Disponering af midler til internationale aktiviteter
Disponering af midler til internationale aktiviteter
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 16. maj 2002
Nr. 12 BR 269/02. Disponering af midler til internationale aktiviteter
Indstilling om:
at Borgerrepræsentationen beslutter at afsætte 6,5 mio. kr. til Idrætsprojekter. Heraf afsættes 2,655 mio. kr. til følgende idrætsprojekter
Skaterhal 1,0 mio. kr.
Færdiggørelse af
Islands Brygge 0,4 mio. kr.
Kulturhavn 0,455 mio. kr.
BKO ved Nørrebro 0,6 mio. kr.
Pavillon ved Baunehøj 0,2 mio. kr.
Den resterende pulje på 3,845 mio. kr. fordeles på baggrund af en fornyet indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget til Borgerrepræsentationen herom. Der anvises dækning for de 6,5 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2002, bevilling Kultur- og Fritid, konto 3.64.1 (Andre Kulturelle Opgaver),
at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at afsætte 6,0 mio. kr. i Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2003 til Kulturbro 2004. Evalueringen af Kulturbro 2000 drøftes i Kultur- og Fritidsudvalget,
at Borgerrepræsentationen beslutter at afsætte 6 mio. kr. til internationale events- og informationsaktiviteter blandt andet i forbindelse med EU formandskabet. Heraf reserveres 1 mio. kr. til opstartsomkostninger til en international filmfestival og 0,5 mio. kr. til Lux Europæ. Der anvises dækning på Økonomiudvalgets budget 2002, konto 6.51.3 (Uforudsete udgifter), samt
at puljen på de 6 mio. kr. til internationale events- og informationsaktiviteter blandt andet i forbindelse med EU formandskabet udmøntes af et § 17, stk. 4 udvalg med 5 medlemmer, nedsat under Økonomiudvalget efter nærmere indstilling fra Økonomiudvalget til Borgerrepræsentationen herom.
(Kultur- og Fritidsudvalget)
Dansk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag til 1. at:
"Punktet færdiggørelse af Islands Brygge udgår".
Ændringsforslaget blev forkastet med 43 stemmer imod 4.
For stemte O.
Imod stemte A, V, F, B, Ø, C og D.
- at blev herefter godkendt med 47 stemmer.
For stemte A, V, F, B, Ø, O, C og D.
Venstre genfremsatte følgende ændringsforslag fra behandlingen i Kultur- og Fritidsudvalget til 2. at:
"At Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at afsætte i alt 6,0 mio. kr. i Kultur- og Fritidsforvaltningens budget til følgende aktiviteter:
Partnerskab om idræt 0,3 mio. kr.
Markedsføring IT-portalen 0,2 mio. kr.
Istandsættelse skolefodboldbaner 3,23 mio. kr.
Petanque Baunehøj 0,1 mio. kr.
Squash mv. Indre By medborg. 0,7 mio. kr.
Eliteidrætskonference 0,2 mio. kr.
Idrætslegeplads Østrigsgade 0,43 mio. kr.
BKO – Ørestad 0,5 mio. kr.
Nørrebro Taekwondo Klub 0,34 mio. kr."
Ændringsforslaget blev forkastet med 35 stemmer imod 12.
For stemte V og C.
Imod stemte A, F, B, Ø, O og D.
Indstillingens 2. at blev herefter godkendt med 31 stemmer imod 16.
For stemte A, F, B, Ø og D.
Imod stemte V, O og C.
Indstillingens 3. og 4. at blev godkendt.
Indstillingen i sin helhed blev herefter godkendt med 35 stemmer imod 0.
For stemte A, F, B, Ø, C og D.
V og O undlod.
Overborgmesteren fik bemyndigelse til at modtage navnene til § 17, stk. 4-udvalget.