Medlemsforslag om juletræstændingen på Rådhuspladsen
Medlemsforslag om juletræstændingen på Rådhuspladsen
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 16. januar 2003
Nr. 16 BR 3/03. Medlemsforslag om juletræstændingen på Rådhuspladsen
(Stillet af Hellen Hedemann, Bjarne Fey, Frank Hedegaard, Jens Johansen, Heinrich Metz, Marlene Krogh, Sven Milthers, Trine Schaltz og Charlotte Wieth-Klitgaard (alle F)):
Det bør gå på skift mellem borgmestrene for de forskellige forvaltninger på Københavns Rådhus at tænde juletræet på Rådhuspladsen.
Dansk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
"Dansk Folkeparti foreslår, at en fra hvert parti på skift tænder juletræet på Rådhuspladsen."
Centrum Demokraterne stillede følgende ændringsforslag:
"Da tændingen af juletræet på Rådhuspladsen er en kulturel begivenhed, og da Kultur- og Fritidsforvaltningen har ansvaret for opsætningen af juletræet, bør dette tændes af kulturborgmesteren."
Man stemte først om ændringsforslaget fra Centrum Demokraterne.
Ændringsforslaget blev godkendt med 43 stemmer imod 4. 6 undlod.
For stemte A med undtagelse af 1 medlem (Jesper Christensen), V, F, B, C og D.
Imod stemte 1 medlem af A (Jesper Christensen) og O med undtagelse af 1 medlem (Louise Frevert).
Ø og et medlem af O (Louise Frevert) undlod.
Ændringsforslaget fra Dansk Folkeparti samt det oprindelige medlemsforslag var hermed bortfaldet.