Mødedato: 16.05.2002, kl. 17:30

Omorganisering af Københavns Ungdomscentre/Byens Huse

Omorganisering af Københavns Ungdomscentre/Byens Huse

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 16. maj 2002

 

BR 258/02

Omorganisering af Københavns Ungdomscentre/Byens Huse

Omorganisering af Københavns Ungdomscentre/Byens Huse

Indstilling om, at Borgerrepræsentionen giver følgende tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2002 på baggrund af de konkrete indstillinger anført i sagsbeskrivelsen: 0.35.1: Andre fritidsfaciliteter (Byens Huse) 1.760.000 kr.

Der anvises kassemæssig dækning for beløbet på 1.760.000 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2002, konto 0.30.3 (Idræts- og kulturpuljen), at Borgerrepræsentationen beslutter, at de permanente udgifter på 1.250.000 kr. indarbejdes i Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme for 2003 og fremover.

at Borgerrepræsentationen træffer en samlet beslutning om følgende tre forhold på baggrund af indstillingen i sagsbeskrivelsen:

Afvikling af Byens Huses gæld til Kultur- og Fritidsudvalget på 3.328.000 kr. vedr. manglende betalte ejendomsskatter.

Overtagelse af Byens Huses gældstilgodehavende i Liva-Fonden på 400.000 kr.

Frigivelse af indefrosne midler på 3.762.000 kr. fra Byens Huse.

(Kultur- og Fritidsudvalget)

(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)

 

 

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,

at Borgerrepræsentationen giver følgende tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2002 på baggrund af de konkrete indstillinger anført i sagsbeskrivelsen:

0.35.1: Andre fritidsfaciliteter (Byens Huse) 3.115.000 kr.

Der anvises kassemæssig dækning for beløbet på 3.115.000 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2002, konto 0.30.3 (Idræts- og kulturpuljen).

at Borgerrepræsentationen beslutter, at de permanente udgifter på 1.250.000 kr. indarbejdes i Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme for 2003 og fremover.

at Borgerrepræsentationen træffer en samlet beslutning om følgende tre forhold på baggrund af indstillingen i sagsbeskrivelsen:

  • Afvikling af Byens Huses gæld til Kultur- og Fritidsudvalget på 3.328.000 kr. vedr. manglende betalte ejendomsskatter.
  • Overtagelse af Byens Huses gældstilgodehavende i Liva-Fonden på 400.000 kr.

Frigivelse af indefrosne midler på 3.762.000 kr. fra Byens Huse.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 7. marts 2002

Punkterne 9 (Godkendelse af ændring af vedtægter for den selvejende institution Byens Huse), 10 (Driftskontrkat mellem Byens Huse og Kultur- og Fritidsudvalget) og 11 (Udgifter i forbindelse med omorganisering af Københavns Ungdomscentre/Byens Huse) blev behandlet under eet.

Følgende havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:

Repræsentanter vedrørende lokale huse/ledergruppen i Byens Huse/brugerrepræsentanter fra bestyrelsen for Byens Huse/ansatte organiseret i Lager og Handel:

  • Marja Elverhøj
  • Peter Steffensen)
  • Masoud Mohammadi
  • Jens William Grav
  • Erik Jørgensen
  • Malene Sakskilde
  • Bruno Schwede
  • Freddie Vogelius
  • Tommy Levin
  • Finn Andreasen
  • Caja Brun
  • Per Th. Jørgensen

Repræsentanterne uddelte supplerende materiale på mødet.

Følgende supplerende materiale indgik i udvalgets behandling af sagen:

  • Forvaltningens notat af 5. marts vedrørende forvaltningens muligheder for at agere i sagen om Byens Huse, samt notat vedr. udgifter i forbindelse med omorganisering af Københavns Ungdomscentre/Byens Huse ved en lukning af Byens Huse.
  • Forvaltningens notat af 7. marts 2002

I overensstemmelse med forvaltningens notat af 5. marts 2002 om udgifter i forbindelse med omorganisering af Københavns Ungdomscentre/Byens Huse ved en nedlæggelse af Byens Huse besluttede udvalget følgende i forhold til de enkelte at-punkter:

Udvalget besluttede, at 1. at-punkt ændres til følgende ordlyd:

"at Borgerrepræsentationen giver følgende tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2002 på baggrund af de konkrete indstillinger anført i sagsbeskrivelsen:

0.35.1: Andre fritidsfaciliteter (Byens Huse) 1.760.000 kr.

Der anvises kassemæssig dækning for beløbet på 1.760.000 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2002, konto 0.30.3 (Idræts- og kulturpuljen)."

Udvalget tiltrådte indstillingens 2. og 3. at-punkt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form. Det forudsættes, at de permanente udgifter fra 2003 og frem (2. at-punkt) afholdes indenfor den af Økonomiudvalget udmeldte budgetramme. Med hensyn til de indefrosne midler på 3.762.000 kr. for Byens Huse (3. at-punkt) anbefales det, at disse afskrives i forbindelse med kommunaliseringen af Byens Huse. Der henvises til vedlagte notat herom".

Økonomiudvalgets beslutning den 23. april 2002

V foreslog, at udvalget tiltrådte Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning.

Sagen blev herefter udsat.

Økonomiudvalgets beslutning den 14. maj 2002

RESUME

På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning om omorganisering af Københavns Idrætsanlæg og Københavns Ungdomscentre samt etablering af en fritidsportal er der en række udgifter, som ifølge beslutning truffet af Borgerrepræsentationen skal afholdes af idræts- og kulturpuljen i 2002. Puljen er på 32,565 mill. kr.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde den 21.februar 2002 (KFU 76/2002) at søge Borgerrepræsentationen om tillægsbevillinger til dækning af udgifterne til omorganiseringen på følgende områder:

0.30.1: Fritidsfaciliteter, KI 1.050.000 kr.

3.64.1: Andre kulturelle opgaver 200.000 kr.

6.51.1: Sekretariat og forvaltning 3.130.000 kr.

I alt 4.380.000 kr.

Det blev samtidig besluttet, at forelægge spørgsmålet om udgifter til omorganisering af Københavns Ungdomscentre/Byens Huse i en særskilt indstilling (nærværende indstilling).

***

Udgifterne til omorganiseringen i Byens Huse skønnes at beløbe sig til 3.115.000 kr.

De permanente udgifter er opgjort til 1.250.000 kr., hvilket primært skyldes ændrede overenskomstforhold. Idræts- og kulturpuljen for 2003 og 2004 vurderes at skulle bruges på idræts- og kulturhuset på Indre Nørrebro, hvorfor det indstilles, at beløbet på 1.250.000 kr. tilføres Kultur- og Fritidsudvalget som permanent rammeløft.

Endelig er der uafklarede forhold vedr. indefrosne midler på 3.762.000 kr. fra KUC, som følge af utilsigtet likviditetsopbygning i 1997, samt gældsposter i Byens Huse på hhv. 3.328.000 kr. til Ejendomsdrift og 400.000 kr. i Liva-fonden. Det indstilles, at der træffes en samlet beslutning om disse tre forhold.

SAGSBESKRIVELSE

I forlængelse af beslutningen om omorganisering af Københavns Idrætsanlæg og Københavns Ungdomscentre og etableringen af en fælles fritidsportal er der en række udgifter.

Borgerrepræsentationen har tidligere besluttet, at disse udgifter skal dækkes af idræts- og kulturpuljen på 32,565 mill. kr., som er afsat i Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2002.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde den 21.februar 2002 (KFU 76/2002) at søge Borgerrepræsentationen om tillægsbevillinger til dækning af udgifterne til omorganiseringen på følgende områder:

0.30.1: Fritidsfaciliteter, KI 1.050.000 kr.

3.64.1: Andre kulturelle opgaver 200.000 kr.

6.51.1: Sekretariat og forvaltning 3.130.000 kr.

Det blev samtidig besluttet, at forelægge spørgsmålet om udgifter til omorganisering af Københavns Ungdomscentre/Byens Huse i en særskilt indstilling (nærværende indstilling).

Det bemærkes, at Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 21. februar 2002 i forbindelse med behandlingen af indstillingen om principbeslutning om udmøntning af 32,565 mio. kr. til idræts- og kulturfaciliteter i Københavns Kommune i 2002 (KFU 73/2002) har afsat et rammebeløb på 3.115.000 kr. fra idræts- og kulturpuljen til omorganisering af KUC/Byens Huse.

***

Udgifterne vedrørende omorganiseringen af KUC/Byens Huse er opdelt i følgende tre områder:

  1. Udgifter under KUC/Byens Huse
  2. Udgifter i forbindelse med portalen
  3. Uafklarede forhold vedr. gæld og indefrosne midler

  1. Udgifter under KUC/Byens Huse
  2. 1. Navneskifte

    Ansøgt af Byens Huse

    Beløb

    Logo og designprogram

    100.000 kr.

    Tryk af brevpapir, visitkort, kuverter, faktura mm.

    250.000 kr.

    Logoimplementering i øvrigt (arbejdstøj, skilte, tryksager, v.)

    950.000 kr.

    Web-udvikling

    100.000 kr.

    I alt:

    1.400.000 kr.

    Byens Huse har ansøgt om i alt 1,4 mill. kr. til udgifter i forbindelse med navneskiftet fra KUC til Byens Huse. Udgifterne er fordelt på de fire ovenstående punkter.

    Indstilling: Det indstilles, at ansøgningen på 1,4 mill. kr. imødekommes, idet alle fire punkter er afledt af beslutningen om navneskifte.

    2. Intern omorganisering

    Ansøgt af Byens Huse

    Beløb

    Ekstraudgifter i.f.m. omorganisering

    250.000 kr.

    Bestyrelsesuddannelse, central bestyrelse

    50.000 kr.

    Bestyrelsesuddannelse, decentralt

    190.000 kr.

    I alt:

    490.000 kr.

    Byens Huse har ansøgt om midler til to forskellige typer formål:

    For det første søges der midler til ekstra bistand til de huse, hvis medarbejdere deltager aktivt i omorganiseringen. Dette har medført fravær fra deres almindelige arbejde og derfor bør den enkelte arbejdsplads kompenseres. Der søges om 250.000 kr.

    Indstilling: Det indstilles, at ansøgningen på 250.000 kr. ikke imødekommes, da omorganiseringen er baseret på, at de berørte parter stiller arbejdskraft til rådighed for arbejdet og at dette sker inden for de eksisterende budgetter.

    For det andet søges der om midler til afholdelse af kurser af bestyrelser i bl.a. bestyrelsesarbejde- og ansvar. Der søges om i alt 240.000 kr.

    Indstilling. Det indstilles, at ansøgningen på 240.000 kr. imødekommes, da uddannelse af de enkelte bestyrelser kan medvirke til styrkelse af varetagelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem under den nye struktur.

    3. Konkrete problemstillinger

    Ansøgt af Byens Huse

    Beløb

    Halmtorvet

    25.000 kr.*

    Vedligeholdelsesudgifter bydelshuse

    300.000 kr.*

    Liva – køb af skibet

    150.000 kr.

    Ændrede overenskomstforhold

    1.000.000 kr.*

    Manko i.f.m. udskillelse af Pumpehuset

    866.000 kr.*

    I alt:

    2.341.000 kr.

    * Permanent rammeløft fra 2003: Halmtorvet: 50.000 kr., Vedligeholdelsesudgifter bydelshuse: 300.000 kr., Ændrede overenskomstforhold: 1,2 mill. kr., Manko i.f.m. udskillelse af Pumpehuset: 866.000 kr.

    Byens Huse har ansøgt om midler til i alt fem formål:

    For det første søges der om midler til indvendig vedligeholdelse af de bygninger i Den Brune Kødby, som overgår til Byens Huse. Det drejer sig om bygningerne 62 og 65. Der er med ansøgningen ikke taget stilling til den nærmere anvendelse af bygningerne, som står færdige senere på året. Der søges om 25.000 kr. til indvendig vedligeholdelse i 2002 og 50.000 kr. som permanent udgift.

    Indstilling: Det indstilles, at ansøgningen på 25.000 kr. imødekommes og at udgiften på 50.000 kr. indarbejdes i Byens Huses budget 2003 som rammeløft.

    For det andet søges der om midler til vedligeholdelse af bydelshuse. Det drejer sig om følgende bygninger: Østerbrohuset, Valby Medborgerhus, Karens Minde, Blågården og Kapelvej 44.

    Indstilling: Det indstilles, at ansøgningen på 300.000 kr. ikke imødekommes, da der ved overflytningen af ovennævnte huse fra forsøgsbydelene til Byens Huse ligeledes er overflyttet det budget, som de pågældende huse havde under forsøgsbydelene, herunder også til vedligeholdelse.

    For det tredje søges der om, at Kultur- og Fritidsudvalget køber skibet Liva for 150.000 kr., som følge af beslutningen om, at skibet Liva skal udskilles fra Byens Huse.

    Indstilling: Det indstilles, at ansøgningen ikke imødekommes, da det i forbindelse med beslutningen om omorganisering af KI og KUC ikke er forudsat, at der betales for udskillelse af institutioner eller faciliteter.

    For det fjerde søges der om midler til dækning af udgifter som følge af, at Borgerrepræsentationen har besluttet, at Byens Huse fremover skal følge Københavns Kommunes overenskomster. Det skønnes, at udgiften i 2002 er 1,0 mill. kr., mens helårseffekten skønnes til være 1,2 mill. kr. Udgifterne skyldes primært forøgede pensionsforpligtelser.

    Indstilling: Det indstilles, at ansøgningen imødekommes, hvorved der afsættes en pulje på 1,0 mill. kr. i 2002, som udmøntes af Kultur- og Fritidsforvaltningen efter resultatet af overenskomstforhandlingerne mellem Københavns Kommune og de parter KUC har egne overenskomster med indtil udløbet af overenskomstperioden. Den permanente udgift på 1,2 mill. kr. indarbejdes som rammeløft i budgettet for 2003 for Kultur- og Fritidsudvalget/Byens Huse. Såfremt de permanente udgifter bliver mindre end 1,2 mill. kr. reduceres Kultur- og Fritidsudvalgets ramme/Byens Huses tilskud tilsvarende.

    For det femte søges der om midler som følge af beslutningen om udskillelse af Pumpehuset fra Byens Huse. Beløbet fremkommer ved, at Pumpehuset har fået bevilget et driftsbudget på 979.000 kr., som trukket ud af Byens Huses budget. Derimod står Pumpehuset i Byens Huses budget opført som en indtægtspost på 23.000 kr.

    Når fællesomkostninger og administrationsudgifter er fratrukket har Byens Huse dermed fået reduceret sin ramme med 866.000 kr. Dette beløb søges der om at få ført tilbage til Byens Huse.

    Indstilling: Det indstilles, at ansøgningen ikke imødekommes, idet Kultur- og Fritidsudvalget den 13. december 2001 (KFU475/2001) har besluttet, at Pumpehuset skal have et driftsbudget på 979.000 kr. og at dette skal finansieres af det tilskud, som bevilges Byens Huse.

  3. Udgifter i forbindelse med portalen
  4. 1. Byens Huse

    Ansøgt af Byens Huse

    Beløb

    Etablering af Intranet

    200.000 kr.

    Tilslutning KOMnet/Kknet

    250.000 kr.

    I alt:

    450.000 kr.

    Byens Huse har søgt til to formål, som vedrører opdatering af eksisterende teknik i forbindelse med oprettelse af fritidsportalen.

    Indstilling: Det indstilles, at ansøgningen om 450.000 kr. imødekommes, idet opgraderingen af udstyr m.v. skønnes nødvendig for at sikre fritidsportalens drift.

  5. Uafklaret forhold vedr. gæld og indefrosne midler

1. Gæld

Ansøgt af Byens Huse

Beløb

Gæld til Kultur- og Fritidsudvalget, Ejendomsdrift –

ejendomsskatter

3.328.000 kr.

Liva – gæld til Byens Huse

400.000 kr.

I alt:

3.728.000 kr.

Byens Huse har ansøgt om midler til to formål:

For det første søges der om midler til at dække den gæld, som Byens Huse har til Kultur- og Fritidsudvalget som følge af manglende indbetaling af ejendomsskatter i 2000. Gælden er opgjort til 3,328 mill. kr.

For det andet søges der om, at Kultur- og Fritidsudvalget overtager det gældstilgodehavende, som Byens Huse har i Liva-Fonden, idet Skibet Liva skal udskilles fra Byens Huse. Liva-Fondens gæld til Byens Huse er på 400.000 kr.

2. Indefrosne midler

 

Beløb

Indefrosne midler fra 1997 (pga. likviditetsopbygning)

-3.762.000 kr.

I alt:

-3.762.000 kr.

Borgerrepræsentationen besluttede i 1997 at båndlægge 3,7 mill. kr. som følge af utilsigtet likviditetsopbygning i KUC. Disse midler er ikke blevet frigivet og vil ifølge brev fra overborgmesteren til borgmester H. Thustrup Hansen den 17. januar 2001 fortsat være båndlagt indtil andet besluttes af Borgerrepræsentationen.

Borgerrepræsentationen har den 6. december 2001, i forbindelse med indstilling om organisationsmodeller for fritidslivet (BR 620/01), besluttet, at "spørgsmålet om afvikling af KUC´s gæld på 3,5 mill. kr. vedrørende ejendomsskatter behandles samtidig med de økonomiske konsekvenser af omorganiseringen, idet også de indefrosne 3,7 mill. kr. behandles samtidig med de økonomiske konsekvenser af omorganiseringen".

I forlængelse af ovenstående foreslår Kultur- og Fritidsforvaltningen, at spørgsmålet om gældsposten på 400.000 kr. i Byens Huse indgår i beslutningsgrundlaget på linie med Byens Huses gæld til Kultur- og Fritidsudvalget på 3,328 mill. kr. og de indefrosne midler på 3,762 mill. kr.

 

Indstilling: Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget og Borgerrepræsentationen træffer en samlet beslutning om følgende tre forhold:

  1. Afvikling af Byens Huses gæld til Kultur- og Fritidsudvalget på 3.328.000 kr.
  2. Overtagelse af Byens Huses gældstilgodehavende i Liva-Fonden på 400.000 kr.
  3. Anmodning om at Borgerrepræsentationen frigiver de indefrosne midler på

3.762.000 kr.

 

ØKONOMI

Samlede udgifter til omorganisering (indstillet):

  1. Udgifter under KUC/Byens Huse

  • Navneskifte 1.400.000 kr.
  • Intern omorganisering 240.000 kr.
  • Konkrete problemstillinger:

Halmtorvet 25.000 kr.*

Ændrede overenskomstforhold 1.000.000 kr.*

I alt 2.665.000 kr.

*Permanent rammeløft fra budget 2003:

Halmtorvet: 50.000 kr.

Ændrede overenskomstforhold: 1.200.000 kr.

  1. Udgifter i forbindelse med portalen
  2. Byens Huse 450.000 kr.

    I alt 450.000 kr.

    Samlede udgifter i alt 3.115.000 kr.

     

  3. Uafklaret forhold vedr. gæld og indefrosne midler

Gæld 3.728.000 kr.

Indefrosne midler -3.762.000 kr.

Konklusion

Det indstilles på baggrund af ovenstående, at der gives følgende tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2002:

0.35.1: Andre fritidsfaciliteter (Byens Huse) 3.115.000 kr.

Kassemæssig dækning for beløbet på 3.115.000 kr. anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2002, konto 0.30.3 (Idræts- og kulturpuljen).

Byens Huse skal over for Kultur- og Fritidsforvaltningen aflægge regnskab for de enkelte bevillinger.

De permanente udgifter fra budget 2003 skønnes til 1.250.000 kr. Idræts- og kulturpuljen er videreført i 2003 og 2004 med 10 mill. kr. i hvert af årene (p/l 2001-niveau). Det skønnes, at disse midler vil skulle anvendes til idræts- og kulturhuset på Indre Nørrebro. Der er derfor ikke mulighed for at anvende disse midler til de permanente udgifter i forbindelse med omorganiseringen, hvorfor det indstilles, at beløbet på 1.250.000 kr. overføres til Kultur- og Fritidsudvalgets budget som permanent rammeløft.

Endelig indstilles det, at Borgerrepræsentationen tager stilling den uafklarede problemstilling vedr. de i 1997 indefrosne midler samt de gældsposter, som eksisterer i Byens Huse.

 

MILJØVURDERING

Ingen bemærkninger

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger

 

HØRING

Byens Huse er hørt.

 

BILAG

1. Ansøgning fra Byens Huse af 24. januar 2002.

 

Ida Munk

/ Mikael Keller-Hansen

Til top