Anlægsindstilling vedr. udmøntning af midler afsat til renovering af krisecentret Baltic - København i Vækst
Krisecenter Baltic har 40 værelser til enlige og familier, der har særlige behov/boligsociale problemer.
Efter udmøntning af aftalen ’København i vækst’ blev godkendt i BR den 26. maj 2011 ( pkt. 9), påbegyndte Københavns Ejendomme en forprojektering af renoveringsarbejdet. Resultatet af forundersøgelser viste, at udskiftning og etablering af køkkenenheder i de 40 værelser gør det nødvendigt at etablere nyt ventilationsanlæg. Øget forprojektering hertil har medført et samlet tidsforbrug på 5 mdr., som sammen med den politiske behandling af projektet betyder, at arbejderne først kan igangsættes primo 2012.
Denne indstilling omhandler udmøntning af de 4,6 mio. kr. afsat til renovering af Baltic i ’KBH i vækst’, samt forslag til omprioritering af yderligere 0,5 mio. kr. som følge af, at renoveringen har vist sig dyrere end forventet.
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
1. at der frigives en anlægsbevilling på 4,6 mio. kr. (2011 p/l) til renovering af krisecentret Baltic. De 4,6 mio. kr. er i dag placeret på Socialudvalgets bevillingsområde Udsatte Voksne, funktion 5.38.42.3,
2. at Socialforvaltningen i 2012 anvender 0,5 mio. kr. (2011 p/l) fra bevillingsområde Borgere med sindslidelser, funktion 5.38.50.3 til finansiering af en forhøjelse af budgettet til renovering af Baltic med henblik på at flest muligt køkkenenheder bliver udskiftet, således at den samlede anlægssum udgør 5,1 mio. kr.. Midlerne tages fra en bevilling givet til opførelse af 64 boliger til borgere med handicap og sindslidelse, hvor der er overskydende midler,
3. at der af den samlede bevilling på 5,1 mio. kr. (2011p/l) overføres 4.6 mio. kr. i 2012 fra Socialudvalgets bevillingsområde Udsatte Voksne, funktion 5.38.42.3 og 0,170 mio. kr.(2011p/l) fra Socialudvalgets bevillingsområde Borgere med sindslidelser funktion 5.38.50.3 til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme, funktion 5.38.42.3 til at dække renoveringsarbejderne. Beløbet indeholder honorar på 0,070 mio. kr. til Københavns Ejendomme, svarende til 1,5 % af udgiften til renoveringsarbejder, samt
4. at 0,330 mio. kr. som udgør den resterende del af bevillingen på 5,1 mio. kr. (2011 p/l) forbliver i Socialforvaltningen til at dække udgifter på 0,296 mio. kr. til tomgangs/indtægtstab og flytteudgifter og 0,034 mio. kr. til projektleder- honorar. Disse udgifter falder i 2012.
Det præciseres, at der gives en samlet anlægsbevilling på 5,1 mio. kr. i 2012 (2011 p/l).
Det bemærkes, at udmøntningen af anlægsbevillingen på 4,6 mio. kr. i 2012 er under forbehold for, at rådighedsbeløbet overføres fra 2011 til 2012 i sag vedrørende Tidligere overførelser, som behandles af Borgerrepræsentationen den 15. december 2012.
Det bemærkes endvidere, at 0,5 mio. kr. af finansieringen findes fra et anlægsprojekt, som blev besluttet i forbindelse med Budget 2010 vedr. opførelse af 64 boliger til borgere med handicap og/eller sindslidelse med en samlet anlægsbevilling på 36 mio. kr fordelt med 18 mio. kr. i 2011 og 18 mio. kr. i 2012. Socialforvaltningen har over for Økonomiforvaltningen tilkendegivet, at omplacering til moderniseringen af Baltic ikke vil medføre merforbrug i forbindelse med etableringen af de 64 boliger, hvorfra midlerne tages.
Det forudsættes, at udgiften som følge af sagen afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.
(Socialudvalget)
Problemstilling
Krisecenter Baltic har 40 umøblerede dobbelt- og enkeltværelser med eget toilet og bad. Heraf har 21 værelser egen køkkenenhed.
Socialforvaltningen ønsker, at der skabes mulighed for madlavning på alle værelser på Baltic, da funktionen har stor betydning for tilbuddets målgruppe. Målgruppen er familier og/eller enlige med børn, som går igennem en svær periode i deres liv, og mange har derfor ikke behov for og overskud til at lave mad i de eksisterende fælleskøkkener, hvor der kan opholde sig andre.
De eksisterende køkkenenheder i de resterende 21 værelser er meget slidte og med dårlig udsugning.
Løsning
For at kunne tilbyde kriseramte borgere et mere tidssvarende midlertidigt botilbud foreslår Socialforvaltningen, at der etableres egen køkkenenhed i de 19 værelser, der på nuværende tidspunkt ikke har en sådan.
Socialforvaltningen ønsker samtidigt, i størst muligt omfang, at renovere de eksisterende 21 køkkenenheder for at sikre et godt indeklima for beboerne.
Forundersøgelser af ventilationsanlægget i Baltic’s bygning på Dortheavej 71 har vist, at anlægget er gammelt og svag fungerende. Ventilationsanlægget skal derfor udskiftes som følge af etablering og renovering af køkkenenheder i værelserne.
Udskiftningen af ventilationsanlægget kræver et større ombygningsarbejde. Renoveringsarbejderne betyder, at beboerne skal fraflytte midlertidigt som følge af renoveringsarbejderne. Der er tale om en midlertidig genhusning på ca. 4 uger pr. etage, og der er i alt 3 etager på Baltic. Socialforvaltningen vil i samrbejde med rådgiveren på projektet lave en plan for genhusning, som har mindst gener for beboerne.
Arbejderne vil ikke medføre huslejestigninger for beboerne.
Købehavns Ejendomme har vurderet økonomi mv. i høringssvar (bilag 1), som er vedlagt.
Tidsplan
Under forudsætning af at byggetilladelse er modtaget starter ombygningen/renoveringen i januar 2012 og ibrugtagning finder sted i april 2012.
Effekt
Ved at sikre at alle værelser på krisecenter Baltic har egen køkkenenhed vil tilbuddet i højere grad blive tidssvarende, og bidrage til et løft af beboernes livskvalitet.
Økonomi
Samlet økonomi i forbindelse med etablering af ventilationsanlæg og køkkener på krisecenter Baltic udgør:
Samlet økonomi i mio. kr.:
Ombygning 4.700.000
Tomgangstab og flytteudgifter 296.000
Projektlederhonorar KEjd 70.000
Projektlederhonorar SOF 34.000
I alt 5.100.000
Den samlede økonomi overstiger som nævnt ovenfor de i ”København i vækst” afsatte midler med 0,5 mio. kr. som følge af primært behovet for udskiftning af ventilationsanlæg.
Ud fra ønsket om at etablere 19 nye køkkener, samt renovere de eksisterende køkkener i et omfang, så de lever op til en tilfredsstillende boligstandard, anbefaler Socialforvaltningen derfor, at projektet tilføres 0,5 mio. kr. (2011 p/l) fra bevillingsområde Borgere med sindslidelser funktion 5.38.50.3 jf. indstillingens 2. at, således at den samlede anlægssum udgør 5,1 mio. kr.. Midlerne tages fra en bevilling fra budgetaftale 2010 givet til opførelse af 64 boliger til borgere med handicap om sindslidelse, hvor der er overskydende midler.
Enhedspriser pr. plads for projekter i Københavns Kommune
Da der delvis er tale om en renovering, giver det ikke mening at sammenligne enhedspriser.
Videre proces
-
Anette Laigaard
/Lars Østergaard
Oversigt over politisk behandling
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen at godkende
1. at der frigives en anlægsbevilling på 4,6 mio. kr. (2011 p/l) til renovering af krisecentret Baltic. De 4,6 mio. kr. er i dag placeret på Socialudvalgets bevillingsområde Udsatte Voksne, funktion 5.38.42.3
2. at Socialforvaltningen i 2012 anvender 0,5 mio. kr. (2011 p/l) fra bevillingsområde Borgere med sindslidelser, funktion 5.38.50.3 til finansiering af en forhøjelse af budgettet til renovering af Baltic med henblik på at flest muligt køkkenenheder bliver udskiftet, således at den samlede anlægssum udgør 5,1 mio. kr.. Midlerne tages fra en bevilling givet til opførelse af 64 boliger til borgere med handicap og sindslidelse, hvor der er overskydende midler
3. at der af den samlede bevilling på 5,1 mio. kr. (2011p/l) overføres 4.6 mio. kr. i 2012 fra Socialudvalgets bevillingsområde Udsatte Voksne, funktion 5.38.42.3 og 0,170 mio. kr.(2011p/l) fra Socialudvalgets bevillingsområde Borgere med sindslidelser funktion 5.38.50.3 til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme, funktion 5.38.42.3 til at dække renoveringsarbejderne. Beløbet indeholder honorar på 0,070 mio. kr. til Københavns Ejendomme, svarende til 1,5 % af udgiften til renoveringsarbejder
4. at 0,330 mio. kr. som udgør den resterende del af bevillingen på 5,1 mio. kr. (2011 p/l) forbliver i Socialforvaltningen til at dække udgifter på 0,296 mio. kr. til tomgangs/indtægtstab og flytteudgifter og 0,034 mio. kr. til projektleder- honorar. Disse udgifter falder i 2012.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 2. november 2011
Indstillingen blev godkendt ved dagsordenens start.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Det præciseres, at der gives en samlet anlægsbevilling på 5,1 mio. kr. i 2012 (2011 p/l).
Det bemærkes, at udmøntningen af anlægsbevillingen på 4,6 mio. kr. i 2012 er under forbehold for, at rådighedsbeløbet overføres fra 2011 til 2012 i sag vedrørende Tidligere overførelser, som behandles af Borgerrepræsentationen den 15. december 2012
Det bemærkes endvidere, at 0,5 mio. kr. af finansieringen findes fra et anlægsprojekt, som blev besluttet i forbindelse med Budget 2010 vedr. opførelse af 64 boliger til borgere med handicap og/eller sindslidelse med en samlet anlægsbevilling på 36 mio. kr fordelt med 18 mio. kr. i 2011 og 18 mio. kr. i 2012. Socialforvaltningen har over for Økonomiforvaltningen tilkendegivet, at omplacering til moderniseringen af Baltic ikke vil medføre merforbrug i forbindelse med etableringen af de 64 boliger, hvorfra midlerne tages.
Økonomiudvalget forudsætter, at udgiften som følge af sagen afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme. Der tages desuden forbehold for eventuelle bemærkninger fra Kultur- og Fritidsudvalget i forbindelse med afgivelse af §15-erklæring.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 29. november 2011
Indstillingen blev anbefalet.
Kultur- og Fritidsforvaltningen oversender sagen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
”Kultur- og Fritidsforvaltningen skal på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget meddele, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ingen bemærkninger har til, at sagen om
·Anlægsindstilling vedrørende udmøntning af midler afsat til renovering af krisecenter Baltic
gennemføres i den foreliggende form. Der henvises til Kultur- og Fritidsforvaltningens administrative høringssvar af 4. oktober 2011.”
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.