ved indlæggelser og udskrivninger også kunne forbedre informationsgrundlaget for behandling og pleje af ældre borgere.

Det samme gælder for kommunikationen mellem hospitalerne og de praktiserende læger, der i stigende omfang anvender IT-lægesystemer.

H:S ansøger om 30 mio. kr. til at tilgodese investeringer i bygninger og apparatur.

På hjerteområdet ønsker H:S at udbygge den intensive kapacitet med 6 mio. kr., der i Sundhedsstyrelsens hjertefølgegruppe er identificeret som et flaskehalsområde. Hertil kommer et betydeligt behov for udskiftning af KAG-apparatur til 20 mio. kr.

I forlængelse af regeringens aftale om amternes økonomi for 2002, som Københavns og Frederiksberg Kommuner har tilsluttet sig, søger H:S om 45 mio. kr. til at nedbringe ventetider, der ikke er omfattet af hjerteplanen og kræftplanen.

H:S ønsker at indføre et tilbud om hørescreening af alle nyfødte i H:S, da det kan forebygge et varigt hørehandicap. Der er behov for 2,7 mio. kr. til projektet.

Sundhedsforvaltningen vil følge konsekvenserne for praksisområdet, hvis H:S indfører tilbuddet om hørescreening.

En yderligere uddybning af ønskelisten kan man finde i bilag 3.

-

Sundhedsforvaltningen har sendt H:S budgetforslag 2002 til høring hos ældrerådene, i forsøgsbydelene og hos Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. En sammenfatning af høringssvarene fremgår af bilag 4.

Bilag 1: Hovedstadens Sygehusfællesskab: Budgetforslag 2002

Bilag 2: H:S Direktionens brev af 29. juni 2001 til Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Sundhedsministeren vedrørende H:S budgetforslag 2002 og flerårige budgetoverslag for H:S.

Bilag 3: H:S Direktionens notat om budget 2002, forslag til øgede bidrag fra Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Bilag 4: Sammenfatning af ældrerådenes, forsøgsbydelenes og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens høringssvar vedr. H:S budgetforslag 2002.

Ib Haurum

/Jens Egsgaard