Dispensationer fra tillæg til lokalplan "Holmen II"
Dispensationer fra tillæg til lokalplan "Holmen II"
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 16. januar 2003
BR 2/03
Dispensationer fra tillæg til lokalplan "Holmen II"
Dispensationer fra tillæg til lokalplan "Holmen II"
Indstilling om, at operaen trafikbetjenes via Fabrikmestervej som fastlagt i lokalplanen.
(Bygge- og Teknikudvalget)
(Standsningsret)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
at operaen trafikbetjenes via Fabrikmestervej som fastlagt i lokalplanen, eller
at der meddeles dispensation fra lokalplanen til, at der i forbindelse med forestillinger i operaen kan ske adgang for publikum i personbiler via Galionsvej på nærmere vilkår og med forbehold for resultatet af fornøden naboorientering.
at der på nærmere vilkår om midlertidighed meddeles dispensation fra lokalplanen til flytning af et vandbusstoppested fra maskingraven til det nordvestlige hjørne af Frederiksholm, såfremt der kan opnås enighed herom med grundejeren og Marinestation København samt efterfølgende godkendelse af Kystdirektoratet.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 20. november 2002
Johannes Nymark (A) stillede ændringsforslag om, "at den ansøgte dispensation meddeles under forudsætning af, at der etableres en bussluse på Arsenaløen umiddelbart efter den private fællesvej Halvtolv og syd for Frederiksholms Bro som besluttet af Bygge- og Teknikudvalget i mødet den 7. november 2001".
Afstemning
For |
Imod |
Stemte ikke |
|
Søren Pind (V) |
X |
||
Wallait Khan (V) |
X |
||
Ole Hentzen (C) |
X |
||
Monica Thon (B) |
X |
||
Johannes Nymark (A) |
X |
||
Joan Jensen (A) |
X |
||
Winnie Larsen-Jensen (A) |
|||
Karin Storgaard (O) |
X |
||
Jens Johansen (F) |
X |
||
Sven Milthers (F) |
X |
||
Mikkel Warming (Ø) |
X |
Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.
Der blev stemt om indstillingens 2. "at": " at der meddeles dispensation fra lokalplanen til, at der i forbindelse med forestillinger i operaen kan ske adgang for publikum i personbiler via Galionsvej på nærmere vilkår og med forbehold for resultatet af fornøden naboorientering".
Afstemning
For |
Imod |
Stemte ikke |
|
Søren Pind (V) |
X |
||
Wallait Khan (V) |
X |
||
Ole Hentzen (C) |
X |
||
Monica Thon (B) |
X |
||
Johannes Nymark (A) |
X |
||
Joan Jensen (A) |
X |
||
Winnie Larsen-Jensen (A) |
|||
Karin Storgaard (O) |
X |
||
Jens Johansen (F) |
X |
||
Sven Milthers (F) |
X |
||
Mikkel Warming (Ø) |
X |
Indstillingens 2. "at" blev ikke godkendt. Dermed havde udvalget godkendt, at operaen trafikbetjenes via Fabriksmestervej som fastlagt i lokalplanen.
Søren Pind (V) benyttede standsningsretten, og begærede sagen i Borgerrepræsentationen.
RESUME
A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har søgt om dispensation fra lokalplan nr. 331 med tillæg nr. 1 ("Holmen II") til en trafikløsning, hvor biladgangen for publikum til operaforpladsen ensrettes og foregår via Galionsvej og den sydlige boligø frem til pladsen og herfra videre til den nordlige boligø og Fabrikmestervej.
Den af fonden beskrevne trafikbetjening af operaen via Galionsvej er ikke i overensstemmelse med det i § 5 i tillæg nr. 1 fastlagte system af nye veje og pladser, der i overensstemmelse med § 1 om lokalplanens formål indebærer, at hovedadgangen til operaen skal ske via Fabrikmestervej. Forvaltningen er af den opfattelse, at en tilkørsel ad Galionsvej vil kunne gennemføres ved en dispensation fra lokalplanen på betingelser, der sikrer, at hovedadgangen sker ad Fabrikmestervej.
Forvaltningen finder at begge forslag ved en detailbearbejdning kan bringes til trafikalt at fungere tilfredsstillende. Fondens forslag vil give den mest enkle trafikbetjening ved afsætning på forpladsen og vil være den mest tilfredsstillende løsning ud fra en overordnet byarkitektonisk betragtning. Til gengæld vil Fondens forslag medføre, at ca. 300 biler omkring operatiden kører gennem Galionsvej og det fremtidige boligområde på sydøen, som ellers helt kunne friholdes for biltrafik bortset fra beboernes egen. Tallet forventes halveret, når stiforbindelsen på tværs af havnen er etableret. Lokalplanen vil desuden give en mere entydig biladgang til operaen, idet al biltrafik til operaen skal passere ad Fabrikmestervej i denne løsning.
Idet der er forudsat en bussluse ved Snedkergraven, vil biltrafikken til operaen ankomme via Kløvermarksvej og Forlandet. Det betyder, at Fondens forslag også vil belaste Danneskiold-Samsøes Allé mellem Fabrikmestervej og Galionsvej med ca. 300 biler i døgnet. Idet Danneskiold-Samsøes Allé er en bred fordelingsvej, der i forvejen vil have en døgntrafik på op til ca. 3000 køretøjer, herunder busser, anser forvaltningen stigningen for så begrænset, at den ikke bør tillægges afgørende betydning ved valg mellem de to forslag.
Om de andre aktuelle dispensationsansøgninger på Holmen kan det oplyses, at HUR har fremsendt et notat, der uddyber begrundelsen for og økonomien i ønsket om at flytte vandbusstoppestedet i Maskingraven til en placering på det nordvestlige hjørne af Frederiksholm. Havnebusserne sejler i dag med 20 minuttersdrift i vinterperioden og 30 minuttersdrift i sommerperioden. Med henblik på at tiltrække flere passager til linien og dermed forbedre mulighederne for at videreføre linien efter bortfald af statens tilskud i 2005, ønskes etableret 20 minuttersdrift hele året. En flytning af stoppestedet Holmen Nord vurderes som den mest realistiske løsning for at opnå dette. Den ansøgte placering forudsætter en accept fra grundejeren Ejendomsselskabet Norden og fra Marinestation København, hvis dykkeraktiviteter vil blive generet med den ønskede placering, samt efterfølgende godkendelse af Kystdirektora tet.
Det indstilles, at den ønskede dispensation – såfremt der opnås enighed med grundejeren og Marinestation København - meddeles, på betingelse af, at stoppestedet flyttes senest den 31. december 2008 efter Bygge- og Teknikudvalgets nærmere godkendelse.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Trafikbetjening af operahuset
A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal søger den 23. maj 2002 om dispensation fra lokalplan nr. 331 med tillæg nr. 1 ("Holmen II") til en trafikløsning, hvor biladgangen for publikum til operaforpladsen som vist på vedlagte bilag B ensrettes og foregår via Galionsvej og den sydlige boligø frem til pladsen og herfra videre til den nordlige boligø og Fabrikmestervej. Rambøll Nyvig A/S har udarbejdet to notater herom. Der peges bl.a. på, at løsningen er mere trafiksikker, idet den skaber et mere logisk trafiksystem med færre konfliktsituationer. Trafikadgangen er begrænset til ca. én til to timer pr. forestilling og forventes at omfatte ca. 300 personbiler. Trafikken vil blive begrænset til ca. 135 biler, når der etableres en parkeringsløsning på Kvæsthusbroen i forbindelse med Skuespilhuset. De støjmæssige gener, som f&osl ash;lger af denne løsning, anses for begrænsede, idet det er inden for en relativ kort tidsperiode, og idet der ved projektering af boliger kan tages højde for støjen. Busser, varetransport samt ansatte skal benytte Fabrikmestervej til og fra Operahuset.
I forbindelse med indretning af de ubebyggede arealer på Dokøen vil de fastlagte køreveje og placeringer af broerne medføre, at promenadebredden mod Inderhavnen på den nordlige boligø bliver ca. 6,8 m og med den af Fonden ansøgte trafikløsning ca. 6 m på den sydlige boligø.
Stoppested for vandbusser
HUR har ansøgt om tilladelse til at flytte vandbusstoppestedet i Maskingraven til en placering ud for bygning 90 på den nordøstlige del af Frederiksholm. Den foreslåede placering er vist på bilag H. Pontonen vil delvist spærre for udsynet på langs af kanalen, og forvaltningen finder, at pontonen, når det samlede anlæg er gennemført, og nybyggeriet på Dokøen er taget i brug, bør flyttes, eventuelt til Dokøen. På den baggrund har forvaltningen anbefalet en dispensation således, at den tidsbegrænses indtil ultimo 2008. I forbindelse med nabohøringen har Marinestation København gjort indsigelse, idet den foreslåede placering vil indvirke på bl.a. Marinestationens dykkeraktiviteter i området, mens Kunstakademiets Arkitektskole og Rytmisk Musikkonservatorium har gjort indsigelse mod, at den offentlige transport for de nuværende brugere forringes.
HUR har efterfølgende udarbejdet et notat, der uddyber begrundelsen og økonomien ved flytning af stoppestedet. Havnebusserne sejler i dag med 20 minuttersdrift i vinterperioden og 30 minuttersdrift i sommerperioden. Med henblik på at tiltrække flere passager til linien og dermed forbedre mulighederne for at videreføre linien efter bortfald af statens tilskud i 2005, ønskes etableret 20 minuttersdrift hele året. I sommerperioden kan der ikke opretholdes en 20 minuttersdrift i myldretiden, og hvis en sådan trafikbetjening skal opnås, er der følgende alternativer: indkøb og indsættelse af en ekstra havnebus, afkortning af sejltiden ved nedlæggelse af et stoppested eller afkortelse af sejltiden ved flytning af stoppestedet Holmen Nord. Det mest realistiske alternativ af de 3 anføres at være flytning af stoppestedet Holmen Nord. Den ansøgte placering forudsætter, at der fjernes en af tre armerede betonp æle i vandet, som stammer fra en sløjfet flydedok. Endvidere forudsætter placeringen en accept fra grundejeren Ejendomsselskabet Norden og fra Marinestation København, der ejer vandarealet. Med hensyn til de af Marinestationen fremsatte indsigelser, anfører HUR, at hvis generne skal undgås, skal stoppestedet anløbes i stik vestlig retning, hvilket betyder, at alle betonpæle skal fjernes, hvilket skønnes at koste et betragteligt millionbeløb. Derfor finder HUR, at den mest hensigtsmæssige løsning vil være, at Marinestationen flytter sine dykkeraktiviteter en smule mod nord. Problemstillingen drøftes på et møde med de involverede parter inden udvalgets behandling af sagen.
HUR vil i forbindelse med åbning af operaen i 2004 overveje om det midlertidigt nedlagte stoppested Holmen Syd skal genåbnes med en placering på vestsiden af Dokøen. Hvis havnebusserne skal betjene to stoppesteder på Holmen er det nødvendigt at overgå til 30-minuttersdrift igen. En endelig afklaring heraf må bero på erfaringerne med 20-minuttersdriften samt på en nærmere vurdering af behovet for hvordan Holmen bør betjenes af vandbussen, herunder på ønskeligheden af to relativt tæt placerede stoppesteder.
HUR forudsætter, at Fonden betaler for flytning af det første stoppested, hvilket vurderes at koste 1,5 mio. kr., mens udgiften på 1 mio. kr. til fjernelse af betonpælen skal afholdes af HUR. Yderligere udgifter, som følge af et eventuelt ønske om et stoppested på Dokøen, skal afholdes af HUR.
Plangrundlag
Dokøen er omfattet af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 331 "Holmen II", der udgør det planmæssige grundlag for opførelse af et operahus samt en boligbebyggelse på Dokøen i hvilken forbindelse følgende overordnede trafikhensyn skal tilgodeses: Ved fastlæggelse af vejnettet sikres, at hovedadgangen til operahuset sker via Fabrikmestervej, jf. vedlagte bilag A, og der lægges op til forbindelse på tværs af Inderhavnen for fodgængere og cyklister i form af en tunnel fra Kvæsthusbroen til Dokøen.
I henhold til § 8, stk. 2, skal der langs grænsen mod vandarealer etableres promenader for fodgængere og cyklister integreret med det i § 5, stk. 2 fastlagte system af veje og pladser. Promenader skal være 8 m brede langs Inderhavnen og 6 m brede langs kanaler regnet fra kajkant med de begrænsninger og tilpasninger, der følger af eksisterende bygninger og anlæg.
For så vidt angår placering af stoppested for vandbusserne kræves i henhold til § 11, stk. 8 i lokalplan nr. 331 Bygge- og Teknikudvalgets godkendelse.
Afvigelser fra lokalplanen
Den af fonden foreslåede trafikløsning via Galionsvej og sydøen er ikke i overensstemmelse med det i § 5 fastlagte system af veje og pladser.
Det lokalplanforslag, som forvaltningen forelagde Bygge- og Teknikudvalget den 30. maj 2001 (BTU 254/01), muliggjorde den af fonden ønskede trafikløsning. Udvalget valgte imidlertid under behandling af sagen at ændre det i § 5 fastlagte system af veje og pladser således, at den på den tilhørende tegning viste mulighed for at køre til operaen via Galionsvej og den sydlige boligø bortfaldt. I stedet indgik arealet i promenadesystemet. Bestemmelsen i § 1 om lokalplanens formål, der foreskriver, at hovedadgangen til operaen skal ske via Fabrikmestervej, er opretholdt uændret.
En trafikløsning som oprindeligt indstillet og som nu igen foreslået af Fonden indebærer, at al bus- og varetilkørsel til og fra operaen foregår ad Fabrikmestervej, hvorimod personbiltilkørsel til operaen i begrænsede tidsrum i forbindelse med forestillinger - ud over ad Fabrikmestervej - tillige vil kunne ske ad Galionsvej og over den sydlige boligø. Frakørsel skal ske ad Fabrikmestervej.
I forhold til den samlede trafikmængde og -belastning til operaen vil der være tale om en mindre del - både tids- og mængdemæssigt - som vil benytte adgangen til operaen ad Galionsvej, hvorfor forvaltningen vurderer, at princippet i lokalplanen om, at hovedadgangen til operaen skal ske ad Fabrikmestervej er opfyldt. På denne baggrund finder forvaltningen, at en tilkørsel ad Galionsvej vil kunne gennemføres ved en dispensation fra lokalplanen på betingelser, der sikrer, at hovedadgangen sker ad Fabrikmestervej.
Da der er tale om en dispensation, som berører såvel Frederiksholm som Dokøen, vil denne ikke kunne gennemføres uden forudgående orientering af de berørte, jf. bestemmelserne i planlovens § 20.
Promenaden mod Inderhaven på henholdsvis ca. 6,8 m og ca. 6 m på den nordlige og sydlige boligø overholder ikke § 8, stk. 2 om en bredde på 8 m. De krævede promenadebredder vil imidlertid kunne opfyldes ved en forskydning af de to broer langs havnen, hvilket bygherre vil være indstillet på. Endvidere kræver etablering af stoppested for vandbusserne en dispensation i henhold til § 11, stk. 8. En fravigelse af disse bestemmelser vil ligeledes kunne gennemføres ved en dispensation fra lokalplanen.
Vurdering
Bygge- og Teknikudvalget besluttede med vedtagelsen af lokalplanen for Dokøen, at operaen skal trafikbetjenes via Fabrikmestervej således, at køretøjer, der skal afsætte gæster til operaen, skal vende på forpladsen. Busser afsætter og henter gæster på nordøen, hvor de også kan parkere under forestillingerne. Uden for operaens spilletid spærres for adgangen til operaforpladsen ved steler placeret ved Ekvipagemestervej. På denne måde minimeres trafikbelastningen af de kommende boliger på nord- og sydøen.
Trafikbelastning
Forvaltningen har vurderet hvilken trafikbelastning, der kan forventes på vejene ved operaen samt på Holmen og Christianshavn, dels hvis fondens forslag vælges, dels hvis lokalplanens bestemmelser overholdes. Trafikmængderne fremgår af vedlagte bilag C og D.
Som det fremgår af bilag C vil lokalplanens trafikløsning ikke belaste Sydøen, Galionsvej eller Danneskiold-Samsøes Allé syd for Fabrikmestervej med biltrafikken til operaen – forudsat at der etableres en bussluse på Danneskiold-Samsøes Allé ved Snedkergraven. Fondens forslag vil give ca. 285 biler mere på de nævnte veje indtil stiforbindelsen på tværs af havnen etableres, hvorefter tallet vil dale til ca. 135 i døgnet, hvori er indregnet, at en del af den samlede personbiltrafik til operaen vil køre direkte til parkeringspladsen på den nordlige del af Dokøen ad Fabrikmestervej. Fondens forslag vil halvere trafikken på Nordøen fra ca. 570 til ca. 285, før stiforbindelsen på tværs af havnen etableres. Herefter vil faldet være fra 270 til 135.
Vedlagte Bilag E og F viser trafikken henholdsvis ved lokalplanens løsning og ved Fondens forslag, såfremt der ikke etableres en bussluse ved Snedkergraven. Busslusen påvirker ikke trafikken på Fabrikmestervej, Galionsvej og Dokøen – hverken ved lokalplanens løsning eller Fondens forslag. Derimod vil lokalplanens løsning give ca. 285 flere biler på Danneskiold-Samsøes Allé mellem Galionsvej og Fabrikmestervej end Fondens forslag. Forskellen reduceres til ca. 135, når forbindelsen på tværs af havnen er etableret.
Trafikal overskuelighed
Den i lokalplanen vedtagne løsning giver en entydig adgang til operaen både for biler og busser, der skal afsætte og/eller parkere. I operatiden vil busserne kunne køre på Nordøen frem til tæt ved Operaøen og afsætte, og uden for operatiden vil de kunne parkere på nordøens nordligste del. Det samme gælder personbiler, bortset fra at de i operatiden vil kunne køre helt frem til operaen.
I Fondens løsningsforslag vil biler, der skal afsætte passagerer, og busser skulle anvende hver sin adgangsvej, ligesom biler uden for operatiden skal køre til parkeringspladsen på den nordlige ø. Problemet vil i givet fald blive håndteret via skiltning.
Trafiksikkerhed og tryghed
Lokalplanens løsning friholder Sydøen og Galionsvej for gennemkørende trafik. Til gengæld skal bilisterne vende på forpladsen, hvor passagererne sættes af eller stiger ind. Dette giver lidt mere uoverskuelige forhold på forpladsen, men på grund af den lave hastighed på forpladsen vurderes det ikke at give anledning til store sikkerheds- eller tryghedsproblemer.
Fondens forslag giver en klarere løsning på forpladsen, men betyder til gengæld, at der kommer gennemkørende trafik på den sydlige ø. Denne vil blandt andet bestå af taxa´er, hvis hastigheder erfaringsvis er vanskelige at holde nede. Det er efter forvaltningens opfattelse trafiksikkerheds- og tryghedsmæssigt mere problematisk med denne trafik gennem et boligområde end trafik, der vender på forpladsen.
Fodgængeres adgang fra den nordlige ø til Operaøen skal foregå på dertil indrettede fortove med de nødvendige bredder, således at de kan færdes i sikkerhed. Dette vil efter forvaltningens vurdering uden vanskeligheder kunne opnås i begge løsningsforslag gennem detailindretningen af arealerne. Ved detailindretning af arealerne må den endelige brobredde fastlægges.
Operaens forplads
Den kommende plads foran operaen forventes at blive ét af Københavns mest markante og betydningsfulde byrum. Derfor er det væsentligt, at pladsen får en udformning, der både i helhed og detaljer lever op til denne status.
Dokøens – og dermed operahusets - samlede bygningsmæssige komposition har en meget stærk overordnet idé, der er udtrykt i form af enkle 4-5 etages lige høje karréelignende bygninger. Som den ene af disse 4 bygningsmasser er operaen forsynet med ét stort vandret tag, der samtidig overdækker tilskuerrum, foyer og delvis forpladsen.
I den fortsatte udvikling af operaens facader spiller netop forpladsen en afgørende rolle i det samlede koncept.
For det første fordi det danner gulv i det byrum, der på tværs af havnen og sammen med Amaliehaven og Amalienborg Slotsplads indgår i et samlet rumforløb af særlig arkitektonisk klasse. Det fordres derfor her både et formmæssigt og med hensyn til detaljer, højt kvalitetsniveau.
For det andet fordi pladsens udformning i kraft af sin synlighed fra etagerne i foyeren vil være særdeles aflæselig og derfor fodrer krav om harmoni med selve operabygningens stærke og enkle arkitektur.
En forplads, hvor trafikken skal vende vil selvsagt give flere forstyrrende afmærkninger og niveaumæssige reguleringer samt skiltning. Den ensrettede trafik sydfra åbner mulighed for en renere og enklere pladsarkitektur.
Set ud fra en samlet byarkitektonisk og kompositorisk betragtning må den af fondens foreslåede trafikbetjening derfor foretrækkes.
Samlet vurdering af trafikbetjeningen
Forvaltningen finder, at begge forslag ved en detailbearbejdning kan bringes til at fungere tilfredsstillende. Fondens forslag vil dog give den mest enkle trafikbetjening ved afsætning på forpladsen og dermed også den mest harmoniske plads set ud fra en samlet byarkitektonisk og kompositorisk betragtning. Til gengæld vil Fondens forslag medføre, at ca. 300 biler omkring operatiden kører gennem Galionsvej og det fremtidige boligområde på sydøen, som ellers helt kunne friholdes for biltrafik bortset fra beboernes egen. Tallet forventes halveret, når stiforbindelsen på tværs af havnen er etableret. Lokalplanen vil også give en mere entydig biladgang til operaen, idet alle skal ind ad Fabrikmestervej i denne løsning.
Idet der som nævnt er forudsat en bussluse ved Snedkergraven vil al biltrafik til operaen ankomme via Kløvermarksvej og Forlandet. Det betyder, at Fondens forslag også vil belaste Danneskiold-Samsøes Allé mellem Fabrikmestervej og Galionsvej med ca. 300 biler i døgnet. Idet Danneskiold-Samsøes Allé er en bred fordelingsvej, der i forvejen vil have en trafik på ca. 3000 køretøjer i døgnet, herunder busser, anser forvaltningen stigningen for så begrænset, at den ikke bør tillægges nogen afgørende betydning ved valg mellem de to forslag.
Promenader mod Inderhaven
Det er i Henning Larsens Tegnestues forslag til indretning af de ubebyggede arealer hensigten, at vejudlægget, hvori promenaderne indgår, skal fremtræde med samme belægning uden en markant adskillelse af fortov, promenade og kørebane. Promenaden vil derved blive en integreret del af vej og fortov. Det er dog nødvendigt, at markere en kørebane med f.eks. steler således, at biltrafikken holdes inde på et begrænset areal. Uden for de perioder, hvor der er publikumskørsel til og fra operaen, vil arealet fremtræde som et fodgængerområde. De krævede promenadebredder i lokalplanen vil imidlertid kunne opfyldes ved en mindre forskydning af de to broer langs havnen, hvilket bygherren vil være indstillet på.
Vandbusstoppested
Forvaltningen vil afholde et møde med HUR, Marinestation København, Forsvarets Bygningstjeneste, Fonden og Ejendomsselskabet Norden bl.a. med henblik på at finde en løsning på de af Marinestationen fremførte indsigelser. Alternative løsninger er, at stoppestedet placeres på den nordlige del af Dokøen eller ved bygning 90, men således at vandbusserne anløber stoppestedet parallelt med Dokøen og således at kølvandet ikke påvirker aktiviteterne på Marinestationens område. I begge forslag forudsættes de fortøjningspæle mv., der står nord for Dokøen fjernet, hvilket anslås at koste et betydeligt millionbeløb. Ingen parter er indstillet på at betale for dette arbejde. Ved en placering som ønsket af HUR, finder forvaltningen, at den skal gøres midlertidig med hensyn til at sikre et frit udsyn gennem det kanalrum, som nu bliver genskabt ved fjernelse af dæmningen mellem Frederiksholm og Dokøen. Det vil betyde, at stoppestedet skal flyttes inden for en kortere årrække, hvilket må forudsætte, at HUR afholder udgifterne hertil. Med hensyn til betjeningen af Holmen med vandbusser på længere sigt bør denne bl.a. på baggrund af erfaringer med den foreslåede betjening og en nærmere vurdering af behovet for et eller to stoppesteder samt den optimale placering heraf.
Miljøvurdering
I Fondens forslag vil der i forbindelse med forestillinger i operaen være biltrafik på begge boligøer samt på længere strækninger af Danneskiold-Samsøes Allé og Galionsvej og dermed også en påvirkning af miljøet. Det vil sige støj, udstødning og barriereeffekt. I det i lokalplanen fastlagte trafiksystem vil det kun være boligblokken på den nordlige boligø samt den nordlige del af Frederiksholm, der vil være påvirket miljømæssigt.
Naboorientering
Den foreslåede dispensation vedrørende trafikbetjeningen har efter forvaltningen vurdering en sådan karakter og betydning, at den forudsætter naboorientering i henhold til planlovens § 20.
Dispensation vedrørende flytning af vandbusstoppestedet har været udsendt i naboorientering, jf. ovenfor.
BILAG VEDLAGT
Bilag A: Lokalplanen forslag til trafikløsning
Bilag B: Fondens forslag til trafikløsning
Bilag C: Trafikbelastning ved lokalplanen og med bussluse på Prinsessegade
Bilag D: Trafikbelastning ved Fondens forslag og med bussluse på Prinsessegade
Bilag E: Trafikbelastning ved lokalplanen og uden bussluse på Prinsessegade
Bilag F: Trafikbelastning ved Fondens forslag og uden bussluse på Prinsessegade
Bilag G: Forvaltningens forslag til indretning af operaforpladsen
Bilag H: Placering af stoppested for havnebus
Bilag I: Notat af 11. november 2002 fra HUR
Jens Ole Nielsen Ole Bach