Mødedato: 15.12.2016, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Opførelse af to almene boligprojekter med familieboliger på Grønttorvet, Valby

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til opførelse af to almene boligprojekter med familieboliger på Grønttorvet, Valby.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at opførelse af to almene boligprojekter med i alt51almene rækkehuse i overensstemmelse med bilag 1 godkendes,
  2. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele tilsagn om kommunal støtte til de valgte driftsherrer i form af grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen svarende til i alt op til 13,2 mio. kr. (inkl. 5 % regulering). Beløbet frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Finansposter i 2017, jf. Økonomiafsnittet,
  3. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele kommunal garanti for realkreditlån på op til 98,4 mio. kr. til projekterne,
  4. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende de endelige projekter og anskaffelsessummer under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

 

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen udbød i oktober 2014 kommunal grundkapital afsat i Budget 2015 (BR 2. oktober 2014) (A, B, F, O, Ø). Borgerrepræsentationen skal på baggrund heraf tage stilling til opførelse af to almene boligprojekter med familieboliger på Grønttorvet, herunder kommunal støtte i form af grundkapital og garanti til realkreditlån.

Løsning

Det overordnede formål med udbud af grundkapital er at få opført almene familieboliger til en rimelig husleje i en høj arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet med fokus på social og miljømæssig bæredygtighed.

De indstillede projekter er vurderet af et bedømmelsesudvalg med repræsentanter fra Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen. Bedømmelsesudvalgets samlede bedømmelse er sket ud fra en helhedsvurdering på baggrund af følgende kriterier: Arkitektur og boligkvalitet, placering og samspil med byen, boligudgift og økonomi samt energi og bæredygtighed.

Bedømmelsesudvalget anbefaler, at to boligprojekter med familieboliger i rækkehuse på Grønttorvet tildeles kommunal støtte i form af grundkapitallån og kommunal garanti for realkreditlån.

De to anbefalede projekter vil bidrage med efterspurgte rækkehusboliger og er placeret i et byudviklingsområde, hvor de vil medvirke til et økonomisk og socialt varieret boligudbud. Bedømmelsesudvalget vurderer, at projekterne indeholder de arkitektoniske kvaliteter, der traditionelt har været i tæt-lav bebyggelse i Danmark. Eksempelvis er boligerne kendetegnet ved et godt lysindfald og mulighed for stor fleksibilitet i indretningen. Betingelser for tilsagn samt præsentation af projekterne fremgår af bilag 1. 

Projekterne skal opfylde gældende lokalplans krav fra 2015 og leve op til den boligmæssige og miljømæssige standard, som kommunen ønsker. Projektet overholder ikke bestemmelsen vedrørende rækkehusenes antal af etager i gældende lokalplan, idet to af rækkehusene i hver række er forhøjet med en 4. etage for at opnå en bedre planløsning og varierede boliger. Husene ligger op til en etagebebyggelse, der skal opføres i 4-7 etager. Projektets udformning vil derfor afhænge af, at der i forbindelse med Teknik- og Miljøforvaltningens byggesagsbehandling gives dispensation fra lokalplanen. I forbindelse med dispensationsbehandlingen kan Teknik- og Miljøforvaltningen stille krav om den fornødne bearbejdning af eksempelvis bebyggelsesplan og planløsninger. En dispensation vil ligeledes afhænge af resultatet af en kommende naboorientering. Opnås dispensation ikke, projektet bearbejdes, så det kan realiseres indenfor den eksisterende lokalplans rammer.

Økonomi

Nye almene boliger finansieres i henhold til almenboligloven med 88 % realkreditlån, 10 % kommunalt grundkapitallån og 2 % beboerindskud.  Grundkapitallånet etableres ved et kommunalt lån til Landsbyggefonden, som derefter udbetaler lånet til den almene driftsherre. Grundkapitallånet skal afdrages af den almene boligafdeling senest efter 50 år, men er rentefrit i hele perioden.

For de anbefalede projekter bliver de kommunale grundkapitallån 13,2 mio. kr. (inkl. 5 % til reguleringer), jf. tabellen nedenfor. Økonomien i projekterne fremgår af bilag 1.

Udvalg

Aktivitet/projekt

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

(2017 p/l)

År 2017

I alt

TMU

Grundkapitallån til nye almene boliger

Finansposter

8.32.24.5 (Indskud i Landsbyggefonden)

13.200

13.200

I alt

-

-

-

13.200

13.200

 

Kommunens garantiforpligtelse

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at garantien maksimalt vil udgøre op til 98,4 mio. kr. for projekterne. Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationens beslutning foreligger, vil Teknik- og Miljøforvaltningen orientere tilbudsgiverne om beslutningen. Teknik- og Miljøforvaltningen vil meddele tilsagn til de accepterede projekter, når projekterne opfylder kravene hertil. Teknik- og Miljøudvalget vil få forelagt de konkrete garantier til godkendelse.

 

Pernille Andersen                                            / Jakob Møller Nielsen

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at godkende opførelse af to almene boligprojekter med i alt51almene rækkehuse ioverensstemmelse med bilag 1,
  2. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele tilsagn om kommunal støtte til de valgte driftsherrer i form af grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen svarende til i alt op til 13,2 mio. kr. (inkl. 5 % regulering). Beløbet frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Finansposter i 2017, jf. Økonomiafsnittet,
  3. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele kommunal garanti for realkreditlån på op til 98,4 mio. kr. til projekterne,
  4. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende de endelige projekter og anskaffelsessummer under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 21. november 2016

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag:
”At projekterne ændres til studieboliger.”

Ændringsforslaget blev ikke godkendt med to stemmer mod syv. Et medlem undlod at stemme.

For stemte: C og I.
Imod stemte: A, B og Ø.
Undlod at stemme: V.

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2016

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:

Projekterne skal ændres til studieboliger.”

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 15. december 2016

 

Det Konservative Folkeparti genfremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) fra udvalgsbehandlingen:

 

”At projekterne ændres til studieboliger”.

 

 

Det af Det Konservative Folkeparti genfremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 40 stemmer imod 4. 5 medlemmer undlod at stemme.

 

For stemte: C og I.

Imod stemte: A, B, F, O og Ø.

Følgende undlod at stemme: V.

 

 

Indstillingen blev herefter godkendt uden afstemning.

 

 

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

 

”Projekterne skal ændres til studieboliger. ”

Til top