Udpegning af medlemmer til Københavns Billedkunstudvalg
Borgerrepræsentationen skal udpege medlemmer til Københavns Billedkunstudvalg.
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
- at Borgerrepræsentationen udpeger i alt fem sagkyndige medlemmer efter indstillinger fra Foreningen af Kunsthaller i Danmark, Organisationen Danske Museer, Billedkunstnernes Forbund, Akademirådet og Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK),
- at Borgerrepræsentationen udpeger 3 medlemmer til Københavns Billedkunstudvalg.
(Kultur- og Fritidsudvalget)
Problemstilling
Københavns Billedkunstudvalg er et § 17 stk. 4-udvalg nedsat af Borgerrepræsentationen den 7. februar 2002. Udvalget har 8 medlemmer, hvoraf mindst 5 skal være sagkyndige, indstillet af 5 navngivne kunstfaglige organisationer.
De øvrige medlemmer kan have sæde i Kultur- og Fritidsudvalget.
Samtlige medlemmer udpeges af Borgerrepræsentationen.
Løsning
Der udpeges 5 sagkyndige medlemmer efter indstilling fra 5 navngivne organisationer og 3 medlemmer af Borgerepræsentationen.
Antal pladser
8 medlemspladser i alt.
5 sagkyndige og 3 medlemmer fra Borgerrepræsentationen.
Særlige krav/valgbetingelser
Mindst 5 medlemmer skal være sagkyndige.
De udpeges efter indstilling af:
Foreningen af Kunsthaller i Danmark,
Organisationen Danske Kunstmuseer,
Billedkunsternes Forbund,
Akademirådet,
Unge Kunstnere og Kunstformidlere.
Udpegningstype
Forholdstalsvalg.
Vederlag
Følger Økonomi- og Indenrigsministeriets takster for diæter, som udbetales til de af medlemmerne, der ikke er medlemmer af Borgerrepræsentationen.
Funktionsperiode
Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 16. januar 2014
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
De valgte medlemmer og evt. stedfortrædere fremgår af bilag 1 til dagsordenspunkt 1.
Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de manglende navne på de udpegede medlemmer.
Fristen for indlevering blev fastsat til torsdag d. 30. januar 2014, kl. 12.00.
For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside: