Mødedato: 16.01.2014, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af medlemmer til Borgerrådgiverudvalget

Borgerrepræsentationen skal udpege syv medlemmer til Borgerrådgiverudvalget.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen udpeger syv af forsamlingens medlemmer - som ikke samtidig må være borgmestre - til Borgerrådgiverudvalget.

(Borgerrådgiveren)

Problemstilling

I forbindelse med beslutning om etablering af Borgerrådgiveren (BR 586/03) vedtog Borgerrepræsentationen, at der i medfør af lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4, nedsættes et særligt udvalg kaldet Borgerrådgiverudvalget.

Borgerrepræsentation skal på mødet den 16. januar 2014 udpege syv af forsamlingens medlemmer - som ikke samtidig må være borgmestre - til Borgerrådgiverudvalget.

Borgerrådgiverudvalget har ifølge sit kommissorium følgende opgaver:

  • at følge Borgerrådgiverens virksomhed.
  • at behandle Borgerrådgiverens årsberetning inden forelæggelse for Borgerrepræsentationen.
  • at tilrettelægge og følge op på evalueringen af funktionen i 2006 .
  • at afgive indstilling til Borgerrepræsentationen i relation til ansættelse og afskedigelse af Borgerrådgiveren.

Af hensyn til uafhængigheden i udvalgets arbejde er Borgerrådgiverudvalget forankret direkte under Borgerrepræsentationen.

Borgerrådgiverudvalget består af syv medlemmer af Borgerrepræsentationen, som ikke samtidig må være borgmestre.

Det følger af udvalgets forretningsorden, at formanden for Borgerrepræsentationen indkalder udvalget til dets konstituerende møde, hvor udvalget vælger formand og næstformand ved almindeligt flertalsvalg af og blandt udvalgets medlemmer.

Sekretariatsbetjening af udvalget varetages af Borgerrådgiveren.

Der ydes ikke særskilt vederlag for medlemskab af et særligt udvalg.

Løsning

Borgerrepræsentationen nedsætter et § 17, stk. 4-udvalg kaldet Borgerrådgiverudvalget. Borgerrepræsentationen udpeger syv medlemmer blandt forsamlingens medlemmer. Medlemmerne må ikke samtidig være borgmestre.

Videre proces

Formanden for Borgerrepræsentationen indkalder udvalget til dets konstituerende møde i januar 2014, hvor udvalget vælger formand og næstformand ved almindeligt flertalsvalg af og blandt udvalgets medlemmer.

Bemærkninger til hvervet 

Antal pladser

7 medlemspladser.


Særlige krav/valgbetingelser

Krav om medlemskab af Borgerrepræsentationen.

De udpegede må ikke være borgmestre.

 

Udpegningstype

Forholdstalsvalg (d´Hondts).

 

Vederlag

Nej.

 

Funktionsperiode

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 16. januar 2014

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

De valgte medlemmer og evt. stedfortrædere fremgår af bilag 1 til dagsordenspunkt 1.

 

Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de manglende navne på de udpegede medlemmer.

 

Fristen for indlevering blev fastsat til torsdag d. 30. januar 2014, kl. 12.00.

 

For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside:

https://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/Borgerrepraesentationen/16-01-2014/46d50181-c3cf-48e1-8812-222998200a9e.aspx.

 

Til top