Justering af budgetmodellen på skoleområdet – differentierede elevsatser

Der skal tages stilling til en justering af budgetmodellen på skoleområdet efter endt høring.

Indstilling om, 

1. at budgetmodellen på skoleområdet justeres fra skoleåret 2012/2013, så elevsatserne fremover afspejler, at klasser på 7.-9. klassetrin har flere undervisningstimer end klasser på 1.-6. klassetrin. Modellen vil medføre, at satsen bliver ca. 2.000 kr. højere for elever i 7.-9. klasse end for elever i 1.-6. Klasse.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.

 (Børne- og Ungdomsudvalget)

BUU besluttede på sit møde den 17. august 2011 at sende forslag til en justering af budgetmodellen på skoleområdet i høring. Forslaget lægger op til, at elever i 7.-9. klasse fremover tildeles en højere sats end elever i 1.-6. klasse, og at ændringen gør sig gældende for alle skoler. Satsen vil blive godt 2.000 kr. højere for elever på 7.-9. klassetrin.

Den nuværende budgetmodel på skoleområdet tager ikke højde for eventuelle forskelle i omkostningerne ved at undervise elever på de forskellige klassetrin. Budgetmodellen giver således skolerne samme beløb pr. elev uanset, om det er en elev i 1. eller 9. klasse.

Ændringerne af skolestrukturen på Amager medfører, at der fra skolestart 2012 bliver etableret 3 basisskoler (0.-6. klasse) og 1 overbygningsskole (7.-9. klasse).

Med den nye skolestruktur på Amager opstår der således en situation, hvor der vil være en enkelt skole udelukkende med elever i 7.-9. klasse. Da antallet af undervisningstimer ligger højere på disse klassetrin, er der en reel merudgift for skoler, der udelukkende underviser disse klassetrin sammenlignet med skoler, der kun har indskolingsklasser.

Det samme gør sig gældende for skoler, der har en stor andel af elever i 7.-9. klasse. Disse skoler vil reelt set også modtage for få midler sammenlignet med en skole med en meget stor andel af elever i 1.-6. klasse. Dermed medfører den gældende budgetmodel både merudgifter for overbygningsskoler og skoler med en relativt stor andel af elever i udskolingen samtidig med, at den generelt ikke har incitament i forhold til at forhindre udsivning.

Forslaget har været i høring hos skolebestyrelser, Fællespædagogisk Råd, Skole og Forældre, Brug Folkeskolen, Københavns Fælles Elevråd, Københavns Lærerforening og Skolelederforeningen. Høringssvarene fremgår af bilag 1. Ud af 16 høringssvar forholder 8 sig umiddelbart positive over for den foreslåede justering, mens 4 er delvist positive eller neutrale. 4 kan ikke tilslutte sig den foreslåede justering.

Blandt de kritiske høringssvar peges især på, at antallet af undervisningstimer kun er én faktor blandt mange, der har betydning for omkostningerne ved at undervise elever på de forskellige klassetrin. Skolerne iværksætter således inden for deres budgetramme en række tiltag ud over selve undervisningstimerne, som i forskellig grad påvirker udgifterne forbundet med at gennemføre undervisningen på de respektive klassetrin.

Derudover peges der på, at de foreslåede justeringer begrænser skolernes fleksibilitet i forhold til at allokere ressourcer derhen, hvor behovet er størst, og at modellen savner en indfasningsordning for de skoler, der rammes hårdest.

Differentiering af satserne

Det er først og fremmest vigtigt at understrege, at den foreslåede justering ikke ændrer på grundprincipperne i budgetmodellen. Den enkelte skole tildeles fortsat en samlet rammebevilling, som skolen selv forvalter og tager ansvar for at overholde. Skolerne har således fortsat et lokalt ledelsesrum med mulighed for at disponere frit inden for deres samlede rammebevilling. Fx ved at allokere midler fra udskolingen til indskolingen, hvis der skulle være et lokalt behov for at prioritere øget holddeling og styrket AKT-indsats mv. i de lave klassetrin.

Budgetmodellen tager således ikke højde for, hvordan undervisningen tilrettelægges på den enkelte skole. Det lokale ledelsesrum hos skoleledelsen indeholder frihedsgrader til at finde de bedste løsninger for driften på den enkelte skole så tæt på brugerne som muligt. Grundprincippet er fortsat, at så stor del af skolernes bevillinger som muligt tildeles via de elevtalsafhængige bevillinger, der udmåles efter ens satser pr. elev.

Selv om der er mange særlige forhold, der kendetegner undervisningen på de respektive klassetrin, er det med andre ord ikke tanken, at elevsatserne skal afspejle alle disse forhold. En sådan løsning ville kompromittere hensigten om at sikre gennemskuelighed i budgettildelingen og vil også indskrænke det lokale ledelsesrum.

Med den nye skolestruktur på Amager opstår en situation, hvor der vil være en enkelt skole udelukkende med elever i 7.-9. klasse. Da antallet af undervisningstimer ligger højere på disse klassetrin, er der en reel merudgift for skoler, der udelukkende har elever i udskolingen.

Budgetmodellen sikrer således både, at budgettildelingen sker efter overskuelige, ensartede og enkle principper samtidig med, at den giver skolerne mulighed for at tilrettelægge undervisningen efter de særlige behov og ønsker den enkelte skole står med.

På den baggrund anbefaler forvaltningen, at der indføres en differentiering af elevsatserne for elever på 7.-9. klassetrin, og at differentieringen kun sker med udgangspunkt i antallet af undervisningstimer.

Indfasningsordning

Som det fremgår af tabel 1 nedenfor vil den foreslåede justering af budgetmodellen generelt medføre meget små ændringer i skolernes bevillinger. Den største reduktion i én skoles bevilling udgør således ca. 147.000 kr., og den gennemsnitlige ændring blandt de skoler, der påvirkes negativt udgør ca. 0,3 pct. af deres elevtalsafhængige bevilling. Bilag 2 giver et overblik over de økonomiske konsekvenser for de enkelte skoler.

I og med, at den foreslåede justering først vil træde i kraft for skoleåret 2012/2013, bør skolerne kunne håndtere disse udsving i forbindelse med lærerforflyttelsesrunden primo 2012 uden indførelse af en indfasningsordning.

Kun to skoler får en reduktion på mere end 1 pct. af deres elevtalsafhængige bevilling (begge får en reduktion på ca. 1,8 pct.). Det drejer sig om henholdsvis Ørestadens Skole og Gasværksvejens Skole. Disse to skoler er pt. under opbygning, og har således ingen elever på 6.-9. klassetrin i øjeblikket.

I takt med at skolerne opbygges, vil de imidlertid også få elever på de højere klassetrin, hvormed den samlede påvirkning af deres budget vil aftage efter nogle år. Forudsættes det, at elevtallene på de to skoler kommer til at afspejle den gennemsnitlige fordeling af elever i København, vil effekten være 0 (nul), når skolerne er fuldt opbyggede.

På baggrund af ovenstående anbefales det således fortsat, at ændringen af elevsatserne ikke suppleres med en indfasningsordning.

Tabel 1 Økonomiske konsekvenser for de enkelte skoler

Anm.: Beregnet på baggrund af elevtal 5. september 2010. Tallene i pct. er opgjort i pct. af den elevtalsafhængige bevilling.

En justering af satserne påvirker ikke det samlede udgiftsniveau, men vil i sagens natur have konsekvenser for den enkelte skole. Omtrent halvdelen af skolerne vil opleve en stigning i deres elevtalsafhængige bevilling, mens den anden halvdel vil få en reduktion. Tabel 1 ovenfor giver et overblik over størrelsen af de budgetmæssige konsekvenser.

-



                   Else Sommer                       / Sti Andreas Garde

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1. at budgetmodellen på skoleområdet justeres fra skoleåret 2012/2013, så elevsatserne fremover afspejler, at klasser på 7.-9. klassetrin har flere undervisningstimer end klasser på 1.-6. klassetrin. Modellen vil medføre, at satsen bliver ca. 2.000 kr. højere for elever i 7.-9. klasse end for elever i 1.-6. Klasse.

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 2. november 2011

Indstillingen blev vedtaget efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 8 medlemmer: A, B, F, O og Ø.

Imod stemte ét medlem: C.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.



Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 29. november 2011

Indstillingen blev anbefalet.