Mødedato: 16.01.2014, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af medlemmer til Hjemmeværnets distriktsudvalg København

Borgerrepræsentationen skal overfor Forsvarsministeriet indstille 5 medlemmer til Hjemmeværnets distriktsudvalg i København.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen overfor Forsvarsministeriet indstiller 5 medlemmer til  Hjemmeværnets distriktsudvalg København.

(Økonomiforvaltningen)

Problemstilling

I henhold til hjemmeværnsloven § 9, stk. 2, skal Borgerrepræsentationen indstille 5 medlemmer til hjemmeværnets distriktsudvalg København.

Det følger af hjemmeværnslovens § 9, stk. 2, at det er forsvarsministeren, der foretager den endelige udpegning.

Distriktsudvalgets funktionsperiode er 4-årig og begynder d. 1. september 2014 og slutter 31. august 2018.

Hjemmeværnet anbefaler, at de udpegede repræsentanter er medlemmer af Økonomiudvalget eller Socialudvalget, da det ifølge Hjemmeværnet vil være en fordel med hensyn til en mere smidig kontakt mellem distriktsudvalget og kommunens socialforvaltning.

Herudover frarådes det at indstille personer, der har en sådan funktion i hjemmeværnet, at der ved behandling af optagelseshandlinger kan sættes spørgsmålstegn ved udvalgets habilitet.

Til medlemmer af distriktsudvalget ydes der et vederlag svarende til diæter for varetagelse af kommunale hverv.

Videre proces

Økonomiforvaltningen vil orientere Forsvarsministeriet om de indstillede kandidater.

Bemærkninger til hvervet


Antal pladser

5 medlemspladser. 


Særlige krav/valgbetingelser

Ingen særlige krav eller valgbetingelser.


Udpegningstype

Forholdstalsvalg (d´Hondts).


Vederlag

Ja. Der ydes et vederlag svarende til diæter for varetagelse af kommunale hverv.


Funktionsperiode

Funktionsperioden løber fra den 1. september 2014 og 4 år frem.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 16. januar 2014

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

De valgte medlemmer og evt. stedfortrædere fremgår af bilag 1 til dagsordenspunkt 1.

 

Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de manglende navne på de udpegede medlemmer.

 

Fristen for indlevering blev fastsat til torsdag d. 30. januar 2014, kl. 12.00.

 

For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside:

https://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/Borgerrepraesentationen/16-01-2014/46d50181-c3cf-48e1-8812-222998200a9e.aspx.

 

Til top