Mødedato: 16.01.2014, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af medlem til bestyrelsen for Copenhagen Brussels Office

Borgerrepræsentantionen skal udpege et medlem til bestyrelsen for Copenhagen Brussels Office.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem til bestyrelsen for Copenhagen Brussels Office.

 (Økonomiforvaltningen)

 

Problemstilling

Borgerrepræsentation skal udpege en repræsentant til Copenhagen Brussels Office.

Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af 8 repræsentanter og sammensættes på følgende måde: 

  • 3 repræsentanter for medlemsregionen.
  • 3 repræsentanter for medlemskommunerne. Betinget af medlemskab besættes mindst én af de tre kommunepladser af en repræsentant for Københavns Kommune.
  • 2 erhvervsrepræsentanter udpeges evt. af Vækstforum og KKR.

Bestyrelsen udgør den øverste ledelse af foreningens virksomhed. Bestyrelsen fastlægger de økonomiske, organisatoriske og administrative rammer for foreningens virksomhed i overensstemmelse med generalforsamlingens beslutninger.

Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for fire år ad gangen. Udpegning foretages af henholdvis Regionsrådet for Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden hurtigst muligt efter et kommunal-/regionsvalg.

Løsning

Der skal foretages udpegning for valgperioden 2014- 2017.

EU-kontoret tænkes samlokaliseret med creo.DK, Malmø og Regions Sjælland. Det hovedstadsregionale EU-kontor starter med 3-4 medarbejdere. Samlet set udgør det samlede antal medarbejdere i kontorfællesskabet op mod 20 personer. 

Videre proces

Efter udpegningen af en repræsentant orienterer Økonomiforvaltningen de øvrige parter i Copenhagen Brussels Office.

Bemærkninger til hvervet


Antal pladser

1 medlemsplads.


Særlige krav/valgbetingelser

Ingen.


Udpegningstype

Flertalsvalg.


Vederlag

Nej.


Funktionsperiode

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 16. januar 2014

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

De valgte medlemmer og evt. stedfortrædere fremgår af bilag 1 til dagsordenspunkt 1.

 

Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de manglende navne på de udpegede medlemmer.

 

Fristen for indlevering blev fastsat til torsdag d. 30. januar 2014, kl. 12.00.

 

For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside:

https://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/Borgerrepraesentationen/16-01-2014/46d50181-c3cf-48e1-8812-222998200a9e.aspx.

 

Til top