Mødedato: 15.12.2022, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

47 anlægsregnskaber for 63 anlægsbevillinger fra Teknik- og Miljøudvalget

Se alle bilag
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til 47 anlægsregnskaber for 63 anlægsbevillinger, inkl. de bevillingsmæssige konsekvenser. Anlægsregnskaberne er et led i den oprydning, som forvaltningen er i gang med i forhold til at få regnskabsaflagt en større pukkel af gamle, ibrugtagne anlægsprojekter. Anlægsregnskaberne i denne indstilling vedrører mange forskellige typer af projekter, fra mindre belysningsprojekter, genopretning af gangbroer, trafik- og fremkommelighedsprojekter og til store byrumsprojekter som Israels Plads m.m.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at bevillingerne ”Buspakke 2012-2 Compass 4D BA”, ”Busfremkommelighedsprojekter – ITS”, ”Busfremkommelighedsprojekter – Projektledelse”, ”Buspakke 2012-2 Compass 4D” og ”ITS – Grøn mobilitet” (TMF10112, TMF872, TMF873, TMF940, TMF913) på ordinær anlæg lægges sammen, dog således at de 1,215 mio. der ikke er anvendt til erstatningspladser under punkt 8, anvendes til erstatningspladser som det oprindelig var tiltænkt,
  2. at bevillingerne ”Israels Plads” (TMF101, TMF942) på ordinær anlæg lægges sammen,
  3. at 0,5 mio. kr. af mindreforbruget på i alt 18,2 mio. kr. i ”Genopretningspakke 2021 – Bro for Center Boulevarden over Øresundsforbindelsen, Rampe ved Tietgensbroen, Gangbro ved Jyllingevej St. over Jyllingevej”(TMF10561, TMF10562, TMF10563) overføres til det sidste – og for nuværende udskudte - broprojekt i pakken: ”Gang og cykelbro for sti over Øresundsmotorvejen” (TMF10564),
  4. at 47 anlægsregnskaber for 63 anlægsbevillinger godkendes, jf. bilag 5,
  5. at de bevillingsmæssige konsekvenser godkendes, jf. økonomiafsnittet og de bevillingsmæssige konsekvenser i bilag 6.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Med denne indstilling aflægger forvaltningen 47 anlægsregnskaber for 63 anlægsbevillinger, inkl. de bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget.

Efter Teknik- og Miljøudvalgets behandling forelægges anlægsregnskaberne for Økonomiudvalget og efterfølgende Borgerrepræsentationen til godkendelse.

De 47 anlægsregnskaber er fordelt med 36 anlægsregnskaber på ordinær anlæg, ét anlægsregnskab på genopretning (ordinær anlæg), fem anlægsregnskaber på byfornyelse anlæg og fem anlægsregnskaber for annullerede anlægsprojekter.

Løsning

Forvaltningen har udarbejdet 47 anlægsregnskaber for i alt 63 anlægsbevillinger, da flere anlægsbevillinger regnskabs aflægges samlet. De 36 anlægsregnskaber på bevillingen ordinær anlæg afregnes med forvaltningens overskuds-/underskudsmodel (O/U-model). Det ene anlægsregnskab omhandlende genopretning afregnes med forvaltningens genopretningsramme, idet der dog overføres 0,5 mio. kr. til ét tilbageværende broprojekt i pakken, som endnu ikke er afsluttet. De fem anlægsregnskaber omhandlende byfornyelse afregnes med forvaltningens byfornyelsesramme. Endelig afregnes fem annullerede anlægsprojekter med kommunekassen.

Anlægsprojekterne er alle ibrugtaget i perioden fra 2009 til 2022.  

Forklaringer på ord og begreber i anlægsregnskaberne fremgår af bilag 2, retningslinjer for mer- og mindreforbrug fremgår af bilag 3, og et overblik over rådighedsbeløb, forbrug og afvigelse i anlægsregnskaberne fremgår af bilag 4. Selve anlægsregnskaberne fremgår af bilag 5 og de bevillingsmæssige konsekvenser af bilag 6.

Anlægsprojekter, som afregnes med forvaltningens overskuds-/underskudsmodel (ordinær anlæg)

Forvaltningen har udarbejdet 36 anlægsregnskaber for 41 anlægsbevillinger (41 anlægsprojekter) på ordinær anlæg med en samlet udgiftsbevilling på 367,1 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 105,4 mio. kr. Anlægsprojekterne er gennemført med et samlet netto-mindreforbrug  1,7 mio. kr., som overføres til Teknik- og Miljøforvaltningens overskuds-/underskudsmodel, jf. tabel 1.

Tabel 1. Anlægsprojekter, som afregnes medoverskuds-/underskudsmodellen (1.000 kr.)

Anlægsprojekt

Afvigelse,

udgifter*

Afvigelse,

indtægter**

Afvigelse,

netto*

Afvigelse overføres til/tages fra

36 anlægsregnskaber for 41 bevillinger (41 anlægsprojekter) – jf. anlægsregnskab nr. 1-36

11.686

-9.941

1.745

Over-/underskudsmodellen

I alt

11.686

-9.941

1.745

Over-/underskudsmodellen

* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter.

De konkrete anlægsregnskaber med forklaringer på afvigelser, herunder mer- og mindreforbrug, fremgår af bilag 5.

Anlægsprojekter, som afregnes med forvaltningens genopretningsramme (ordinær anlæg)

Forvaltningen har udarbejdet ét anlægsregnskab for tre bevillinger (tre anlægsprojekter) vedrørende genopretning (ordinær anlæg). Denne ”genopretningspakke/bropakke” består reelt af fire bevillinger, som skulle have været regnskabsaflagt samlet, men da det sidste broprojekt i pakken (”Gang og cykelbro for sti over Øresundsmotorvejen”, TMF10564) er udskudt for nuværende, har forvaltningen valgt at regnskabsaflægge de tre færdige broprojekter i overensstemmelse med den nye ”Fællesadministrativ forretningsgang for anlæg – budget, prognose, regnskabsaflæggelse”.

Anlægsprojekterne i ”genopretningspakken/bropakken” har en samlet udgiftsbevilling på 37,2 mio. kr. og ingen indtægtsbevilling. De tre af broprojekterne er gennemført med et samlet netto-mindreforbrug på 18,2 mio. kr., hvoraf 0,5 mio. kr. overføres til det tilbageværende projekt i pakken. På grund af udskydelsen af dette tilbageværende projekt forventer forvaltningen øgede udgifter til genopretningen svarende til 0,5 mio. kr., som med nærværende indstilling overføres til projektet. De resterende 17,7 mio. kr. tilbageføres til forvaltningens genopretningsramme, jf. tabel 2.

Tabel 2. Anlægsprojekter, som afregnes medgenopretningsrammen (1.000 kr.)

Anlægsprojekt

Afvigelse,

udgifter*

Afvigelse,

indtægter**

Afvigelse,

netto*

Afvigelse overføres til/tages fra

Ét anlægsregnskab for tre bevillinger (tre anlægsprojekter) – jf. anlægsregnskab nr. 37

 

18.220

 

18.220

 

Heraf overføres 0,5 mio. kr. til det tilbageværende projekt i pakken: ”Gang og cykelbro for sti over Øresundsmotorvejen”, TMF10564.

 

-500

 

-500

 

I alt

17.720

 

17.720

Genopretningsrammen

* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter.

De konkrete anlægsregnskaber med forklaringer på afvigelser, herunder mer- og mindreforbrug, fremgår af bilag 5.

Anlægsprojekter, som afregnes medforvaltningens byfornyelsesramme (byfornyelse anlæg)

Forvaltningen har udarbejdet fem anlægsregnskaber for 14 bevillinger (14 anlægsprojekter), som afregnes med byfornyelsesrammen. Anlægsprojekterne har en samlet udgiftsbevilling på 74,3 mio. kr. og en samlet indtægtsbevilling på 91,5 mio. kr. Projekterne har et samlet netto-merforbrug på 7,2 mio. kr., som afregnes med Teknik- og Miljøudvalgets byfornyelsesramme, jf. tabel 3.

Tabel 3. Anlægsprojekter, som afregnes med byfornyelsesrammen (1.000 kr.)

Anlægsprojekt

Afvigelse,

udgifter*

Afvigelse,

indtægter**

Afvigelse,

netto*

Afvigelse overføres til/tages fra

Fem anlægsregnskaber for 14 bevillinger (14 anlægsprojekter) – jf. anlægsregnskab nr. 38-42

-11.881

4.694

-7.187

Byfornyelsesrammen

I alt

-11.881

4.694

-7.187

Byfornyelsesrammen

* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter.

De konkrete anlægsregnskaber med forklaringer på afvigelser, herunder mer- og mindreforbrug, fremgår af bilag 5.

Anlægsprojekter, som afregnes med kommunekassen (annullerede anlægsprojekter)

Forvaltningen har udarbejdet fem anlægsregnskaber for fem annullerede bevillinger (fem annullerede anlægsprojekter) på ordinær anlæg, som blev annulleret af Borgerrepræsentationen hhv. den 23. august 2018, 24. marts 2022 og 25. august 2022, og hvor mindreforbrug derfor tilgår kommunekassen. Anlægsprojekterne har en samlet udgiftsbevilling på 25,8 mio. kr. og en samlet indtægtsbevilling på 4,0 mio. kr. Projekterne udviser et samlet netto-mindreforbrug på 17,5 mio. kr., som afregnes med kommunekassen, jf. tabel 4.

Tabel 4. Anlægsprojekter, som afregnes med kommunekassen (1.000 kr.)

Anlægsprojekt

Afvigelse,

udgifter*

Afvigelse,

indtægter**

Afvigelse,

netto*

Afvigelse overføres til/tages fra

Fem anlægsregnskaber for fem annullerede bevillinger (fem annullerede anlægsprojekter) – jf. anlægsregnskab nr. 43-47

22.325

-4.854

17.471

Kommunekassen

I alt

22.325

-4.854

17.471

Kommunekassen

* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter.

Politisk handlerum

  • Anlægsprojekterne i indstillingen er ibrugtaget og lukkede og mangler blot aflæggelse af anlægsregnskab.
  • Udvalget kan vælge ikke at godkende enkelte regnskaber, og i så fald vil forvaltningen gennemgå det pågældende regnskab igen.
  • Endelig kan udvalget vælge ikke at overføre 0,5 mio. kr. af mindreforbruget på i alt 18,2 mio. kr. i ”Genopretningspakke 2021” til det sidste – og for nuværende udskudte - broprojekt i pakken: ”Gang og cykelbro for sti over Øresundsmotorvejen” (TMF10564).

Økonomi

De 47 anlægsregnskaber har en samlet nettobevilling på 303,5 mio. kr. (løbende priser) og udviser et samlet netto-mindreforbrug på 30,2mio. kr., hvor af forvaltningens overskuds-/underskudsmodel tilføres 1,7 mio. kr. (mindreforbrug), forvaltningens genopretningsramme tilføres 18,2 mio.(mindreforbrug) – hvoraf ”Gang og cykelbro for sti over Øresundsmotorvejen”, TMF10564, tilføres 0,5 mio. kr. – forvaltningens byfornyelsesrammefraregnes -7,2 mio. kr. (merforbrug) og kommunekassen tilføres 17,5 mio. kr. (mindreforbrug).

Midler, der overføres til Teknik- og Miljøforvaltningens overskuds-/underskudsmodel og genopretningsramme kan bl.a. anvendes til at dække eventuelle merforbrug – af begrænset omfang – på andre anlægsprojekter inden for hhv. ordinær anlæg og genopretning. Midler, der overføres til byfornyelsesrammen kan på tilsvarende vis anvendes til at dække eventuelle merforbrug – af begrænset omfang – på andre anlægsprojekter inden for byfornyelse anlæg. I nærværende indstilling dækker byfornyelsesrammen et samlet merforbrug på de fem regnskabsaflagte byfornyelses-projekter.

De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 6.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil de regnskabsaflagte anlægsprojekter blive taget ud af Teknik- og Miljøudvalgets samlede anlægsportefølje.

Forvaltningen forventer at forelægge yderligere anlægsregnskaber for Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen ultimo 2022/primo 2023.

 

Søren Wille / Thomas Højlt

 

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at bevillingerne ”Buspakke 2012-2 Compass 4D BA”, ”Busfremkommelighedsprojekter – ITS”, ”Busfremkommelighedsprojekter – Projektledelse”, ”Buspakke 2012-2 Compass 4D” og ”ITS – Grøn mobilitet” (TMF10112, TMF872, TMF873, TMF940, TMF913) på ordinær anlæg lægges sammen,
  2. at bevillingerne ”Israels Plads” (TMF101, TMF942) på ordinær anlæg lægges sammen,
  3. at 0,5 mio. kr. af mindreforbruget på i alt 18,2 mio. kr. i ”Genopretningspakke 2021 – Bro for Center Boulevarden over Øresundsforbindelsen, Rampe ved Tietgensbroen, Gangbro ved Jyllingevej St. over Jyllingevej”(TMF10561, TMF10562, TMF10563) overføres til det sidste – og for nuværende udskudte - broprojekt i pakken: ”Gang og cykelbro for sti over Øresundsmotorvejen” (TMF10564),
  4. at 47 anlægsregnskaber for 63 anlægsbevillinger godkendes, jf. bilag 5
  5. at de bevillingsmæssige konsekvenser godkendes, jf. økonomiafsnittet og de bevillingsmæssige konsekvenser i bilag 6.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 14. november 2022

 

Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag til 1. at:

“dog således at de 1,215 mio. der ikke er anvendt til erstatningspladser under punkt 8, anvendes til erstatningspladser som det oprindelig var tiltænkt”.

 

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

 

Den således ændrede indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2022

 

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 15. december 2022

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top